Sexolog Katrine Berling
SPONSORERET indhold

Sexolog: Kvinder får et bedre sexliv, hvis de lærer dette

Sådan forbedrer du dit sexliv øjeblikkeligt.

Af:: Katrine Berling Foto: Lone Mørch
09. dec. 2016 | Livsstil

Hvorfor er det helt normalt, at drenge får et blowjob, mens det er helt utænkeligt at gå ned på en pige? Sådan skrev Dalia Zahle i Politiken den anden dag i artiklen Unge kvinders sexlyst er ikke et tabu - det er vores kønsdele desværre.  

Men det er ikke kun unge piger/kvinder, der ikke har oralsex, det er kvinder i alle aldre. Jeg støder på dem flere gange om ugen. Kvinder der ikke kan tage imod.

LÆS OGSÅ: Jeg blev scoret af min Airbnb-gæst

Det var en af de ting, som jeg var mest overrasket over, da jeg startede som sexolog for 8 år siden. At kvinder har svært ved at nyde og tage imod oralsex.

Det er den samme historie, jeg hører igen og igen. Tænk hvis han keder sig. Jeg kan alligevel ikke komme. Det tager så lang tid for mig at opnå en orgasme. Hvad hvis jeg smager grimt eller lugter. Listen er lang. Vi er så meget ovre i mandens behov, at vi helt har glemt at nyde os selv. Det er vigtigt for os, at han har det godt, og vores behov kommer så i anden række.

LÆS OGSÅ: Ea Ørum: Husk dette punkt på mandens krop, hvis du vil gøre noget godt for ham

Samtidig møder jeg mænd, der længes efter at slikke, der er fascineret af kvindens køn, men de får ikke lov. De oplever, at kvinden ikke slapper af, skubber dem væk eller lukker af.

Som en af mine elskere sagde engang: ”Her får jeg lov at slikke i fred”. Det kan tage lysten fra enhver mand at slikke, hvis kvinden ikke kan tage imod.

Mænd vil gerne, men det hjælper ikke, hvis vi skubber dem væk. Vi skal arbejde sammen her.

Jeg skal som kvinde slappe af i min krop og kunne tage imod nydelse – orgasme eller ej. Stole på, at min mand gå ned på mig, fordi han elsker det. På samme måde som jeg nyder at give ham et blowjob. At give er at modtage, og at modtage er at give. Det handler om nydelsen. Jo mere jeg kan slappe af i min krop, vise min lyst, at jeg er vild med det han gør, jo mere vil det også være en nydelse for ham. Vi kender det jo selv, at være sammen med en helt tavs mand kan være så frustrerende.  Vi kan bruge vores lyst og nydelse til at guide hinanden.

Er der skam, ubehag eller stress under sex, kan vi ikke undgå at mærke det. Men når det ikke bliver italesat, så går vi fra sex med en ubehagelig følelse uden at vide, hvad der egentlig var galt. Og så er et dårligt mønster skabt, og der er endnu en ting, vi ikke gør i sengen.

Oralsex skal nydes, det er en fantastisk måde at mærke hinanden på. Det er stedet, hvor man er villig til at tage hinanden helt ind. Det er et bevis på, at der ikke er et sted på din krop, jeg ikke nyder og værdsætter. Det er total hengivenhed.

Det er selvfølgelig dejligt at få en orgasme, når man bliver slikket, men det er lang fra alle, der kan det. Men det er ingen grund til at undgå oralsex af den grund.  Oralsex er stadig fantastisk, også uden en orgasme.

Selv var jeg næsten 30 år, før jeg lærte at komme under oralsex.  I dag kan det tage mig op til 20 minutter at opnå en orgasme, hvilket er helt normalt for en kvinde. Men det holder mig bestemt ikke fra at tage imod og nyde oralsex. Kunsten er at gå langsom frem, så man ikke bliver træt undervejs.

Mange mænd tror fejlagtigt, at de er dårlige til at slikke, hvis kvinden ikke kommer. Det er heller ikke sandt. Men en mands iver efter at få en kvinde til at komme kan gøre hende så stresset, at hun ikke kommer. Vi mærker hans iver, føler vi skal levere en orgasme, og når det ikke sker, føler vi os forkerte og skubber ham væk.

Vi bliver nødt til at tage presset om orgasmen væk her, så der bliver plads til at sanse, nyde og opleve hinanden. Og så kommer orgasmen ofte af sig selv.

Sex kan være fantastisk også uden en orgasme.

Hvordan ændrer man så et dårligt mønster?

Det er ofte skam, der ligger til grund for, at vi ikke vil vise os nøgne, vise vores køn, nyder at blive slikket. Men skammen forsvinder ikke ved, at vi prøver at gemme os. Skam forsvinder, når vi ser på den, også selvom det kan være så ubehageligt.

Som en kvinde fortalte mig den anden dag:

”Min mand elsker at kigge på mig mellem benene. I starten var det så grænseoverskridende for mig, men vi blev ved med at tale om det, og han gjorde det igen og igen. Nu er det ikke underligt mere, jeg er blevet helt glad for det. Jeg kan se, at det er hans nysgerrighed på kvinder, der har gjort ham til en god elsker”

En øvelse kunne være:

Oralsex i 5 minutter, hvor du sætter et ur [Nej, det lyder ikke sexet, men det virker]. Det eneste, du skal, er at nyde og tage imod. Ikke give igen og ingen må tænke på orgasme. Det handler om at mærke og fornemme. Når du så kan tage imod i 5 minutter, kan du tage 10 minutter osv. Det kan være en hjælp for nogle at være blindfoldet her.

Eller du kan vise din mand dit køn og enten selv beskrive, hvad du ser, eller lade ham beskrive hvad han ser.

Tal om den lyserøde elefant.

Hver gang man møder skam, ubehag, usikkerhed, under sex, så tal om det. Fortæl din partner hvad der gør dig usikker, og hvad du ønsker at blive bedre til. Hjælp så hinanden med det som er svært. Sex er ikke altid perfekt. 

Andre kvinder har lært at acceptere/elske/holde mere af deres krop ved at vinterbade nøgen. Begynde at gå nøgen rundt hjemme. Sige pæne ting om dig selv i et spejl.  Prøv dig frem og se, hvad der virker for dig.

Accepter at dine tanker vandrer.

Det er de færreste, der kan være 100% til stede under sex hele tiden. Vores tanker vandrer hele tiden, men i stedet for at blive sure på os selv og kritisere os selv, så sig ”Hov, mine tanker vandrer”, og kom kærligt tilbage til fornemmelserne i din krop. Det er som at lære at meditere, samme metode.

Tal om orgasmejagten med din partner.

Tal om hvorfor I har sex, hvad giver det jer? Og om hvor vigtig orgasmen egentlig er for jer. Mange tror fejlagtigt, at der skal være en orgasme, for at sex er godt. Prøv at elske uden en orgasme og se hvad der sker.  Elsk med hinanden hver dag i en uge og gem orgasmen til 7. dagen. Hvad sker der så?

Jeg ønsker inderligt, at alle kvinder vil lære at nyde oralsex både som giver og modtager.

LÆS OGSÅ: Få styr på de 5 største problemer i parforholdet og undgå skilsmisse 

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du har sex? 

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken sextype er du?