Jul uden dine børn?
SPONSORERET indhold

"Jul uden mine børn er ikke et problem"

Skilsmisser rimer ærgerligt nok også på juleaftener uden børnene, og det er for mange en helt uoverskuelig konsekvens af skilsmissen.

Af:: Mette Hinnerskov
16. dec. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Det kan være svært at få den store julekabale med dine, mine og vores børn til at gå op. Men det er heller ikke nemt at holde jul uden børn efter skilsmissen.

Hvis jeg selv kunne vælge, vil jeg jo også helst have mine børn hos mig, hver jul, men jeg har besluttet mig for, at det ikke skal være et problem, når de ikke er det. Nogle synes jeg virker kold og kan ikke forstå mig, når jeg siger, at det ikke er et problem for mig, men det er så deres problem. Da jeg blev skilt for efterhånden en del år siden, tog jeg blandt mange beslutninger, én beslutning, der har haft særlig stor betydning for mig.

Jeg besluttede mig for, at skilsmissen ikke måtte give mig et hav af nye udfordringer og problemer. Den har fulgt mig hele tiden, og har ofte været udslagsgivende for mine beslutninger og handlinger. Det betyder blandt andet også, at juleaften uden mine børn skal være lige så hyggelig, som den ville være sammen med dem – den skal bare være anderledes.

Skal du holde jul uden børn i år, så har du to valgmuligheder – du kan vælge at være ked af det, lade det fylde hele december, og mest af alt glæde dig til, at julen er overstået, eller du kan få det bedste ud af situationen og skabe nogle nye traditioner for tiden både med og uden børn. Det handler mest af alt om, at du tager dig tid til at tænke over, hvad der skal til for at julen bliver som du gerne vil have den, med de præmisser du har at arbejde med.

Sådan ændrer du din tankegang
For mange er det en atypisk tankegang. Det er jo meget nemmere at forholde sig til, hvad man ikke vil have, hvad man er ked af, hvad der kunne være anderledes, men det skaber bare en helt anden jul. Det er så nemt at være videre og fokusere på fremtiden, på julen der er overstået osv., end at være tilstede i nuet, men måske er det et forsøg værd, at tænke anderledes.

I hvert fald kan det være gavnligt at tænke:

Julen bliver som jeg gør den til.Jeg har mulighed for...Jeg får tid til.....Jeg vil prioritere at....De vigtigste ting at nå sammen med børnene er...

Tænk i alternativer til en traditionel juleaften. Hvordan får du den bedste aften og lader op til, at børnene igen kommer til dig? Har du lyst til at melde dig som frivillig hos de hjemløse eller på det lokale plejehjem? Er det en idé at holde juleaften sammen med andre singler, der heller ikke skal være sammen med deres børn, eller har du mere lyst til at fejre aftenen sammen med resten af din familie?

Husk at livet er, som du gør det til. Jeg garanterer dig, at du får en langt bedre jul, ved at tænke positive tanker, end du gør, hvis du graver dig ned i triste tanker.

Dialogen mellem Peter Plys og Grisling er for mig ofte toppen af god, ærlig, kærlig dialog med fokus på nuet, og det tror jeg vi kan lære meget af. Et godt eksempel er Peter Plys, der spørger Grisling "Hvilken dag er det i dag". Det er i dag" svarer Grisling, hvorefter Peter Plys udbryder "Min yndlingsdag".

Lav hver dag til din yndlingsdag – også juleaften.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan undgår du børnekriser juleaften

LÆS OGSÅ: Fauli: Et opkald til eks-konen reddede julen

LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan får I den bedste jul som skilsmissefamilie