Opskrift på valnødde-marcipankage
SPONSORERET indhold

Valnødde-marcipankage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
02. sep. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
7

Ingredienser

100 g valnødder
250 g smør
3 dl rørsukker eller lyst muscovadosukker
250 g marcipan
3 æg (L)
1 økologisk appelsin, skal og saft heraf
1 knsp salt
2,5 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
1 stor springform

Sådan laver du kagen

1. Begynd med at riste nødderne i ovnen. Efter ca. 8 minutter på 180 grader, vil de være gyldne og duftende. Lad dem køle ned, og blend dem ved hjælp af pulse-knappen på blenderen, så fint som muligt. Stop, når konsistensen er som groft mel – ellers risikerer du, at massen begynder at blive til nøddesmør.
2. Rør smør, sukker og marcipan cremet og luftigt, og tilsæt derefter æggene et ad gangen. Tilsæt valnøddemelet, appelsinsaft og -skal og salt og sigt mel og bagepulver i dejen. Vend dejen sammen med en dejskraber, og hæld den i den smurte springform.
3. Kagen skal bages i 30-40 minutter ved 180 grader. Prøv om en tandstik kommer ren ud, og giv den evt. lige 5 minutter mere.

Tip:
Smagen af nødder er langt mere karakteristisk, hvis du rister dem, inden du bruger dem i din dej.