Ternet chokoladekage
SPONSORERET indhold

Ternet chokoladekage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Bag 2 kager − den ene med lys chokolade og den anden med mørk chokolade. Saml evt. kagen, så den bliver ternet, eller læg den sammen som en almindelig lagkage.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
28. okt. 2015 | Opskrift | Hjemmet
1 kage - ca. 20 stykker

Ingredienser

Arbejdstid: 1½ time
Bagetid: 45 min. i ovn med varmluft
Hviletid: 20 min.
Lys chokoladebund:
100 g flødechokolade (eller anden lys
mælkechokolade)
Mørk chokoladebund:
100 g mørk chokolade
50 g kakao
Basis for begge bunde:
2 x 250 g smør (blødt)
2 x 225 g flormelis
2 x 3 æg
2 x 175 g hvedemel
2 x 2 tsk. bagepulver
Chokoladeovertræk:
300 g mørk chokolade
100 g smør
2 dl piskefløde

  1. Smelt stykker af lys chokolade og stykker af mørk chokolade i hver sin skål over vandbad.
  2. Pisk smør og flormelis hvidt og skummende. Tilsæt ét æg ad gangen under omrøring skiftevis med smeltet lys eller mørk chokolade.
  3. Bland mel med bagepulver og til den mørke kage også kakao. Sigt blandingen igennem en si, og vend den i dejen.
  4. Fyld de 2 deje i 2 smurte springforme (24 cm i diameter).
  5. Bag de 2 kager i ca. 45 min. ved 160 grader varmluft, til der ikke er rå dej på et træspid, når man stikker det i midten af kagerne. Lad kagerne afkøle på en bagerist.
  6. Flæk begge kager til 2 kagebunde (4 i alt). De bagte kagebunde skal nu deles i ringe: Læg f.eks. en tallerken med en diameter på 20 cm på kagebunden, og skær en cirkel. Stik en mindre cirkel på 8 cm ud i midten af kagen. Byt ringene ud med hinanden (se tip her på siden).
  7. Saml kagebundene i en kagering eller springform. Brug f.eks. en løs kagebund fra en tærte- eller springform, og flyt de samlede bunde over i kageringen. Læg de fire bunde lagvist.
  8. Overtræk: Smelt chokoladen sammen med smør og piskefløde over vandbad.Tag blandingen af varmen, rør sammen, og lad massen køle lidt af og blive smørbar.
  9. Fordél chokoladeovertrækket på kagen. Stil kagen køligt indtil servering.