7 vigtige fremskridt i verden, du formentlig har misset

Der har aldrig været et bedre tidspunkt at ­være i ­live. Forskerne kalder vores tidsalder for "the ­golden age" – den gyldne tidsalder – fordi vi ­lever længere, sundere, og vores fremtidsudsigter aldrig har været bedre. Langt færre sulter, børnedødeligheden er raslet ned, 91 procent af verdensbefolkningen har adgang til rent drikkevand, færre dør som følge af krig, og truslen for terror er mindre end tidligere. Og det er kun en håndfuld af alle de gode nyheder, du sjældent hører om.

Alligevel har mange af os svært ved at tro på det. Kun fem procent af briterne tror på fremgang i verden, mens det samme gælder for seks procent af amerikanerne – det siger lidt, at der er flere amerikanere, der tror på reinkarnation og stjernetydning end fremgang i verden.

Danskerne er også pessimistiske. Næsten en tredjedel tror, at udviklingen har stået stille eller er gået tilbage i udviklingslandene de sidste 20 år. Og spørger man mere specifikt til, om de tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult og fattigdom, svarer hele 80 procent nej, viser undersøgelser, som organisationen Verdens Bedste Nyheder har lavet. Og det er selvom, at 1,2 mia. mennesker på verdensplan er kommet ud af ekstrem fattigdom siden 1990, og antallet af mennesker, der sulter, er halveret på 25 år. Men det undrer ikke Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder i Verdens Bedste Nyheder, en non-profit organisation med tilknytning til FN, der modtager støttekroner fra bl.a. Danida og EU, og som arbejder på at udbrede nogle af alle verdens positive historier og fokusere på konstruktiv og løsningsorienteret journalistik.

– Hvis man ikke har været ude og se verden, kan man ikke se, at den har rykket sig. Så får man sin viden fra medierne, og de rapporterer ofte om de ting, der ikke fungerer. Hvis man på anden måde hører noget om verden, så støder man måske på hjælpeorganisationerne, der samler ind til jordskælv i Haiti ­eller flygtninge fra Syrien. Igen er der fokus på de steder i ­verden, hvor tingene ikke fungerer. Så samlet set er der ikke noget at sige til, at man kigger på, hvordan så det ud, da jeg gik i skole? "Der lærte jeg en masse ting om verden", og så ­lægger man til: "Hvad har jeg så hørt om verden inden for de senere år? Jeg har hørt, at det går af helvede til." Ergo: Verden er ­blevet værre. Vi har store kriser i verden, ja, men det er måske i 10 ud af 193 lande.

Og det er netop medierne, der skal kigge ­indad, hvis flere danskere skal få et mere positivt og ­ikke mindst realistisk syn på, hvordan verden har udviklet sig, mener Thomas Ravn-Pedersen.

– Medierne burde nedtone det store fokus på konflikt i nyhedsstrømmen. Selvfølgelig skal medierne stadig være kritiske, men det er også deres opgave at tage del i samfundsudviklingen og gå en mere konstruktiv vej. For ja, der er masser af problemer i verden, men lad os se på, hvem der er ved at løse dem, hvordan de løser dem, og om deres metoder kan kopieres. Det er til gavn for alle. Det gælder også nationalt, hvor mange danskere tror, at det går helt ad helvede til, men vi har aldrig haft det så godt i Danmark på rigtigt mange parametre: Vi lever længere, vi har højere indkomster og større velfærd. 

Men medierne bærer ikke ansvaret alene. Nogle politikere har nemlig også interesse i at få verden til at fremstå mere forfærdelig, end den reelt er, mener Jens Ringsmose, der er krigsforsker på Center for War Studies på SDU.

– Hvis du har en politisk dagsorden, som går på, at vi skal stoppe med at tage imod flere flygtninge, så har man en interesse i at skrue op for retorikken, når det gælder truslen for terror, fordi man kan koble den terrortrussel til immigrationsstrømmen.

Kilder: The Spectator, 2016: "Why can't we see that we're living in a golden age?"

LÆS OGSÅ: ”Vi er for berøringsangste, når det handler om død og sorg”

Færre går sultne i seng
Verdens sultproblemer er halveret siden 1990, viser tal fra FN.

– Mad er globalt set blevet ­billigere. Fra 2011 til nu er ­madprisindekset ­faldet med en tredjedel, og det ­betyder, at flere fattige har fået adgang til mad. Landbruget er i store dele af verden blevet ­mere effektivt, og derfor er det blevet ­billigere at producere f.eks. 100 kg majs. Tidligere stod én mand for at dyrke én tønde land med håndkraft, i dag bruger mange okser ­eller traktorer, og det betyder, at man kan dyrke større arealer.

– De, der bor i områder, hvor der i forvejen er meget tørt, de mærker virkelig klimaforandringerne, og der sker det hyppigere, at høsten slår fejl. Derfor har man udviklet såsæd, som er tørkeresistent, så bondemanden ikke er lige så sårbar over for vind og vejr. Der er også eksempler på landmænd, som udnytter regnvandet og etablerer kunstvandingssystemer, som løber i små kanaler.

– 40 procent af den mad, der bliver produceret på verdensplan, går til spilde – både før og efter det når forbrugeren. Det kan være mus og rotter, der spiser af maden, noget, der mugner, eller at der går skadedyr i maden, fordi det ikke bliver opbevaret ordentligt. I dag har man flere steder fået siloer, hvor det, der transporteres, kan få luft, så det ikke rådner, og der ikke kan komme insekter ind. Hvis bare vi får styr på vores madspild, så må verdensbefolkningen sådan set gerne vokse, for så har vi mad nok.

– Tidligere kunne man risikere, at alle de ­mangoer, man havde høstet, ­rådnede, fordi vejen til landsbyen var så ­dårlig, at ingen lastbiler ­kunne komme frem. Mange steder i bl.a. Afrika anlægges der landeveje og små biveje, så man får etableret en velfungerende infrastruktur. Skibe og lastbiler er med til at flytte maden fra A til B hurtigere, og det har en stor indirekte effekt på, at færre sulter.

Kilde: Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder hos Verdens Bedste Nyheder

Lige mange piger og drenge går i skole
For hver 100 drenge, der går i skole, kommer 97,5 piger nu også i skole på verdensplan, viser tal fra FN.

– Der er fire faktorer, der har været med til at bryde mønsteret: For det første er der færre ekstremt fattige. Det vil sige, at forældrene ikke er helt så afhængige af at bruge børnene som arbejdskraft. For det andet har der tidligere ikke været toiletter til pigerne, så når de fik deres menstruation, kunne de ikke komme ordentligt på toilettet. Det har gjort, at de enten har været væk fra skolen, når de har menstrueret, ellers er de droppet ud. Derfor har man gjort meget ud af at lave toiletter. Og for det tredje er der i fattige områder mange organisationer, der sørger for, at børnene får et gratis frokostmåltid, når de er i skole, og hvis man er fattig, kan det faktisk ­være grund nok til, at far og mor sender deres børn i skole.

– Tidligere var FN's 2015-mål, at alle børn skulle i skole, men i dag arbejder man ­mere ­henimod, at alle børn skal have adgang til en kvalitetsuddannelse, så nu er vi hoppet fra kvantitet til kvalitet. Man har fundet ud af, at det kan godt være, at mange børn nu går i skole, men den undervisning, de får, den er rædderlig. Der er 60 børn i et klasseværelse, dårligt uddannede lærere, dårlig pædagogik og ­undervisning efter papegøjemetoden, hvor ­læreren siger noget, og så skal klassen svare i kor. Det er ­særligt udbredt i Afrika. Og der er mange fattige familier, som ikke kan forstå, hvorfor deres børn skal gå så mange timer i skole, når det ikke kvalificerer dem til nogen jobs, for så kan forældrene lige så godt bruge dem i marken eller til at sælge produkter på markedet.

– I dag har man f.eks. i Ghana lavet lærebøger, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, så de lærer, hvordan man spotter en syg kalv, og hvad de skal gøre, hvis den er syg. Det er vigtigt at få lokaliseret undervisningsmaterialet, så forældrene føler, at deres børn kommer hjem med brugbar viden, som kan komme hele familien til gode. F.eks. lærer børnene, at man vasker fingre, inden man spiser, fordi der er noget, der hedder bakterier. Så simpel brugsviden kan begrænse antallet af sygdomstilfælde og øge sundheden.

– For hvert år en kvinde går i skole, øges hendes fremtidige indkomst med mellem 10 og 20 procent, så selv rent økonomisk kan det kun ­betale sig med ligestilling. Vi har ikke råd til at lade den ene halvdel sidde på bænken.

Kilde: Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder hos Verdens Bedste Nyheder

LÆS OGSÅ: For 8 år siden troede alle, de var skraldere. Nu har de støtte fra Kongehuset og bliver ringet op af BBC

1,2 mia. er hevet ud af ekstrem fattigdom
Andelen af ekstremt fattige er faldet fra 35 til 10 procent siden 1990, konkluderede Verdensbanken i 2015. Den nye internationale fattigdomsgrænse er sat til 1,9 dollars pr. dag (13 kr.), efter alle faste udgifter til mad og bolig er trukket fra.

– Den globale ulighed mellem stater er faldende. Der er næsten ingen ekstremt fattige lande længere, de fleste lande er på vej op i mellemindkomstgruppen, så hele verden er blevet meget rigere. Der er så nogle lande, hvor uligheden internt er vokset. Det kan skabe social uro, hvis nogle har enormt meget, og andre har alt for lidt. På den måde er ekstrem fattigdom farlig for kloden, fordi global uretfærdighed skaber vrede, og det kan lede til ekstremisme.

– Det kan også være et problem ikke at have nok købestærke forbrugere, for så er der ikke nogen, der har råd til at købe virksomhedernes produkter. Der er brug for en stor middelklasse, hvis man vil skabe vækst. En stor middelklasse er det bedste redskab til at redde verden. Også i forhold til at skabe fred.

– Hovedparten af de ekstremt fattige lever i samlet fem lande, og næsten halvdelen af alle ekstremt fattige lever i de folkerige lande Nigeria, Indien og Congo. Kina er et kapitel for sig. Over de seneste 20 år er Kina blevet hele verdens fabrikshal. Den enorme økonomiske vækst har trukket hundredetusindvis af mennesker ud af fattigdom. I 1981 var 88 procent af den kinesiske befolkning fattige, og nu er de helt nede på 2 procent. Det er helt enestående. Og med et befolkningstal på 1,3 mia. er det noget, der virkelig batter.

Kilde: Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder hos Verdens Bedste Nyheder

Krige kræver færre dødsofre
Under 2. verdenskrig døde 60 mio. mennesker, mens krigen i Syrien har krævet over 300.000 ofre, viser tal fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

– Verden er blevet et fredeligere sted, når vi kigger langt tilbage i tiden. Under 2. verdenskrig, krigen i Vietnam, Korea-krigen og krigene i Iran og Irak i 80'erne peakede dødstallene. Men når du kigger på udviklingen i antallet af dræbte de ­seneste 80-90 år, så er kurven nedadgående. Der er år, hvor det går op og ned, men generelt ser vi et dyk.

– En af lærestregerne fra 2. Verdenskrig og især den kolde krig, hvor man udviklede atomvåben, er, at det er irrationelt at gå i krig, fordi stormagterne har våben, der er så destruktive, at det er helt uoverskueligt at starte sådan en krig. De risici, der er forbundet med at starte en konflikt, er enorme, fordi krigen kan eskalere. Og det er typisk i stormagtskonflikter, at rigtig mange bliver dræbt. Ødelæggelserne under 2. Verdenskrig har sat sig i den europæiske bevidsthed og har givet en fælles historisk forståelse af, at vi skal undgå stormagtskonflikter.

– En anden væsentlig årsag er, at man har oprettet internationale institutioner, som er med til at lægge en dæmper på det. F.eks. FN, som er med til at ­lave regler for, hvordan vi kan agere ­sammen – og regel nummer et er, at du ikke må angribe andre stater. Og også EU, der er med til at binde staterne sammen. Jo ­mere man bliver integreret i hinanden, jo vanskeligere bliver det at føre krig mod den anden part, fordi man har mange store økonomiske fordele af hinanden, og fordi man udvikler en fælles identitet – og så bliver det altså meget svært at slå hinanden ihjel. Det kan også ende med at blive meget, meget dyrt, så hvis man går i krig mod hinanden, mister man en masse velfærd.

– Danmark befinder sig lige nu i en historisk hidtil uset tryg situation. Der har ikke været en stormagt i Danmarks omgivelser, som for alvor har truet os de sidste 25 år. Det kan godt være, at der er trusler fra cyberkriminalitet, terrorisme, pirateri, og at vores energisikkerhed er truet, men de trusler, vi står over for i dag, er andenrangstrusler sammenlignet med dem, vi stod over for under den kolde krig. Truslen mod Danmarks eksistens og det værdigrundlag, vores nation hviler på, er væk. Vi har god grund til at føle os meget, meget trygge.

Kilde: Jens Ringsmose, krigsforsker hos Center for War Studies på SDU

LÆS OGSÅ: Tidligere ung hjemløs: ”Jeg ved ikke, hvad fanden jeg vil med mit liv”

Terrortruslen i Europa er mindre
Færre dør som følge af terror sammenlignet med i 70'erne. I 2015 døde 148 europæere af terror – i 70'erne og 80'erne døde mellem 100 og 400 europæere årligt, viser tal fra Global Terrorism Database.

– Vi havde en bølge af terror i Europa i 70'erne, og der døde mange. Det er så ebbet ud. Det er der flere forklaringer på. Naturligvis at de ideologiske terrororganisationer Rote ­Armee Fraktion, Brigate Rosse og de nationale IRA og ETA døde ud. Men også fordi vi i Europa har fået et ­stærkere antiterrorberedskab. Kigger vi til USA, er der, når vi ser bort fra 9/11, flere børn, der dør af at lege med våben, end der dør af terrorangreb. Men det er klart, at kigger vi til Mellemøsten, så er der sket en dramatisk stigning over de sidste 10 år. Krigene i Syrien, Irak og Afghanistan har sat statsmagten ud af spil, og når stater kollapser, så kan terrorgrupper som Islamisk Stat og Al Qaeda få fodfæste.

– Hvis vi sammenligner med 70'erne, så er det også nogle andre typer af terrorangreb, vi ser i dag. Man kan helt overordnet sondre mellem to former for ­terror: Fokuseret, symbolsk terror, f.eks. forsøget på at dræbe Kurt Vestergaard og hændelserne på Charlie Hebdo. Altså angreb rettet mod symbolske og politiske mål. Den anden form for terror kan man kalde for katastrofisk terror, og den er mere ufokuseret. Det er en terror, hvor man er fuldstændig indifferent i forhold til, hvem der dør. Det handler simpelthen om at skabe størst mulig ødelæggelse. Det var det, vi så med 9/11, Paris-angrebene og ved lastbilangrebet i Nice.

– Der er meget mere katastrofisk terror i dag sammenlignet med 70'erne, og det ­dominerer mediebilledet i langt højere grad. Det skaber angst, fordi man lige pludselig tager sig selv i at tænke: "Jeg står på Nørreport station lige
nu, det kunne lige så vel være mig, der blev ramt af et terrorangreb".

– Den katastrofiske terror skaber angst, fordi den kan ramme når som helst. Og angst er meget sværere at leve med end frygten for noget genkendeligt, som man kan gardere sig imod. Det er derfor, vi ofte prøver at sætte et ansigt på dem, der truer os, og så slår vi tilbage. At kunne forholde sig handlende til truslerne er enormt vigtigt i forhold til at dulme angsten.

Kilde: Carsten Bagge Laustsen, terrorforsker, Aarhus Universitet

Ozonlaget over Antarktis heler
Et forskerhold fra Massachusetts Institute of Technology har fundet sikre beviser for, at ozonlaget over Antarktis heler.

– Ozonlaget er et lag i atmosfæren, der ligger imellem 15 og 40 kilometers højde. Ozon er en luftart, en speciel slags ilt, der har den egenskab, at den kan absorbere solens ultraviolette stråler, så de ikke trænger ned igennem atmosfæren til jordens overflade. Ultraviolette stråler er meget farlige, fordi de kan føre til hudskader, øjenskader, skader på immunforsvaret og forvolde skader på dyr og planter – så biologisk liv kan ikke eksistere på jorden, hvis ikke der er et ozonlag.

– Videnskabsfolk opdagede tilbage i 70'erne, at mennesket kan påvirke ozonlaget med forurening, især klor- og bromstoffer. Hvis de bliver sluppet ud og stiger op til ozonlaget, så kan de kemisk angribe ozonen og nedbryde den. De stoffer kommer bl.a. fra freongasser, som er industrielt fremstillede og f.eks. bruges til spraydåser, elektroniske komponenter, til at puste skumplast og til at fremstille airconditioning. Det så man først for alvor virkningen af i midten af 80'erne, hvor man opdagede, at der udviklede sig et decideret hul i ozonlaget over Antarktis, som strækker sig over et stort, stort område. Det var noget af et wakeupcall.

– Derefter begyndte man at adressere ­problemet. Der pågik en meget intens forskning i 90'erne, og politisk begyndte man også at reagere på det. Man vedtog en FN-aftale, som blev kaldt Montreal-protokollen, hvor man forbød fremstillingen af freongasser. Simpelthen fordi hullet i ozonlaget var en trussel mod eksistensen af liv på jorden. Det har haft den virkning, at koncentrationen af freongasser har været på vej ned siden 90'erne, men det er først for ganske nylig, at vi har kunnet se, at ozonlaget faktisk heler over Antarktis. Det bliver ikke længere tyndere og tyndere, og det er en direkte effekt af, at man dengang indførte Montreal-protokollen.

Kilder: Niels Larsen, chefkonsulent hos DMI

Unge er mindre kriminelle
Kriminaliteten i hele Vesten er faldende. I Danmark fik politiet f.eks. 13.000 færre anmeldelser i 2015 sammenlignet med året før. Det er fire procent færre end i 2014, viser tal fra Rigspolitiet.

– Der er mange mulige forklaringer på, hvorfor vi i den vestlige verden ser et markant fald i kriminaliteten, men det er svært at sige, hvilken der er den mest dominerende. Vi forskere er i gang med at forsøge at forstå, hvad pokker det er, der foregår. Men en øget sikring af private hjem og virksomheder med alarmer og videoovervågning har nok været udslagsgivende for faldet i antallet af anmeldelser om tyveri og indbrud.

– Det, vi også kan se, er, at der i dag er færre unge mennesker, der overhovedet kommer ind i kriminalitet. De, der kommer ind i en kriminel løbebane, laver sådan set ­lige så meget kriminalitet, som de hele tiden har gjort, og mange falder ­tilbage i ­kriminaliteten, når de har afsonet deres dom. Men ungdomskriminaliteten ­rasler ned og er næsten halveret siden 2004. I USA er den mere end halveret siden midt 90'erne, så der er fuld smæk på den udvikling.

– En anden forklaring kan være, at det er blevet uncool at lave kriminalitet. Der er sket en mentalitetsændring blandt unge mennesker i dag, som generelt er mere fremtidsorienterede. Man kan se ud over og længere end den umiddelbare "balladeglæde". Men der er også ­nogle, der mener, at det skyldes, at vi er blevet så optagede af de sociale ­medier, fordi de unge dermed har fået noget at bruge deres tid på. Hvis man sidder og glor ned i sin mobiltelefon, når man sidder i toget, så slås man ikke med de andre i toget.

– Der er også en forklaring, der går på, at de ungdomsårgange, vi ser nu, de er vokset op i nogle årtier, hvor man ikke har haft så meget bly i benzinen. Bly bliver nemlig lagret i hjernen og har en direkte effekt på aggressioner. Nogle amerikanske studier viser, at i områder, hvor man har brugt blyholdige vandrør, der er mange flere voldskriminelle end andre steder.

– Indvandrere og efterkommere af indvandrere har et højere kriminalitetstryk end etniske danskere. Men også for den gruppe har der siden midten af 90'erne været store fremskridt. I midten af 90'erne fik over 10 procent ikkevestlige efterkommere en dom inden for et år – et tårnhøjt tal, som er raslet ned i dag og ligger på omkring 4-5 procent. Årsagen er formentlig den samme som for etniske danskere.

Kilde: Lars Højsgaard Andersen, kriminalitetsforsker hos Rockwool Fonden

LÆS OGSÅ: Tendenser i 2016

LÆS OGSÅ: Stifter af værested for unge hjemløse: ”Det kunne være alles børn det her”

LÆS OGSÅ: Klumme: “Hvorfor er der ingen, der kører damen til lægen, når hun ikke kan gå?”