Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Stege-/bagetid: ca. 50 min.
Ingredienser:
½ kg kartofler
1 mellemstor squash
1 løg
2 spsk. olivenolie
2-3 fed hvidløg
2-3 stilke frisk oregano (eller merian)
6 æg
2½ dl fløde (eller mælk)
2 tsk. groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør:
boller/brød
lufttørret pølse
- Steg hakket løg klart i olie i en rummelig gryde. Tilsæt knust hvidløg og groftrevne kartofler, og lad dem stege i ca. 5 min. under omrøring. Tilsæt groftrevet squash og blade af frisk oregano.
- Pisk æg sammen med fløde, og krydr med salt og peber.
- Bland æggemassen med kartoffel-squashblandingen, og fyld i en springform (24 cm) beklædt med bagepapir.
- Bag tortillaen ved 175 grader i 20 min. dækket til med bagepapir. Fjern papiret, og bag videre i ca. 20 min., til tortillaen er lysebrun og helt mør.
- Servér kartoffeltortillaen skåret i firkanter med brød eller boller og pølseskiver.