Anne Louise Hassing
SPONSORERET indhold

Anne Louise Hassing: Jeg går mere efter kvalitet

Selvom skuespiller Anne Louise Hassing, 45, er ret vild med gummistøvler til hverdag, elsker hun at holde sin stil feminin og har en særlig forkærlighed for 1920’ernes tøjmode.

Af:: Camilla Larsson Foto: Pernille Ringsing
05. jun. 2013 | Mode | ALT for damerne

Hvordan bliver du klar på fem min.?
Hovedet ned mellem benene, ryst på hovedet, jeans, stiletter, en blazer og en god lipgloss, så kører det.

Hvem er dine danske favoritdesignere?
Blandt andet Dea Kudibal og Stylebutler – begge har en meget feminin stil, med et råt tvist, som jeg vildt godt kan li. Synes også By Malene Birger og Ilse Jacobsen har mange fede ting.

Hvad er en god investering?
Jeg er begyndt at gå mere efter kvalitet, og så er det selvfølgelig også dyrere. Jeg går dog p.t. og overvejer en Mulberry-taske – den koster lidt ekstra, men til gengæld har du den jo hele livet. Så vil jeg hellere lade være med at købe en taske i et halvt år, og så gå efter en kvalitetstaske. Sko man går godt i, kan også være en god investering. Faktisk er Ecco begyndt at lave de fineste højhælede sko - har købt et par grønne stiletter. De er også blevet en god investering.

Hvad bliver dit næste køb?
Mit næste køb bliver en Mulberry-taske eller endnu en fra Decadent. Vil så gerne have en taske, der er cognacfarvet, og bliver det fra Mulberry, skal der lige spares op.

LÆS OGSÅ på Eurowoman.dk: Du bruger kun 20 % af din garderobe

Hvem synes du har god stil?
Rigtig mange danske kvinder har god stil. Jeg kan da starte med at fremhæve mine skønne kollegaer og veninder fra ”City Singler”, Kaya Bruel, Sofie Lassen-Kahlke, der begge er klassiske og ved alt om mærker og de nyeste trends, og Trine Gadeberg, der har en rå stil og tør blande nyt og vintage. Også Andrea Elisabeth Rudolph kan jeg lide, da hun klæder sig enkelt, klassisk og sexet på en feminin måde, og så synes jeg, det er så cool, at hun er så miljøbevidst.

Har du en modemæssig favoritperiode?
Jeg er i gang med at indspille en ny tv-serie på TV2, der hedder ”Badehotellet” og foregår i 1928. Fantastisk tøjstil de havde i 1920’erne, og skønt at gå med hat i øvrigt – hvorfor gør vi ikke det længere?

 


Tasken, som Anne Louise går og drømmer om lige nu, er en klassisk Alexa-taske i cognac-farve fra Mulberry til 7.500 kr.

Hør mere om Anne Louise Hassings stil i denn uges ALT for damerne (nr. 23/2013).

LÆS OGSÅ: Kaya Büel: "Vintagefund gør dig unik på den røde løber"