Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid kartofler: ca. 20 min.
Bagetid i ovnen: 10-15 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
1 kg aspargeskartofler
2 løg (skiver)
2 røde snackpeberfrugter (skiver)
2 spsk olivenolie
200 g chorizo (½ cm tykke skiver)
2 fed hvidløg (tynde skiver)
1 bundt bredbladet persille (grofthakket)
2-4 spsk sherryeddike
salt
- Kog kartoflerne møre, pil dem og skær dem i tykke skiver. Svits løg og peberfrugter i olien i 10 min., til de bliver bløde og møre.
- Tilsæt chorizo og hvidløg og steg begge dele med løg og peberfrugter i 3-4 min. Vend kartofler og persille sammen med grønsager og pølse og varm det hele godt igennem.
- Smag den varme kartoffelsalat til med sherryeddike og salt.