Bouillon
SPONSORERET indhold

6 grunde til, at bouilloner er superfood

Skal du gøre noget virkelig godt for dig selv dette efterår, skal du koge din egen bouillon, så du kan lave en supper med en af de lokale superfoods.

Af:: Valéria Lima og Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
04. nov. 2013 | Mad | ALT for damerne

Alle supper kogt på ben har en meget imponerende række af næringsstoffer, der ikke findes tilsvarende i andre fødevarekilder, og som du ikke får ved at lave grøntsagsbouillon eller spise kød.

6 grunde til at bouillon er er superfood:

  1. Bouillon er sundt for tarmene og dermed fordøjelsen Gelatinen i bouillon beskytter og helbreder slimhindebelægningen på fordøjelseskanalen.
  2. Bouillon bekæmper infektioner som forkølelse og influenza Bouillon kan reducere antallet af hvide blodceller, som er de celler, der forårsager influenza og forkølelse.
  3. Reducerer ledsmerter og inflammation Glucosamin i bouillon kan stimulere væksten af nyt kollagen, reparere beskadigede led og mindske smerter og betændelse.
  4. Giver smuk hud, glansfuldt hår og stærke negle Kollagen og gelatine i bouillon styrker hudens cellereproduktion, understøtter hårvækst og hjælper med at holde dine negle stærke.
  5. Hjælper med knogleopbygningen, vækst og reparation Kalcium, magnesium og fosfor i bouillon hjælper vores knogler til at vokse og reparere sig selv.
  6. Forebygger og helbreder inflammation Bouillon har et meget højt indhold af de antiinflammatoriske (betændelseshæmmende) aminosyrer glycin og prolin.

2. RØDBEDER

Vores forfædre begyndte at dyrke rødbeder som en afgrøde for ca. 6000 år siden, men i flere tusinde år brugte man kun bladene. Rødderne blev brugt primært til farver, te, omslag og som behandling for maveproblemer.

I dag er det sjovt nok omvendt, vi smider toppen væk og bruger roden. Men begge dele er sunde og smager godt. Forskning viser, at bladene har flere antioxidanter end rødderne selv. De har syv gange flere antioxidanter end romainesalat og er på niveau med grønkål i den samlede næringsværdi. Så husk at smide toppen i salatskålen, hvis den følger med.

Toppen bliver lynhurtigt slatten efter høst, så finder du rødbeder med en sprød, grøn top på, er du sikker på, de er friske. Tag toppen af, straks du kommer hjem og læg den evt. i vand, så bliver den sprød igen.

Derfor er rødbeder en superfood

Rødbeder er rige på kalcium, folat (også kaldet folinsyre), jern, magnesium og fosfor, samt carotener, B-vitamin og vitamin C. Men det, som gør rødbeder til en superfood, er de såkaldte betalainer, de indeholder. Det er dem, som giver rødbederne deres røde farve.

Forskning har vist, at mennesker, der spiser rødbeder regelmæssigt, har en lavere risiko for kræft, hjertekar- sygdomme, diabetes, fedme og tarmsygdomme end folk, der ikke spiser rødbeder, og netop betalainerne får en stor del af æren for alle disse fordele.

Betalain findes især i de røde rødbeder, så selvom de stribede, gule og hvide beder man finder på markeder rundt omkring, er smukke at se på, er det de røde, som er sundest.

3. GRØNKÅL

Grønkål er en af de absolut sundeste grøntsager, du kan spise pga. den ekstraordinært høje koncentration af glucosinolater og antioxidanter. En portion grønkål har mere kalcium end et glas mælk og mere fiber end tre skiver fuldkornsbrød.

Grønkål er rige på mange essentielle næringsstoffer, f.eks. C-vitamin, kalium, vitamin K1 og beta-karotener, men ikke mindst for deres overflod af fytokemikalier kaldet glucosinolater. Mange ernæringseksperter anser glucosinolater som vores stærkeste forsikring mod en lang række kræftformer. Jo flere glucosinolater i en grøntsag jo bedre.

Sådan bruger du grønkål:

Grønkål bevarer bedst alle sine vitaminer og antioxidanter, hvis den spises rå. Men for personer med stofskifteproblemer, er det vigtigt at tilberede grønkålen, da den indeholder visse stoffer, som kan være skadelige for mennesker med en sart skjoldbruskkirtel.

Opskrifter: Sådan bruger du de lokale superfoods til daglig

Hønsebouillon
Alle former for ben fra dyr kan bruges i bouillonen, men med en suppehøne får man samtidig superlækkert og ekstra sundt kød at bruge til andre måltider. En kylling, som har fået godt foder og haft mulighed for at komme ud, er i øvrigt langt sundere for dig end et af de "tre for en hund"-kræ, det er nærliggende at gribe ud efter, når det alligevel bare er til suppegryden.

Se opskriften her

Rødbedesuppe med æble, løg og gedeost
Kombinationen af rødbeder og en god, hjemmekogt bouillon sikrer en suppe, som booster din sundhed og holder dit blodsukker stabilt. Det er en god grøntsag at vælge for dig, der prøver at undgå for mange kulhydrater, da der kun er ca. 6 gram kulhydrater i 1 dl kogt rødbede.

Se opskriften her

Klar kyllingesuppe med grønkål, ingefær og chili
De fleste grøntsager kan puttes i denne suppe, som med varmende ingefær og chili er en rigtig forkølelseskriger. Samtidig med bouillonens gode effekt på immunforsvaret får du nemlig ingefærens bakteriedræbende egenskaber og chiliens evne til at opløse slim.

Se opskriften her