spansk tomatsalat
SPONSORERET indhold

Tomatsalat med oliven & mandler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En frisk tomatsalat, hvor spanske smagsgivere kommer i spil.

Af: Tina Scheftelowitz & Lasse Thielfoldt
22. jul. 2016 | Opskrift | Fit living
4-6

Ingredienser

50 g mandler, gerne spanske marcona-mandler
50 g grønne oliven med sten
lille bundt basilikum eller persille
800 g tomater
50 g løg, gerne salatløg

Dressing:
3 spsk olivenolie
1½ spsk sherry eller hvidvinseddike
evt. ½ tsk sukker
1 tsk sød paprika eller stærk efter smag
salt

Sådan gør du: Bland dressingen. Rist mandlerne på en stegepande ved middel varme, til de er gyldne. Vend i dem undervejs. Hak dem groft. Skær olivenkødet af rundt om stenene. Skyl, tør og hak persillen. Skær tomaterne i skiver, og pil og skær løget i tynde ringe, og bland begge dele på et fad. Smag dressingen til med eddike, salt og paprika sammen med et stykke tomat og lidt løg. Dryp dressing over, og pynt med persille eller hele basilikumblade, mandler og oliven.