Valnøddekage opskrift
SPONSORERET indhold

Valnøddekager med chokoladecreme og appelsin

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Wichmann og Bendtsen
04. jan. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
10

Ingredienser

125 g smør
1-1½ tsk revet appelsinskal
100 g rørsukker
½ dl piskefløde
2 æg
1 tsk bagepulver
120 g hvedemel
75 g finthakkede valnødder
75 g finthakket mørk chokolade
75 g mørk chokolade
25 g smør
½ dl piskefløde.

Pynt: Groft hakkede valnødder og revet eller syltet appelsinskal.

Sådan gør du

Smelt smørret i en gryde og tag det af varmen og afkøl en smule. Hæld smørret i en skål sammen med appelsinskal, sukker og piskefløde og pisk det hurtigt sammen. Tilsæt 1 æg af gangen og pisk det jævnt. Bland hvedemel sammen med bagepulver i en anden skål og rør smør-æggeblandingen heri og vend det sammen med valnødder og chokolade.

Fyld mini muffinformene 2/3 med valnøddekagedejen og bag kagerne i 10-12 min. ved 200 grader. Hvis du vælger en almindelig størrelse muffinform er bagetiden 18-20 min. ved 200 grader.

Hak chokoladen fint og kom den i en metalskål sammen med smør og piskefløde. Smelt det ved svag varme over vandbad. Tag skålen af varmen og lad chokoladecremen afkøle indtil det er smørbart i konsistensen. Smør toppe af chokoladecreme på kagerne og pynt med valnødder og revet eller lidt syltet appelsin.