SPONSORERET indhold
Madeleinekager
Madeleinekagerne får deres flotte muslingeform, når de bages i specielle madeleineforme. Her har vi bagt tre slags madeleinekager: den klassiske med citronskal og vanilje og to varianter. Den ene med ekstra citron og blå birkes, den anden med mørk chokolade.
(ca. 12 stk.)
Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Hviletid: 1 time
Bagetid: 18 min.
Fryse-egnet
90 g smør (+ lidt til formen)
90 g hvedemel (+ lidt til formen)
½ tsk bagepulver
2 æg
90 g sukker
1 usprøjtet citron (fint-revet skal)
1 tsk vaniljesukker
Pynt:
flormelis
Varianter:
100 g mørk chokolade
1 spsk blå birkes
1 spsk citron
- Stil alle ingredienserne frem i god tid, så de får stuetemperatur. Smør formens huller med smør, drys med sigtet hvedemel og bank det overskydende mel af.
- 2. Smelt smørret og lad det køle af. Sigt mel og bagepulver sammen. Pisk æg og sukker med en håndmikser i ca. 5 min. – det skal være tykt, cremet og luftigt. Pisk fintrevet citronskal og vaniljesukker i. Vend forsigtigt melet i æggemassen lidt ad gangen og derefter det afkølede smør.
- Dæk skålen med film og stil den i køleskab i mindst 1 time (og op til 2 dage).
- Med chokolade: Smelt 100 g mørk chokolade sammen med smørret og ude lad citronskal i dejen. Der bliver 3-4 kager mere af opskriften i denne version.
- Med citron og birkes: Udelad vaniljesukkeret og tilsæt i stedet 1 spsk blå birkes og 1 spsk citronsaft efter smørret.
- Tænd ovnen på 200 grader. Fyld dejen i formens huller med en ske og glat IKKE overfladen. Bag kagerne midt i ovnen 15-18 min. – til kanterne er gyldne, og dejen akkurat er gennembagt.
- Løsn kanten omkring kagerne med en lille palet, vend dem ud på en bagerist og lad dem afkøle. Pynt kagerne med sigtet flormelis ved servering.