Sunde glutenfri kager
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du at falde i sukkerfælden: 2 sunde kager & 5 gode råd fra kvinden bag Sund Inspiration

Tænk sig, hvis man kunne spise kager, desserter og andre søde ting – uden at gå på kompromis med sundheden og den gode smag?

Af:: Hanne Bang Foto: Almedina Bajramovic Boskailo
05. okt. 2017 | Mad | ALT.dk

Det kan du med disse skønne opskrifter fra Almedina Bajramovic Boskailo  - kvinden bag instagram-profilen Sund Inspiration. Her har Almedina udvalgt to af sine yndlingsopskrifter fra sin helt nye kogebog ’Det søde valg’, og hun giver dig også 5 gode råd til at undgå at falde i sukkerfælden. Opskrifterne er til dig, der gerne vil undgå gluten og skrue ned for sukkeret, men op for smagen.

Almedinas 5 bedste råd til dig, der tit falder i snackfælden/sukkerfælden:

1. Sørg altid for at have alle slags nødder hjemme: Det er helt utroligt, hvor mange søde ting, man kan kreere af nødder i samspil med andre ingredienser. Og så er de så meget bedre at snacke på end en sukkerfyldt bar.

2. I stedet for slik, kan du spise tørret frugt. Dadler, figner, tørrede tranebær, morbær, rosiner, svesker og gojibær er nogle af dem, jeg hyppigt spiser af eller bruger i mine opskrifter. De slukker for sukkertrangen på den gode og nærende måde.

3. Spis frisk frugt: Ja jeg ved godt, det slet ikke kan måle sig med en lækker sukkersnack, men det er trods alt sundere og smager godt. Derudover indeholder frugt frugtsukker, og på den måde får du jo egentlig dit sukkerkick.

4. Sirup og peanut butter: Jeg elsker peanutbutter og mange af mine opskrifter indeholder også dette vidunderprodukt. Derudover kan andre nøddepålæg bruges, som erstatning for sukkeret.

5. Mørk sukkerfri chokolade. Det snacker jeg meget! Det er også den vigtigste ingrediens af dem alle i mine opskrifter, hvis du spørger mig. Med denne råvare er næsten alt muligt. Jeg bruger den i rigtig mange af mine opskrifter, da netop chokoladen kan give fornemmelsen af at man faktisk spiser ”rigtig” dessert. 

Om sin nye bog siger, Almedina: ”Det handler om at gøre det mere naturligt at servere kager og desserter uden raffineret sukker. Man går ikke ned på hyggen eller smagen, men får blot bedre samvittighed og får lækre kager og desserter med masser af næring.”

Ud af bogens 40 skønne opskrifter har vi bedt Almedina om at vælge to yndlingsopskrifter ud:

Gulerods-dessert pandekager

Nøddekage med klumper af chokolade

 ”Grunden til, at disse er nogle af mine favoritter, er at ingredienslisten er kort og at de er meget lette at lave", siger Almedina. Derudover smager nøddekagen lækkert med noget hjemmelavet is og bær og pandekagerne kan varieres i uendeligheder og spises med lige netop dit eget favoritfyld. Det er kun fantasien, der sætter grænser.”

Anbefalet til dig