Klassisk Thanksgiving middag
SPONSORERET indhold

Thanksgiving: Middag med kalkun, tranebærkompot og græskartærte

November, november, november. Mørk, kold og uendelig lang. Men gør som amerikanerne og inviter på kalkun med tilbehør i ægte Thanksgiving-stil. Her får du 5 lækre opskrifter til en vaskeægte menu til Thanksgiving:

Af:: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
25. nov. 2021 | Mad | ALT for damerne

Traditionen er, at man på Thanksgiving day får stegt fyldt kalkun med søde kartofler, sovs og tranebærsovs. Herhjemme er den smukke amerikanske højtid ikke så udbredt, men traditionen med at samle venner og familie omkring et dejligt måltid mad vinder mere og mere indpas. Og hvorfor egentlig ikke? Inviter venner og familie til at fejre Thanksgiving sammen i år, og nyd den lækre middag sammen, mens I dvæler et øjeblik ved alle de ting, som I har at være taknemmelige over.

5 fine opskrifter til en fantastisk Thanksgiving-middag:

Kalkun med „stuffing“

kalkun.jpg

Til en ægte amerikansk Thanksgiving hører sig selvfølgelig kalkun! Kalkunen fyldes med en herlig kombination af grønt, salvie og brød og steges i 3,5-4 timer. Dertil laves en skøn kalkunsovs. Få opskriften her. 

Tranebærkompot

tranebær.jpg

Serér en klassisk tranebærkompot til din Thanksgiving middag. Tranebærkompot smager virkelig dejligt til kalkunen, da den giver et sødt og friskt pust. Se hvordan du laver den her. 

Mos med søde kartofler og cremefraiche

kartoffelmos.jpg

Traditionelt serveres en kartoffelmos og bagte søde kartofler til Thanksgiving. Her er de to kombineret til en lækker mos med både almindelige og søde kartofler. Se opskriften her. 

Rosenkål med pancetta

rosenkål.jpg

Sprøde rosenkål smager skønt og er perfekt tilbehør til din Thanksgiving-middag. I denne salat har rosenkålene fået selskab af citron og den italienske bacon pancetta , der gør dem super lækre. Du finder opskriften her. 

Græskartærte med ahorn-flødeskum

tærte.jpg

Græskartærte, eller pumpkin-pie som er det amerikanske navn, er et selvskrevet indslag til Thanksgiving-middagen. Denne tærte serveres med en flødeskum rørt op med ahornsirup. Mums! Find opskriften her. 

Anbefalet til dig