Uhm! Hjemmelavet Shawarma
Foto: Columbus Leth | Shawarma opskrift - sådan laver du hjemmelavet shawarma.
BoligLiv

Shawarma

Uhm! Hjemmelavet Shawarma

Del på

Kødet her skal helst marinere en times tid, men smager kun bedre, hvis det får lov til at marinere natten over. Vi bruger fladbrød, men du kan sagtens bruge pitabrød i stedet. Her får du opskriften på lækker hjemmelavet shawarma:

Af Lone Kjær | 11.feb.2017 | Mad

Hjemmelavet shawarma

Tid: ca. 30 min. plus tid til marinering
(4 pers.)

1 tsk. hele korianderfrø
1 tsk. hele fennikelfrø
1 tsk. hele spidskommenfrø
½ tsk. sorte peberkorn
1 fed hvidløg
¼ tsk. chiliflager
1 tsk. paprika
2 løg
4 oksebøffer (kan erstattes af kyllingefilet)
2 spsk. olivenolie

Hvidløgsfraiche:
1 dl cremefraiche eller græsk yoghurt
1 fed presset hvidløg
salt og peber
4-8 fladbrød (kan erstattes af pitabrød)
1 romainesalat
4-6 tomater
1 frisk chili
1 bundt frisk koriander
saft af 1 lime

1. Rist koriander, fennikel og spidskommen på en tør pande, til de begynder at dufte. Stød krydderierne i en morter sammen med peberkorn, presset hvidløg, chiliflager og paprika.

2. Skær løgene i tynde både. Skær kødet i strimler, og kom det i en skål sammen med løg, krydderier og halvdelen af olien. Vend godt rundt, så marinaden fordeler sig. Lad kødet marinere ca. 1 time eller til næste dag.

3. Varm resten af olien på en pande. Steg kødet inkl. marinade i ca. 3 min. på hver side ved høj varme. Bruger du kylling, steges det lidt længere tid.

4. Rør cremefraiche med presset hvidløg, og smag dressingen til med salt og peber.

5. Lun brødene. Skyl salaten, og del i blade. Skær tomater i både. Flæk chilien, skrab kerner ud og hak chilien.

6. Server fladbrød med romainesalat, tomater og kød. Dryp dressingen over, og top med chili (til de modige), frisk koriander og limesaft.

► SE OGSÅ: Souvlaki
► SE OGSÅ: Kozhy curry
► SE OGSÅ: Pandestegte fladbrød

Læs alt om: shawarma
Del på
Kommentarer (0)
Henter...