Sexolog: Kvinder går glip af en masse, når klitoris fylder det hele

Jeg har suget energi op med fissen fra en imaginær junglebund. Jeg har eksperimenteret med at tilføje mere lyd og "mandebolle-bevægelser", og jeg har fået forklaret, hvordan orgasmens væsen tager sig ud. De tre sexologer, som har udfordret mig i forhold til min "drop nu den vaginale orgasme og nyd, hvad I kan med klitoris-attitude", har ikke haft andet end titlen til fælles.

Da jeg var på onanikursus hos orgasmekoryfæet Betty Dodson i New York, var hun god til at fortælle mig, at kvinder, der siger, de får vaginale orgasmer, ofte ikke taler sandt. Min utilstrækkelighedsfølelse blev rummet, og jeg kom hjem til min kæreste og Danmark med skuldrene nede, for jeg vidste nu, at hans tidligere partnere havde løjet. De var ikke kommet uden hænder. Diskussionen mellem ham og mig om den vaginale orgasme forkrampede sig bagefter i et eller andet tavst tomrum. Han vidste derfor heller ikke, at jeg besøgte de tre sexologer, som vendte min insisterende utilstrækkelighed til nysgerrighed. For hvem vil ikke komme mere, hvis de får muligheden?

LÆS OGSÅ: Forskere har endelig fundet opskriften på det gode sexliv

Sexmøderne

Julie Jeune kontaktede mig på Facebook. Hun er sexolog, og på cafeservietten foran os tegner vi en klitoris med dens lange ben, som kravler omtrent 8 cm ind i kroppen. Jeg har brug for at være konkret og vil tale om anatomi. Hun taler om, at vi ikke giver "den kvindelige" seksualitet plads.

– Kvinder går glip af en masse, når klitoris fylder det hele. Kvinder er multiorgastiske, siger hun. Jeg forklarer, at jeg ikke kan lide, at klitorisorgasmen gøres mindre fin end vaginalorgasmen, og at jeg er nærmest provokeres, når kvinders seksualitet gøres mere avanceret end mænds, som jo også er kompleks. Hun inviterer mig med på sit kursus "Vågn op Tornerose".

Pia Struck er også sexolog. Hun toner helt anderledes frem. ­Siger pik, kusse og sprøjteorgasme, og når jeg kommer ind på forskning og fysiologi, som ikke altid kan forklare, hvorfor kvinder kommer, når de siger, de gør, griner hun.

– Det er de pæne piger og drenge, som gør karriere og bliver læger. Hvis de knaldede mere, ville de være klogere, siger Pia Struck.

Hun vender hele tiden tilbage til "Pias mixerpult", for hun mener, vi kan bruge vores seksualitet mere, end når vi f.eks. bare ligger og nulrer klitoris. Vi kunne få mere ud af sex, hvis vi bevægede lænden, lavede store, vuggende bevægelser frem og tilbage med hofterne, og hvis vi brugte flere dybe, høje, dyreagtige lyde – altså skruede op og ned for de forskellige veje til liderlighed via en indre mixerpult. Skal vi nyde, skal vi yde.

– Vi forventer meget af vores krop uden at give den særlig meget. Vi kan nå et orgastisk punkt og blive der længe, men de fleste vil gerne komme hurtigt, og så kommer de ikke særlig langt, siger hun.

Jeg tænker, Pia Struck har ret. Vi hælder ret lidt benzin på kroppen i forhold til, hvor langt vi vil køre, men det er også svært for mig at se, hvordan jeg skal tage hendes foreslåede stående onani-foran-spejl-øvelser med hjem.

Selvom Pia Struck er voldsom i sine bevægelser, når hun demonstrerer sine anvisninger, så udstråler hun en oprigtig nysgerrighed. Vi taler om sensitivitet, og hun spørger, om hun må se mine brystvorter, da jeg fortæller, at selv bid ikke kan mærkes. Hun synes, de virker fine. Vi taler videre om alt fra gruppeknald til det monogami, som jeg lever i. Intet lystfuldt er forkert hos Pia Struck, og hun giver mig et eksperiment med hjem. Hun mener, det særligt er kvinderne, som yder for lidt.

– Kvinder kræver for meget af deres mænd. Det sex, du har med din mand, skal du gå til, som var det guddommeligt, siger hun.

Ligesom jeg skal give den gas med lyd og bevægelser, skal jeg give mig hen feminint og aktivt. (Aldrig har jeg masseret så meget, og helt ærligt: Det rykker ved mine orgasmer).

LÆS OGSÅ: Karens kæreste var afhængig af porno: “Det var noget hæsligt sex, fordi jeg overhovedet ikke blev inkluderet”

Yoni eller fisse

Julie Jeune læser op fra en kærlighedsbog, og bagefter danser vi for at løsne op. På Vågn op Tornerose skal vi "arbejde med det kvindelige via kroppen og vores følelser."

– Vi skal give det kvindelige autoritet. Ofte bliver det ­kvindelige reduceret til smuk, sød, åben og følsom, men det kvindelige er en eksplosiv kraft," siger Julie Jeune. Vi skal tale om, hvad vi siger om vores køn. "Yoni", mener de fem andre kvinder, er en god betegnelse. Min arm bliver tung, og pulsen stiger, men jeg får da rakt hånden op og sagt "fisse". Jeg fortæller, at jeg ikke er så vild med "yoni", da jeg synes, betegnelsen prøver at ophøje kønnet. "Men den er jo ophøjet," siger en medkursist. Vi kalder den yoni.

Da vi går i gang med de mere fysiske øvelser, kan jeg bedre finde ud af at oversætte dagens input til min egen seksualitet. Vi trækker vejret og kærtegner vores bryster i cirkler. Julie Jeune forklarer, det handler om at bruge sin seksuelle energi og være i den hele tiden. "Det er en livsenergi, som vi ikke skal vente på, at nogen mand kommer og vækker". Vi sidder på bløde, små bolde, som hiver opmærksomheden til de nedre regioner, imens vi sender "energi" rundt i en cirkel – op langs rygsøjlen og ned igen. Vi spænder op og slapper af i underlivet. Vi deler, hvad vi vil tage med os hjem. Nogle vil dyrke deres seksualitet på det kvindeliges præmisser. De vil "lade sig åbne i brystet og ikke lade en mand kunne vælge imellem luderen og madonnaen, men rumme begge dele." Andre vil udleve deres vildskab. Jeg tog de konkrete øvelser fra sensitivitetstræningen med hjem. Jeg har det stadig svært med "det kvindelige", men mine brystvorter er blevet mere følsomme.

LÆS OGSÅ: Kom med på onanikursus i New York

Kontakten med lysten

Det kan ikke have været nemt at have mig i konsultation, for det er egentlig sexologerne, som har ment, at jeg kan komme mere, end jeg selv tror. At klitoris bare er toppen af isbjerget.

Ved sit køkkenbord tegner en tredje sexolog, Katrine Berling, kurver over det, som hun kalder den "feminine orgasme" og den mere klassiske klitorisorgasme.

– Klitorisorgasmen kan være en voldsom udløsning og ligesom mandens udløsningsorgasme forårsage en træthed. Den feminine orgasme bygges op med små peaks, som er flere små orgasmer, der over tid tager til i intensitet for til sidst at kunne ende i ekstase, siger hun.

Hun fortæller, at nogle af de kvinder, der kommer til hende for at få hjælp, gerne vil lære at komme hurtigere. Katrine Berling råder dem ikke til at skynde sig.

– Kvinder ser på manden – hvordan hans krop og orgasme fungerer. Vi tror så fejlagtigt, at vi skal gøre det samme. Problemet er bare, at vi snyder både os selv og manden. For vi kan godt få en orgasme hurtigt, men ingen kommer i ekstase hurtigt, fortæller hun. Ofte spørger hun også, hvad kvinderne har lyst til og måske savner seksuelt.

– Alt for mange er så lidt i kontakt med deres lyst, at de ikke ved, hvad de har brug for, eller de tror, de ikke ved det. Når jeg spørger mere nysgerrigt ind, så ved de det godt. Vi ved, hvordan vi vil kysse, at det er skønt at blive berørt i nakken og så videre, men de kæder det simpelthen ikke sammen med det, de tror, manden gerne vil høre, siger hun.

Katrine Berling viser tegninger af orgasmer. Mønstre. Nogle er kantede, andre mere flydende, og nogle går fra en yderlighed til en anden – zigzag.

Jeg bliver forført af orgasmehierarkiets top, ekstasen, men tegningerne kunne også være af mit vægelsind, for er det min skepsis og min utilstrækkelighed, som står i vejen? Kan det læres at "komme dybere"? Er det mig, der er noget galt med? Jeg kunne godt bruge en afvæbnende Betty Dodson, men Katrine Berling har ret. Der er noget med nakken.

Træt og liderlig

For et år siden var jeg i et darkroom til en fetishfest. Jeg kunne høre og mærke, at mennesker omkring mig kom sprøjtende og stønnende. Nærmest alt undtagen sensitivitet var i spil. Og noget her nager mig, for det er, som om den form for brutal liderlighed bliver gjort mindre raffineret end den kvindelige og mere fint-
følende seksualitet.

Det vender jeg med Julie Jeune, da jeg møder hende til en af vores private sessioner. Jeg fortæller også, at jeg efter mine besøg hos de forskellige sexologer har øvet mig. Jeg har masseret mine bryster, suget op og slappet af. Jeg har taget en mere feminin, aktiv rolle på mig, og jeg har brugt åndedrættet til at slappe af med og skubbet orgasmerne en smule for at få flere efter hinanden. Sex har i det hele taget været hårdt arbejde. Men selvom det sitrer, og varmen breder sig i kroppen, vender jeg mig sommetider om for at blive taget bagfra, mens jeg rører ved mig selv. Hvorfor jeg gør det, beder Julie Jeune mig om at tænke over, til næste gang vi ses.

I morgen skal vi mødes. Jeg vil fortælle hende, at jeg ligesom så mange andre tænder på en smule underkastelse, og at jeg i mit almindeligt hverdagstravle liv fortsat vil have sex, som er der også en dag i morgen. Jeg forestiller mig, at det lyder ret usexet, men jeg springer hermed ud som fan af halvhurtig hverdagssex. De tre sexologer har åbnet døre til nye muligheder, og sex er blevet mere alsidigt på en meget lidt pornoagtig måde. Tak! Jeg ved nu, at så meget vildere er det ikke at komme uden hænder. Og jeg skriver hermed under på, at jeg aldrig mere vil glemme, at orgasmen slet ikke er det bedste ved sex. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg vil ikke acceptere, at sex er noget, der forsvinder”

LÆS OGSÅ: Sådan får vi mere liderlighed og mindre pligtsex

LÆS OGSÅ: Derfor skal du prioritere din lyst og dyrke sex med din partner