5 gode råd: Sådan bliver din ovn helt ren
Foto: Alamy | Vi smører ærmerne op og får rengjort ovnen med disse 5 gode råd.
Hjemmet

5 gode råd: Sådan bliver din ovn helt ren

5 gode råd: Sådan bliver din ovn helt ren

Del på

Findes der noget værre end en beskidt og ulækker ovn? Det skulle da lige være rengøringen af den... Men fortvivl ej - der findes mange gode genveje og tips til at rengøre ovnen. Dem får du her:

Af Hanne Bang | 30.jan.2017 | Mad

 

Læsernes bedste tip til rengøring af ovnen:

 

Ren ovnlåge med bagepulver

Jeg har ofte haft problemer med at rengøre min ovnlåge, så den bliver ordentlig ren. Det har jeg løst ved at gnide bagepulver på lågen med varmt vand. Herefter skal du blot skylle efter med varmt vand, og så har du fået en ren ovnlåge på en meget nem måde.
B.S., Kruså

Nem rengøring af ovnen
Hver gang, jeg skal bruge min ovn, lægger jeg et stykke alufolie (sølvpapir) i bunden af ovnen. Hvis saft, sovs eller lignende drypper ned på bunden, brænder det fast i folien og ikke i ovnens bund. Folien kan udskiftes efter behov, og ovnen bliver meget nemmere at gøre ren.
L.S., Padborg

 

Hjemmets forbrugerjournalist Julie Svarrers bedste råd til at gøre ovnen ren:

 

Den hurtige metode til ren ovn

Den hurtige måde er at smøre ovnen ind i brun sæbe, tænde på 50 grader i en halv time og bagefter rengøre med varmt vand. Du kan også lade være med at tænde ovnen og i stedet lade sæben virke natten over. Husk handsker, når du bruger brun sæbe.

Forbrugerkonsulent Lissi Kraybørres bedste råd til at rengøre en selvrensende ovn:

Nyt liv til den selvrensende ovn
Er den selvrensende ovn blevet så snavset, at den ikke er selvrensende mere, kan du genoplive den ved at skrabe det synlige snavs af med en træspatel. Ovnen skrubbes derefter med en blød børste og en kraftig opløsning af håndopvaskemiddel og vand. Efter en times tid vaskes og skylles ovnen med lunkent vand. Ovnen efterrenses ved at stå tændt i 1-1½ time ved max. temperatur.

 

Læs alt om: Rengøring Tips
Del på
Kommentarer (0)
Henter...