Tarteletter med rejer og græskar i rød karry
SPONSORERET indhold

Tarteletter med rejer og græskar i rød karry

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Karen Hare Foto: Mikkel Adsbøl
27. feb. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
10 sk.

Ingredienser

165 ml kokosmælk (1 lille dåse)
1 tsk. rød karry
1-2 tsk. fishsauce
1-2 tsk. sukker
75 g tern af frisk ananas
75 g tern af græskar eller kogt kartoffel
ca. 350 g optøede, pillede tigerrejer
lidt sovsejævner eller udrørt maizena
frisk koriander

  1. Kog kokosmælken op med rød karry, fishsauce og sukker. Tilsæt ananas og græskar, og lad saucen tykne over svag varme i ca. 30 min.
  2. Klem rejerne hårdt, så overflødigt vand drypper af, og fjern halefinnerne på de rejer, der ikke skal bruges til pynt.
  3. Jævn evt. saucen, hvis det er nødvendigt, smag den til, og tilsæt rejerne i sidste øjeblik.
  4. Fordel retten i de varme tarteletter, og pynt med frisk koriander og rejer. Server straks.