Sprøde kartoffelkager
SPONSORERET indhold

Sprøde kartoffelkager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kartoffelkagen er en rigtig konditorklassiker. Det er det fine kakaodrys på toppen, der skal lede tankerne hen på en stor bagekartoffel.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
18. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
Ca. 10 stk.

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: ca. 20 min.
Ikke fryse-egnede

100 g smør
2 dl vand
100 g (ca. 1½ dl) mel
¼ tsk salt
3 æg (mellem)

Creme:
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
2 dl fløde
kornene fra 1 vaniljestang
1½ dl piskefløde
200 g marcipan
kakao

Sådan laver du kartoffelkager

  1. Kom smør og vand i en gryde og bring det i kog. Tilsæt melet på én gang og rør godt, til blandingen har samlet sig.
  2. Tag gryden af varmen og rør æggene i ét ad gangen. Dejen skal være ret fast i konsistensen, så den ikke flyder ud under bagningen.
  3. Kom dejen i en sprøjtepose med en bred tylle og sprøjt 8 cm lange og 3 cm brede stænger på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Bag kagerne i 20-25 min. i en 200 grader varm ovn. Åbn ikke ovndøren under bagningen, så falder kagerne sammen. Skær et låg af kagerne straks efter, at de er bagte, så dampen kan slippe ud.
  5. Tilbered cremen:
    Pisk æggeblommer og sukker godt sammen. Pisk majsstivelse i. Bring fløden i kog med vanille.
  6. Hæld den varme fløde i æggemassen, mens der piskes. Hæld blandingen tilbage i gryden og bring cremen tæt på kogepunktet, mens der piskes. Tag cremen af varmen og lad den blive kold.
  7. Pisk fløden til skum, vend flødeskummet i cremen, og fyld det i kagerne.
  8. Rul marcipanen tyndt ud og stik runde plader, ca. 10 cm i diameter ud.
  9. Rul dem ovale og læg dem på kagerne. Drys med sigtet kakao.