Ny undersøgelse: Kvinder bruges som blikfang, ikke som eksperter

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er så få kvinder, der ved noget om økonomi? Eller hvorfor artikler om sundhed altid er illustreret med en smuk kvindekrop? Eller at kvindelige eksperter primært udtaler sig om dagsinstitutioner og kultur?

Sådan ser verden nemlig ud, hvis man ser den igennem mediernes optik. En ny undersøgelse, den mest omfangsrige nogensinde lavet på området, har haft 2,353,652 onlineartikler fra 950 forskellige medier igennem en digital analyse.

Undersøgelsen 'Women Are Seen More Than Heard in Online Newspapers' dokumenterer, at kvinder er voldsomt underrepræsenteret som kilder i stort set alle type historier udover mode og kultur. Til gengæld fylder kvinder langt mere i medierne, når artiklerne skal illustreres med blikfang i form af en smuk model. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at resultaterne tydeligt viser, hvordan nyhederne er med til at marginalisere kvinders stemmer og reproducere ulighed mellem kønnene.

LÆS OGSÅ: Man kan ikke løse problemer, man ikke kan se

De klare resultater kan godt overføres til danske forhold, mener lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Hanne Jørndrup, der netop har lavet en optælling af danske mediers brug af kilder. Her kunne hun se, at kvinder kun bliver brugt som kilder i 25 % af tilfældene – og kigger man på emner som økonomi, er tallet helt nede på 14 %. En tendens der ikke bare påvirker medierne, men som har langt mere alvorlige konsekvenser for samfundet, mener Hanne Jørndrup.

- Problemet er, at hvis medierne viser et spejlbillede, kvinder ikke kan spejle sig, så har det en konserverende effekt på, hvad man vil i livet. Hvis man hele tiden ser mandlige eksperter udlægge verden, er der mindre sandsynlighed for, at man som kvinde vælger den vej. Vores opdragelse og selvforståelse er også formet af vores mediebillede. Det bliver ikke bedre, før vi kommer til at se flere kvinder som kilder.

Net radikaliserer tendenser
Når journalister skal arbejde hurtigere, er det sværere at finde tiden til at gøre op med den vanetænkning, der ofte fører til, at man ringer til de samme kilder – ligesom netmedier også er langt mere afhængige af, at folk gider klikke på netop deres artikler og ikke de millioner af andre. Derfor bliver tendensen endnu mere klar på netmedier, forklarer Hanne Jørndrup:

- Jo hurtigere det går, jo mere falder man tilbage til at gøre det, man plejer. For at kunne fungere på en hektisk online redaktion, bliver valg hurtigt rutineret. Man kan ikke sidde og gruble for længe og kommer hurtigt til at reproducere gamle rutiner. Så har man i endnu højere grad end tendens til at blive kønskonservativ – man bruger de samme kilder, dem som man ved svarer med det samme. Og man knalder et billede på, som man ved klikker.

LÆS OGSÅ: Indflydelse er ikke noget, man får - det er noget man ta'r

Kvinder græder, mænd handler
Selvom tendensen er klarest på net, er dagbladene også med til at holde kønsmyter i live. Som en del af optællingen af kilder, har Hanne Jørndrup i år også undersøgt, hvordan aviserne illustrerer deres historier. På den pågældende dag var den store nyhed et flystyrt, og avisernes forsider var fyldt med grædende kvinder, og handlende mænd, der var i gang med oprydningsarbejdet. Helt generelt viser forskning også, at kvinder oftere portrætteres med hele deres krop, hvor mænd i højere grad bliver portrætteret med deres hoved – og den ubalance er med til at reproducere konservative kønsnormer om, hvad mænd og kvinder hver især kan, forklarer Rikke Andreassen, der er lektor i kommunikation med speciale i køn ved Roskilde Universitet:

- Tit skal man måske bruge en illustration, der skal vise en generel forståelse af sorg, og den er måske bundet op på forestilling om, at det er kvinder, der giver udtryk for deres sorg. Mænd bliver derimod forbundet med dem, som tænker og udlægger, hvordan verden hænger sammen. Kvinder bliver brugt til at fortælle... ja problemet er faktisk, at de ikke bliver brugt til at fortælle særlig meget.

Hønen eller ægget
Mange danskere betragter Danmark som ligestillingens højborg, og den forestilling er svær at bryde med. Fra politisk side er ligestilling heller ikke et emne, politikerne får mange point for at prioritere. Siden daværende Ligestillingsminister Manu Sareen måtte bakke ud af sit eget forslag om øremærket barsel til mænd i 2013, har der været relativt stille på ligestillingsfronten – og den agenda glider videre til medierne og dermed befolkningen, forklarer Hanne Jørndrup:

- Er der politisk konsensus om spørgsmål, spejler medierne disse og glemmer at stille spørgsmål. Og i Danmark er der en holdning til, at vi kan sætte kryds ved ligestilling som noget, vi har gjort. Feminister bliver nærmest betragtet som trættende, når de stiller sig op og kritiserer. Medierne spejler den holdning og har ikke noget incitament til at tænke i ligestilling. Når politikerne er ligeglade med ligestilling, bliver det ikke en sag for medierne.

Problemet kommer jævnligt op i de danske medier, og der bliver talt en masse om, at medierne skal blive bedre til at bruge kvindelige kilder. Aviser som Politiken og Information har også meldt ud, at de vil have fokus på problemet. Men selvom fokus er en god ting, har Rikke Andreassen svært ved at tro på, at der reelt sker noget. Hvis man for alvor vil rykke ved stereotyper, kræver det tid og resurser, som er mangelvarer i det pressede mediemarked:

- Medierne har en selvforståelse af, at de er fjerde statsmagt og udfordrer samfundet. Men det sker ikke på kønsområdet. Der er ingen udfordring af gammeldags vanetænkning. De bekræfter i stedet ensidige forestillinger om køn. Hvis man tager den negative hat på, vil jeg sige, at alting tyder på, at den her forandring går utrolig langsomt. Alle undersøgelser og målinger viser, at der næsten ingen udvikling sker.

Danske medier får hvert år fyldt millioner i pengekassen i mediestøtte, fordi man i Danmark ønsker at sikre en fri og kritisk presse – og derfor har medierne en endnu større forpligtelse til at afspejle samfundet, mener Hanne Jørndrup:

- Grunden til, vi kaster penge i nakken på danske medier, er fordi, vi har udlejet en samfundsmæssig funktion til dem. Vi har ikke selv tid til at finde ud af, hvad der er op og ned – og derfor har vi medierne til at oplyse os om verden. Medierne skal derfor spejle de ting, der er vigtige. Men hvis det hele tiden er en meget lille del af befolkningen, der definerer problemer, og hvordan vi løser dem, har vi et demokratisk problem. Hvis man var bedre til at spørge flere kvinder, fik man måske også nogle andre perspektiver.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig latterliggjort af Den danske pige som transkønnet kvinde

LÆS OGSÅ: Jeg indser det, da jeg er 18 år. Fuck jeg er trans

LÆS OGSÅ: Selvom jeg er 1,5 m høj, har jeg ikke brug for en høj mand til at løfte ting ned til mig