Tykke og tynde pandekager
SPONSORERET indhold

Tykke og tynde pandekager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Både de store danske pandekager og de små amerikanske er pandekager, der kan spises når som helst på dagen. De tykke amerikanske pandekager serveres ofte til morgenmad eller brunch og er ekstra lækre bagt med bær.

24. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Danske pandekager
Arbejdstid: ca. 35 min.
Hviletid: ca. 30 min.
Bagetid: ca. 20 min. (når man bager på 2 pander)
Fryse-egnede (ca. 15 stk.)
4 æg
250 g mel
1 spsk sukker
1/2 liter mælk
smør til bagning
Tilbehør:
Sukker og syltetøj
Amerikanske pandekager bagt med bær
Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: ca. 15 min.
Pandekagerne er fryse-egnede
(8 pandekager = 4 personer)
100 g hvedemel
2 tsk sukker
2 tsk bagepulver
et lille drys salt
25 g smør (smeltet)
11/2 dl mælk
1 æg
smør til bagning
Fyld:
100 g blandede bær f.eks. solbær og ribs

  1. Danske pandekager:
  2. Pisk æggene sammen med mel, sukker og lidt mælk, til dejen er uden klumper.
  3. Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen under piskning. Stil dejen i køleskab mindst 30 min.
  4. Spæd evt. med mælk, hvis dejen er for tyk.
  5. Beregn 1/2 dl dej til hver pandekage. Bag pandekagerne på begge sider på en slip let-pande (25 cm) i lidt gyldent smør et par min., til de er gyldne.
  6. Servér pandekagerne med knasesukker og syltetøj.
  7. Amerikanske pandekager: Dejen skal bages, straks efter den er blandet sammen, ellers hæver den ikke.
  8. Bland mel med sukker, bagepulver og salt. Rør smeltet smør, mælk og æg sammen i en skål og rør melblandingen i med et piskeris lidt efter lidt.
  9. Kom en klat smør på panden og varm det op, til det syder. Sæt 2 spsk dej på panden – der er plads til 2-3 små pandekager på en almindelig pande.
  10. Drys hver pandekage med bær, før den vendes. Steg pandekagerne på den anden side, til de er gyldne og faste. Serveres lune med ahornsirup eller flydende honning.