Nem pizza på tortilla
SPONSORERET indhold

Tortillapizza med cheddar, spicy kødboller og salat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem pizza, du kan lave med færdige tortillas - har du tortillaer, salat, ost og kød i køleskabet, kan du have aftensmaden klar på 15 minutter.

Af: Kicki Thomsen Foto: Chris Tonnesen
08. jan. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
4 pizzaer | Total: 20 min

Ingredienser

Af Frantz Maurice Scott Lundby

4 dl cremefraiche 18%
2 fed hvidløg, pressede
Salt og peber
200 g hakket oksekød
10 jalapenos
100 g cheddar, revet
4 tortillaer (majspandekager)
½ løg, skåret i ringe
¼ icebergsalat
Friske krydderurter, f.eks. koriander og purløg

Sådan laver du tortillapizza med cheddar & spicy kødboller

  1. Bland cremefraiche med presset hvidløg og purløg. Smag til med salt og peber.
  2. Rør hakket oksekød med salt, peber og grofthakkede jalapenos (gem nogle af dem til topping). Form farsen til små kødboller.
  3. Smør cremefraiche-dressing på tortillaerne, og top med cheddar, kødboller, løgringe og jalapenos.
  4. Bag tortillapizzaen i ovnen ved 200 grader i ca. 7 minutter. Server med fintsnittet salat, cremefraichedressing og friske krydderurter.

    Tip: Top med både røde og grønne jalapenos. Det smager godt og giver et flot farvespil. De røde er lidt sødere i smagen end de grønne, der er lidt skarpere.