Navnet „sandwich" skyldes formentlig den engelske John Montagu, som var den 4. Jarl af Sandwich. Han levede fra 1718 til 1762, og det fortælles, at han var en spillefugl, der ikke havde tid til at gå fra spillebordet for at spise. Derfor bad han tjeneren om at bringe ham skiver af kød mellem to brødskiver, fordi det var mad, der kunne spises med én hånd, så han ikke behøvede at lægge kortene fra sig.
Andre historier fortæller, at jarlen havde forpligtet sig med arbejde inden for både politik, flåden og kulturlivet og derfor arbejdede meget. Så imellem de mange opgaver har han måske også nydt en sandwich. Dengang serveringen fik navnet „sandwich", var det mad, man fik, når man drak og spillede om natten. Derfra spredte sandwichen sig til at være natmad i de finere kredse, og først senere blev den en folkelig spise.
Under industrialiseringen i England skulle arbejderne have praktisk mad med på arbejde, og her blev sandwichen udbredt. Efterhånden blev sandwichen mad til picnic og mad på farten, og den rykkede også over Atlanten og blev meget populær i USA. Her har man i dag en rig sandwich-kultur med varme sandwicher. Men de er så store, at de ikke ville kunne spises med én hånd ved jarlens spillebord.
