Vanilje-citroncheesecake med sommerbær
Foto: Line Thit Klein | Vanilje-citroncheesecake med sommerbær
ALT for damerne

Vanilje-citroncheesecake

Vanilje-citroncheesecake med sommerbær

Del på

Den smukkeste sommerdessert, som er den fuldendte finale på en god middag.

Af Cecilie Sofie Svensson 29.maj.2017 Mad

30 MIN.

Vanilje-citroncheesecake med sommerbær til 8-10 personer

Kiksebund til cheesecake:
12 digestivekiks
2 spsk brun farin
100 g smeltet smør.

Creme til cheesecake:
3 blade husblas
250 g flødeost
250 g mascarpone
1 usprøjtet citron, skal og saft herfra
125 g flormelis
1 vaniljestang, korn herfra
4 dl piskefløde

Servering:
friske blandede sommerbær

Sådan laver du vanilje-citroncheesecake med sommerbær

1. Blend kiks, farin og smør, til massen er omtrent som vådt sand. Smør en springform på 22 cm med fedtstof, og tryk kiksemassen ned i bunden til en ensartet bund. Sæt til side.

2. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.  Vrid vandet fra, og læg husblassen i en skål, som tåler varme, og smelt den over vandbad. Rør flødeost, mascarpone, citronskal og –saft, flormelis og vaniljekorn sammen til en cremet, ensartet masse.

 

SE MERE: Jordbærsorbet

3. Vend hurtigt den smeltede husblas grundigt i. Pisk fløden til blødt skum, vend den i flødeostcremen, og hæld cremen på kiksebunden. Lad nu cheesecaken stå og sætte sig i køleskabet i 4-5 timer.

Find flere tips til nem aftensmad

Før servering pyntes med blandede friske sommerbær. Vælger man at drysse flormelis på, som på billedet, skal bærrene være helt tørre, sæt dem forsigtigt på cheesekagen efter, de er drysset.


PRØV OGSÅ: Eton mess med råsyltede jordbær

Læs alt om Cheesecake
Del på
Kommentarer (0)
Henter...