Mykita
SPONSORERET indhold

4 ting, der gør din garderobe sommerklar

Disse 4 ting vil med garanti gøre dig og din garderobe sommerklar.

Af: Stinne Kasgaard og Marie Lodberg
19. apr. 2017 | Mode | Eurowoman

1. Spejlblankt

Er det en fugl? Er det en ufo? Nej, det er solen! Vores allerbedste ven, som vi ikke har set nok til hele vinteren, men som nu er klar til at lege resten af foråret og sommeren. Det kalder naturligvis på et par nye solbriller og gerne fra Mykita, der har jongleret med et futuristisk og grafisk design med spejlblanke glas. Rart, når nu de sorte rande under øjnene ikke forsvinder som dug for solen, uanset hvor meget øjencreme, du smører på dem.

Mykita, 3.350 kr. Se mere på Mykita.com

LÆS OGSÅ: De 5 vigtigste modehuse fra Milano

2. På dybt vand

Nuttede rejer og ferskvandsperler pryder de forgyldte øreringe og halskæder, som den danske smykkedesigner Sophie Bille Brahe har skabt i samarbejde med designerbrandet Shrimps fra London, der er kendt
for deres farverige faux fur-pelse. Pludselig fik man lyst til at have lidt af havbunden hængende i ørerne.

Shrimps x Sophie Bille Brahe, ca. 4.325 kr. ­

LÆS OGSÅ: Du vil elske denne buks, der er sæsonens smarteste

3. Et taskeeventyr

Den fine lyserødt indbundne bog byder på 320 siders drømmeland med billeder af og ord om designer Olympia Le-Tans design og kreative virke. Den franske designer, der har været i lære hos Karl Lagerfeld og Chanel, er kendt for sine fabelagtige pastelfarvede og detaljerige tasker, der bl.a. imiterer eventyr, Star Wars og Disney-bøger. Og ja, den biografiske bog ligner netop en af hendes tasker, som ligner bøger. Det er en skør, skør verden.

The Story of O.L.T. af Olympia Le-Tan, 500 kr. hos Amazon.com. Taske, Olympia Le-Tan, 7.850 kr. ­

LÆS OGSÅ: Crocs, flæser og sjove detaljer: London har det sjovt

4. Sommerdrømme

Fine flæser og print med blomster og hjerter. Gannis samarbejde med webshoppen Mytheresa.com gør ventetiden til sommer virkelig lang, men på den anden side kan badetøjet lige så godt komme i hus nu, så du kan bruge resten af foråret på at finde den helt rigtige badestrand at lufte det på.

Bikini, 900 kr. Badedragt, 900 kr. Posen medfølger ved køb af badedragt eller bikini. Alt fra Ganni. Badetøjet sælges eksklusivt på mytheresa.com.

LÆS OGSÅ: De 3 mest ikoniske mode-amerikanere

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming: "Den største fordom, folk har mod mig, er, at jeg er røvforkælet"

LÆS OGSÅ: Her er sofaen, du kan ligge i ske i