"Jeg synes, kongehuset er spild af penge"

I sin seneste bog ”Det koster et kongerige” er Jens Høvsgaard, der har arbejdet som undersøgende graverjournalist på en række danske medier, dykket ned i kongehusets økonomi.

En tidligere rapport om kongehusets økonomi har ikke taget højde for mange skjulte udgifter som PET-vagter, tilskud fra fonde og mistet skat ved sponsorgaver, pointerer han.

Jens Høvsgaard er derfor kommet frem til, at den samlede pris for at have et kongehus snarere løber op i 508 millioner i stedet for de 342 millioner, som Statsministeriet tidligere har oplyst. Det svarer til 1,39 mio. kroner om dagen.
 

"Den reelle udgift ligger højst sandsynligt et sted mellem en halv og en hel milliard kroner om året."

– Og det er lavt sat. Den reelle udgift ligger højst sandsynligt et sted mellem en halv og en hel milliard kroner om året, siger Jens Høvsgaard, der samtidig vurderer, at en præsident ville være en billigere løsning:

– I lande, som vi normalt befolkningsmæssigt sammenligner os med, som Irland og Finland, koster dét at have en præsident en tiendedel af, hvad det koster at have en dronning i Danmark, siger han.

Slået af Lalandia
Det er først og fremmest frisk luft, kyst, strand og feriehuse, der trækker turister til Danmark. Hos VisitDenmark, der arbejder med at markedsføre Danmark internationalt mod turister, mener de alligevel, at kongehuset har stor betydning for kendskabet til Danmark:

– Kongehuset er helt sikkert med til at skabe stor, positiv opmærksomhed på Danmark. Vi er et lille land, og vi har forholdsvis små budgetter til at markedsføre Danmark, så vores kongehus er et rigtigt godt bidrag til promoveringen, siger Anja Hartung Sfyrla, der er brandingchef for VisitDenmark.

Hun forklarer, at især amerikanere og asiatere går op i kongehuset. Sidste år undersøgte virksomheden, hvilke ti attraktioner, der er de mest populære blandt turister i Danmark. Her topper Tivoli, så Dyrehavsbakken og Legoland. På listen er også Louisiana og Lalandia i Rødby, men kongehuset optræder ikke.

"Det er ikke en hovedattraktion at gå ned og kigge på slottet."

– Det er ikke en hovedattraktion at gå ned og kigge på slottet, og i sig selv tiltrækker kongehuset ikke turister. Som regel bliver turisterne inspireret til at besøge slottet, når de først er i landet, og vores monarki er med til at danne et positivt og spændende billede af Danmark, siger Anja Hartung Sfyrla.

Markedschef i Dansk Industri, Jens Holt Nielsen, rejser verden rundt – somme tider med de kongelige – for at fremme danske interesser. Og han er ikke i tvivl om, at kronede hoveder er mere værd end folkevalgte politikere:

– Vores kongehus skaber stor opmærksomhed, når vi er ude på delegationsrejser, fordi der ikke er så mange monarkier tilbage i verden. Det formår at tiltrække potentielle partnere for danske virksomheder på et helt andet niveau, end når kongehuset ikke er med. Det er en anden skala, end når vi har ministre med, for folkevalgte politikere eller præsidenter er en mere flygtig størrelse end kongelige. Det er ikke til at gøre op økonomisk, men jeg er overbevist om, at det kan tjene sig ind, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny generation af regenter: Sådan er de

Gaver fra erhvervslivet
Kongehusets medlemmer benytter sig ifølge journalist og forfatter Jens Høvsgaard gerne af tilbud om gaver fra erhvervslivet som biler, både, rejser og tøj. Gaverne anses som en del af familiens årlige indtægt, og da Glücksborg-familien ikke betaler indkomstskat, undgår de altså at betale gaveafgift, som andre danskere.

– De burde helt holde sig fra sponsorater, mener Jens Høvsgaard.

"De sætter sig selv i en situation, hvor de let kan blive mistænkeliggjort og udstillet som grådige."

– De sætter sig selv i en situation, hvor de let kan blive mistænkeliggjort og udstillet som grådige, fordi de siger ja til gaver og rendyrker det. Hvis du som almindelig dansker modtager gaver i den størrelsesorden, som kongehuset gør, og ikke opgiver det til skattevæsenet, så ryger du i fængsel. Hvis politikere modtager gaver, rydder det både forsiden, og de risikerer at miste karrieren, siger han og refererer blandt andet til dengang, Troels Lund Poulsen i 2010 fik et Rolex-ur til 70.000 kroner af en sheik under en arbejdsrejse i Mellemøsten. Det skabte forsider, og Troels Lund Poulsens måtte levere uret tilbage. Eller da Helle Thorning og Søren Pind havde fået goodie card med 10 procents rabat hos tøjfirmaet Sand, men måtte levere det tilbage, da det blev en stor historie i medierne.

– Kongehuset modtager gaver af meget højere værdi fra erhvervseliten. Som tak for gaverne agerer kongefamilien reklamesøjle for firmaernes produkter og uddeler ordner og invitationer til hofballer til de glade givere, som på den måde køber sig til social opstigning. Det ville i det almindelige liv blive betegnet som nepotisme. De flittigste sponsorer fra erhvervslivet bliver udnævnt til riddere af Dannebrog - og de heldigste får titlen kammerherre. Man bliver belønnet for at have været rundhåndet over for kongehuset, mener Jens Høvsgaard.

Ikke særligt demokratisk
Som eksempel nævner han erhvervsmanden Fritz Schur, der blandt meget andet har sponseret flere rejser til Prins Henrik, er blevet udnævnt kammerherre, ligesom Legos Kjeld Kirk Kristiansen har fået titlen. Lego har blandt andet stillet privatfly og jagtslotte til rådighed for den royale familie.

Iført rød uniform med en forgyldt nøgle på højre frakkeskød deltager en kammerherre var det mere interessant for forretningen Danmark, hvis det var nogle andre erhvervsfolk, der hjalp de udenlandske VIP’er, spørger Jens Høvsgaard.

– Og så har kongehuset pludselig en meget stor indflydelse på, hvem der bliver til noget her i landet, og det er sgu ikke særligt demokratisk.

Er det pengene værd?
Hvor mange penge ville det koste danske virksomheder og staten, hvis de skulle købe sig til den samme medieomtale og goodwill, som kongehuset genererer internationalt? Den såkaldte ”branding value” handler først og fremmest om meromsætning: Det måles på antallet af turister, interessen for at flytte til landet og interessen for investering i danske produkter som design og film. Dernæst handler det om mængden af positiv medieomtale i form af fotos og nyheder i globale nyhedsmedier som nu kronprinsens deltagelse i ironman. Spørgsmålet er, om kongehuset giver mere positiv opmærksomhed til Danmark, end der ellers ville have været? Og hvad er den opmærksomhed i så fald værd i forhold til merindtægt og de marketingsudgifter, vi ellers skulle have købt os til?

Svaret ligger måske hos Kresten Schultz Jørgensen. Han er direktør for kommunikationsbureauet Lead Agency og rådgiver inden for strategi, branding og pr.

– Set med brandingbriller er der ingen tvivl om, at kongehuset er en stor, økonomisk gevinst for Danmark. Kongehuset står for kontinuitet, familieskab, eventyr og privilegier, man er født til. Alle de ting, som ikke er demokratiske. Det ville gøre en verden til forskel, hvis vi havde en præsident. En præsident står for det rationelle og demokratiske, og fra et brandingperspektiv er det uinteressant sammenlignet med eventyret. Måske er der politiske argumenter for en præsident, men fra et brandingperspektiv er det altså et dødssygt selvmål, siger han.

Mary er 12 mia. kr. værd
Tidligere vurderede den engelske policy advisor Simon Anholt, der rådgiver statsledere og internationale virksomheder i at brande sig selv, at kronprinsesse Mary i sig selv er 12 milliarder kroner værd for Danmark.

– Jeg er enig i den vurdering, og faktisk tror jeg, at det er i underkanten, siger Kresten Schultz Jørgensen. Ifølge meningsmålinger er det danske kongehus det kongehus i Europa, der har størst opbakning i sin befolkning. Hele 77 procent går ind for at bevare monarkiet. Det er væsentligt, mener Kresten Schultz Jørgensen, for én ting er den materielle værdi, som kongefamilien muligvis har for Danmark, noget andet er den følelsesmæssige og kulturelle værdi:

– Det er en meget stor værdi, som handler om nationens sammenhængskraft. Det binder folk sammen, det gør Danmark til Danmark, og dén værdi er i sidste ende også økonomisk. I Danmark har vi ikke så mange symboler mere, for vi har historisk set afskaffet symboldimensionen i vores liv med både Luther og Grundtvig, men vi har ting som kongehuset, værnepligten og folkekirken. I dem ligger – for en overvægt af danskerne – en motivation, stolthed, livsmening og retning. Det præger samfundet med tillid og fællesskab og får folk til at give det en skalle og arbejde i samme retning, siger han.

Tilbage står så 1000-kroner-spørgsmålet: Er det danske kongehus pengene værd? Vi giver først ordet til Jens Høvsgaard:

– Nej, jeg synes, kongehuset er spild af penge. Kongefamilien gør en kedelig figur, og de forvalter ikke deres position med værdighed, når de tager imod sponsorgaver i millionklassen og sidenhen udnævner de glade givere fra erhvervslivet til riddere af Dannebrog og kammerherrer. En politiker eller en offentlig ansat må ikke mistænkes for at være i lommen på nogen, og hvis der er nogen, der er offentligt ansat her i landet, så er det kongehuset. Netop fordi de er vores statsoverhoveder, og de har den magt, de har, så skal de være fuldstændig uafhængige og rene. Det er derfor, vi giver dem så mange penge.

Brandingekspert Kresten Schultz Jørgensen svarer sådan her:

– Ja, det er pengene værd. Selve den omtale og den positive aura, som kongehuset er med til at give brandet Danmark, repræsenterer penge i milliardklassen, mens udgifterne kan tælles i millioner. Kongehuset er et meget stort tocifret milliardbeløb værd for Danmark. Men alt det afhænger af, om den royale familie opfører sig ordentligt – i det øjeblik kongehuset bliver dysfunktionelt, bliver alle plusserne til minusser.

LÆS OGSÅ: Vi er vilde med Margrethe