Flad mave kostplan
Foto: Nicolai Mørk
fit living

Kostplan til flad mave

3 opskrifter: Spis maven flad fra morgen til aften

Drømmer du om en enkel menu med sunde og mættende retter, der kan holde maven flad fra morgen til aften? Den kommer lige her.

Af Vibeke Lehn 02.maj.2016 Mad

30 MIN.

Fald mave kostplan til 4 personer

1. Skyr med nødder & granatæble
6 dl skyr
korn af en vaniljestang
75 g blandede mandler og cashewnødder
100 g granatæblekerner

2. Laks, salat & rugbrød
400 g røget laks i skiver
1 udkernet æble i tern
2-3 snittede forårsløg
2 avokadoer i tern
en håndfuld basilikum
1 spsk olivenolie
lidt citronbalsamico
salt, peber
4 tykke skiver kernerugbrød

3. Rosmarinsteak & stegte cherrytomater
4 kalve- eller oksesteaks a 125 g
1 spsk olivenolie
frisk rosmarin
salt, peber
400 g cherrytomater
1 spsk olivenolie
1 dåse skyllede, butterbeans
4 håndfulde rucola
kirsebærbalsamico

Opskrifter på flad mave

Drømmer du om en enkel menu med sunde og mættende retter, der kan holde maven flad fra morgen til aften?

Vores madskribent Vibeke Lehn har været i køkkenet og lavet 3 nye retter, der sørger for flad mave dagen lang.

Sådan gør du:
1. Skyr med nødder & granatæble
Pisk skyren med vanilje, anret den i skåle og server med nødder og granatæblekerner.

2. Laks, salat & rugbrød
Bland æble, forårsløg og avokado med basilikumblade, smag til med olivenolie, citronbalsamico samt salt og peber og server lakseskiverne med salaten og kernerugbrød.

3. Rosmarinsteak & stegte cherrytomater
Dup kødet tørt og krydr det med rosmarin, salt og peber. Varm olien i en stor pande og steg steakene 2-3 minutter på hver side. Tag kødet op, hold det varmt og kom lidt mere olie i panden. Steg tomaterne heri, til de begynder at safte. Vend tomaterne med bønner og rucola, smag til med salt, peber og lidt kirsebærbalsamico.

SE OGSÅ: 6 retter til dig, der gerne vil holde vægten

SE OGSÅ: 5 øvelser: Flad mave en gang for alle

SE OGSÅ: 10 effektive tips til en flad mave

Henter...