“En mand lægger sig ved siden af os, tager tøjet af og begynder at onanere”
Der er langt fra klamme kommentarer og begramsninger til voldtægt. Det er vi enige om. Men hvis det første var utænkeligt, ville det sidste ske sjældnere. Som et foreløbigt punktum i kampagnen #aldrigdinskyld, hvor vi har sat fokus på voldtægt, ser vi nærmere på de krænkelser af kvinder, der sker hver eneste dag, men som vi ikke lægger så meget mærke til, fordi det er helt normalt…
Af Louise Gade Sig
13 år: Efter at have badet i Silkeborgs Søbad sætter min veninde og jeg os i sandet og snakker. En mand lægger sig ved siden af os, tager tøjet af og begynder at onanere foran os. Vi er jo ramt af ungdommens uskyld, så der går lang tid, før vi forstår, hvad det er. Det føles enormt krænkende, og vi går.
19 år: Jeg er studerende i Caribien og ligger en formiddag alene på stranden i bikini. Der kommer to mænd hen og spørger, om de må fotografere mig. Jeg siger eftertrykkeligt nej på både engelsk og spansk. Sågar også dansk. Da jeg lidt senere går op af vandet, opdager jeg, at den ene tager billeder af mig. Den anden griner smørret. Jeg bliver ramt af en enorm følelse af afmagt, går hen mod
dem, men de løber fra mig. Det var grænseover-skridende på så mange plan – først og fremmest bare det helt banale i, at jeg sagde "nej," og de gjorde det alligevel.
35 år: Jeg har lidt af en "ballonbaldemås," og det anses til tider som ét stort tag selv-bord ude i byen, skulle jeg hilse og sige. Utallige gange er jeg blevet befamlet på numsen i byen af fremmede mænd. Det er vildt nedværdigende, men når det sker, er jeg begyndt at tage dem selv på måsen eller det, der er værre. For hvis de tænker, det er okay at gøre det ved mig, må det også gælde omvendt. De fleste synes faktisk ikke, det er sjovt.
Cecilie om hverdagssexisme:
- At vi tager hverdagssexisme som en normalitet er forkert. Alle kvinder kan fortælle historier om det. Det er grænseoverskridende, og vi skal ikke gøres til objekter, for det rører ved vores selvværd. Vi bliver degraderet fra at være mennesker til at være ting, og det er naturligvis helt uacceptabelt. Uanset
om man kan lide en anden person eller ej, så er det mindste, man kan gøre, at udvise respekt. Hvis vi ikke opdrager og sætter grænser, vil det fortsætte. Faktisk tror jeg, at mange mænd ville se mere nuanceret på hverdagssexisme, hvis man spurgte, hvordan de ville have det, hvis det var deres egen mor eller søster, der blev overgramset i byen.
LÆS OGSÅ: ”Og her har vi så firmaets største aktiv”
LÆS OGSÅ: “Jeg prøver at komme videre, men den ene holder mig fast”
LÆS OGSÅ: “Pludselig giver lægen mig et kæmpe klask i røven”