Tærte med rejer og radiser
SPONSORERET indhold

Tærte med rejer og radiser

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Der bruges både radiser og radiseblade til denne tærte. Servér den friskbagt og varm eller lun, og læg først rejerne på ved servering.

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
11. maj. 2015 | Opskrift | Hjemmet
(1 tærte/8 stykker)

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: 45 min.
Tærtedej:
200 g hvedemel
50 g durummel
½ tsk. groft salt
125 g koldt smør
1 æg
2 spsk. iskoldt vand
Fyld:
2 bundter radiser med top (ca. 20 stk.)
2 æg
2 dl fløde
1 tsk. karry
salt og peber
Topping:
300 g pillede rejer
1 spsk. olivenolie
1 tsk. citron- eller limesaft
1 bundt purløg

  1. Tærtedej:
    Bland de 2 slags mel med salt, og hak det kolde smør i, brug evt. en foodprocessor. Tilsæt æg, og saml hurtigt dejen med vand.
  2. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og læg den i en aflang form (11x35 cm) eller en rund (22 cm). Tryk dejen godt ind i kanterne, skær overskydende dej fra, og prik bunden med en gaffel. Sæt formen i køleskabet 1 times tid eller i fryseren i 20 min.
  3. Rens radiserne, og skær dem i tynde skiver. Skyl radisebladene, og hak dem groft.
  4. Pisk æg godt sammen med fløde, og smag til med karry, salt og peber. Tilsæt snittede radiser (tag lidt fra til pynt) og hakkede radiseblade.
  5. Bag tærten blindt (se nederst) ved 180 grader i 10 min. Fjern papir og bønner, og bag i yderligere 5 min.
  6. Hæld karry/radisecremen i tærtebunden, og bag tærten i ca. 30 min., til cremen akkurat er stivnet.
  7. Topping:
    Vend de afdryppede rejer sammen med olie, citrussaft, salt og friskkværnet peber. Tilsæt fintklippet purløg og de sidste snittede radiser. Læg rejerne på den færdigbagte tærte og servér straks.