Ansigtsbehandlinger
SPONSORERET indhold

5 ansigtsbehandlinger: Slip af med alderstegn og problemhud

Det kan føles lige så uoverskueligt som et udsalg i din yndlingsbutik, når du undersøger markedet for ansigtsbehandlinger. Hvor skal du starte, hvad er godt, og hvad er bare svindel og humbug i kampen mod kompleks hud og begyndende alderstegn? Vi guider dig.

Af:: Redaktionen Foto: Mi Skjold Brix
14. nov. 2016 | Mode | Eurowoman

Hos ALT.dk har vi sat os for at hjælpe dig i junglen af ansigtsbehandlinger. Du får derfor en GPS til nogle af de nyeste af slagsen, så du kan vurdere, om de er noget for dig, før du slår hul på sparegrisen. For det er ikke billigt at få lidt selvforkælelse, men vi har efterfølgende lært, at det nogle gange kan være moneterne værd.

Redaktionen har fået sponseret en række behandlinger og har valgt at teste: Carbon laser peeling, ansigtsmodellering, dermaroller, diamant hudslibning og pHformula.

 

1. Carbon Laser Peeling – det niver, men det virker!

Behandling: Carbon Laser Peeling
Pris: 1.055 kr.
Klinik: Gâcher Kosmetisk Klinik, Pile Alle 15, 2000 Frederiksberg
Testperson: Frederikke Pontoppidan, 25 år.

Hvad kan den?
Den laser, der anvendes, er den samme, der bruges, som hvis du fik fjernet en tatovering. Dog med en markant lavere styrke, bare rolig. Den skulle gå ind og give huden et boost, og den er særligt god til at udjævne huden, sammentrække porer og urenheder, øge blodcirkulationen og generelt stimulere huden.

Laser giver mulighed for at arbejde i et dybere hudlag. Derfor er den særligt god til akne, mindskning af arvæv eller behandling af pigmentfejl. Har du hudtypen "normal" uden særlige udfordringer, skulle den give en opstrammende effekt og et frisk boost til din hud.

Hvordan var det?
Jeg har set mange videoer af andre, der får lavet en carbon laser peeling. Her har det mest bemærkelsesværdige altid været den høje lyd fra laseren. Jeg var derfor lidt nervøs, da jeg havde en forestilling om, at det måtte gøre meget ondt. Det startede behandleren dog med at forsikre mig om, at det overhovedet ikke gjorde. Det ville højst nive lidt, hvis jeg havde urenheder nogle steder.

Hun startede med at afrense mit ansigt to gange, hvorefter hun let peelede mit ansigt med en creme. Derefter smurte hun carbon-maske på, som er lavet af rent kul uden kemikalier. Den skulle tørre i ti minutter.

Så kom laseren frem, og hun lavede i starten en prøve på min kind. Jeg blev meget forskrækket, da hun startede laseren, men det var mest på grund af den høje lyd. Helt smertefrit var det heller ikke, og jeg syntes, at det nev en del. Men laseren blev kun brugt i cirka ti minutter, så det var klart til at overskue. Min smertetærskel vil jeg vurdere til at være meget normal.

Når laseren rammer kulmasken, lyder der nogle høje kliklyde. Det er laseren, der absorberer kulpartiklerne. Klik på videoen for at se behandlingen.

Efter behandlingen havde jeg en rigtig frisk og opstrammende fornemmelse i mit ansigt, præcis som lovet. Det føltes som om, at jeg havde fået mere liv i de grå kinder.

Klinikken fortalte, at det som regel er en behandling, kunderne får lige før et arrangement, da den aftager efter et par dage. Ellers bruges den af flere omgange imod behandling af akne, forstørrede porrer eller pigmentfejl. Her vil effekten vare længere.

Hos mig holdt den i nogle dage, som de fortalte.

Var den pengene værd?
Det var alt i alt en super god oplevelse, hvor jeg gik ud derfra med en frisk følelse i mit ansigt. Jeg ville ønske, at resultatet varede lidt længere, men den holdt præcis så lang tid som lovet, så jeg følte mig ikke snydt. Hvis jeg skulle til et større arrangement, kunne jeg godt finde på at forkæle mig selv med en Carbon laser peeling igen.

 

 

 

2. Ansigtsmodellering - poserne og linjerne under mine øjne er væk! Jeg ser seriøst 5 år yngre ud!

Behandling: Hudanalyse og Ansigtsmodellering
Pris: 1.800 kr.
Klinik: Facia Beauty, Lindegårdsvej 39, 2920 Charlottenlund
Testperson: Mi Skjold Brix, 30 år.

Hvad kan den?
Behandlingen kan ved hjælp af manuel elektroterapi forme og løfte dit ansigt og afhjælpe aldringstegn.

Hvordan var det?
Behandlingen tager knap to og en halv time, men er hele vejen igennem behagelig.

Først fik jeg renset min hud nænsomt, og derefter fik jeg målt min hud med et apparat, der afslørede dens tilstand.

Vi snakkede om, hvad jeg håbede, behandlingen kunne gøre, og da jeg blev mor for snart halvandet år siden, var jeg ivrig efter at få gjort en indsats i øjenområdet, der nu afslører mange nætters forstyrret søvn.

Jeg er 30 år gammel og som sådan ung i forhold til den typiske kunde til denne behandling. Men jeg har læst om "ansigtsmodellering" i amerikanske medier og blev nødt til at prøve det. Som de eneste i Danmark sælger Facia i Charlottenlund mærket Biologique Recherche, der står bag maskinen, der skal "modellere" mit ansigt.

Efter rens fik jeg smurt masken VIP 02, der er mættet med oxygenkompleks i ansigtet, og behandleren hentede maskinen. Processen gjorde, at min hud blev bedre til at optage næringsstofferne i diverse produkter. Med to fugtige svampe, der blev monteret for enden af to metalskåle med ledninger i, begyndte hun at lave cirkulære bevægelser på min hud. Det brusede svagt, fordi der var strøm i. I hvad der føltes som et kvarter, kørte hun de to fugtige svampe rundt på huden. Under øjnene ændrede hun tempo og skiftevis samlede og trak de to svampe fra hinanden for virkelig at sætte gang i processen. Min hud reagerede ved at blive rød, fordi den, med behandlerens ord, blev revet ud af sin dvale. Resultatet blev, at min hud begyndte at regenerere og i sidste ende blive flottere, glattere og få mere glød.

Jeg tror, at hun i alt endte med at bruge 10 forskellige produkter på min hud. Flere forskellige masker, inklusiv masken "Cool Masque" med tang, og et væld af serummer, som hun blandede sammen. Ingen af dem ville jeg betegne som specielt velduftende. Ansigtscremen, jeg blev sendt hjem med, lugtede svagt af surdej, så det er ikke for den aromatiske oplevelse, men effekten du skal lægge dig til rette på briksen her. Kendetegnet er, at produkterne er koldtpressede, naturlige, uden parfume, parabener og overvejende økologiske.

Da jeg endelig var færdig og rejste mig op for at se resultatet, kunne jeg ikke andet end at smile. Det virkede!

Poserne og linjerne under mine øjne er væk! Jeg ser seriøst fem år yngre ud! Det er som om hele min hud har fået en chance til. Den ser både blød og glat ud, og de mørke rande er mindsket betydeligt. Jeg har prøvet mange ansigtsbehandlinger, men aldrig én, der gjorde så markant en forskel. Desværre holder den helt tydelige virkning ikke meget mere end en uge. Og det anbefales også, at man holder det ved lige hver sjette uge i begyndelsen. Hvem der bare var millionær...

Var den pengene værd?
Ja, hvis man altså har dem. Det er dyrt! Men resultatet er også derefter, så jeg kunne måske finde på at gøre det op til en stor dag i mit liv.

3. Diamant Hudslibning – en dybderens af ansigtet, du har råd til. 

Klinik: Face Up Skincare, Nygade 7, 1.sal, 1164 København K
Behandling: Diamant Hudslibning
Pris: 675 kr.
Testperson: Frederikke Pontoppidan, 25 år.

Hvad kan den?
En diamant hudslibning går ind og udglatter huden, mens den polerer overfladen. Den er specielt god til hud med grove porer, folk med tendens til akne eller begyndende aldringstegn.

Hvordan var det?
Jeg er 25 år gammel og har alle tre ting, derfor fortalte behandleren mig også, at den passede rigtig godt til min hudtype. Foruden de tre ovenstående ting har jeg også dehydreret hud, hvilket betyder, at den syner let olieret, men samtidig er rigtig tør.

Jeg fik behandlingen udført én gang i ugen i tre uger, hvilket skulle give den mest synlige forskel. Jeg startede med at få afrenset huden og bagefter kørte en lille sugekop over mit ansigt med en rulle på. Det var diamantsliberen. Det føltes som om, at mit ansigt blev slebet, mens behandlingen stod på, hvilket var overraskende behageligt. Min hud føltes meget grundigt afrenset. Bagefter fik jeg en beroligende maske.

Jeg har tendens til at blive meget rød i ansigtet ved selv mindste berøring, derfor var jeg meget rød i kinderne en halv time efter. Det tvivler jeg stærkt på, at andre ville opleve!

Øverst: Uden nogen behandlinger. Nederst: Efter tre behandlinger. Lyset er lidt forskelligt, men forskellen er til at ane på de fine linjer i panden.

Behandlingen hjalp lidt på grove porer og de fine linjer i min pande, der skyldes dehydrering. Jeg forestiller mig, at jeg kunne opnå rigtig flotte resultater, hvis jeg fik endnu flere behandlinger og brugte gode hjemmeprodukter. Klinikken fortalte, at en behandling hjælper dig 20 %, mens hjemmearbejdet udgør 80 % af resultatet.

Var den pengene værd?
Den koster ikke meget mere end en dybderens-behandling, hvilket er grunden til, at jeg sagtens kunne finde på at få den igen. Den gav et rigtig godt resultatet, som var efter forventningerne, og jeg kunne se en flottere glød, færre linjer og mindre porer. Det bliver et stort ja tak fra mig!

Antal stjerner ud af seks: * * * * *

 

Behandlingen hjalp lidt på grove porer og de fine linjer i min pande, der skyldes dehydrering. Jeg forestiller mig, at jeg kunne opnå rigtig flotte resultater, hvis jeg fik endnu flere behandlinger og brugte gode hjemmeprodukter. Klinikken fortalte, at en behandling hjælper dig 20 %, mens hjemmearbejdet udgør 80 % af resultatet.

Var den pengene værd?
Den koster ikke meget mere end en dybderens-behandling, hvilket er grunden til, at jeg sagtens kunne finde på at få den igen. Den gav et rigtig godt resultatet, som var efter forventningerne, og jeg kunne se en flottere glød, færre linjer og mindre porer. Det bliver et stort ja tak fra mig!

4. Dermaroller - det er den første behandling, jeg kan lave derhjemme, som virker!

Klinik: Anita Falslund, Isafjordsgade 15, 2300 København S
Behandling: Dermaroller
Pris: 2.600 kr. 
Testperson: Mi Skjold Brix, 30 år.

Hvad kan den?

Dermarollerbehandlingen sætter gang i cellefornyelsen i din hud ved at perforere den med mikronåle (i dette tilfælde 0,2 mm), så din hudpleje optages bedre, og din hud med tiden bliver tykkere og glattere. 

Hvordan var det?

Lokalerne på Islandsbrygge er indrettet, så de emmer af luksus med tung, rosa velour og med mørkegrå vægge, lofter og klinker på gulvet. Anita selv, der er indehaver af klinikken, er stor fan af dermarollerbehandlingen og benytter sig selv af rullen derhjemme. Og hvis jeg kan ende med at se ud som hende (se video), lægger jeg mig gerne under "nålen".

Selve behandlingen tager cirka en time og er i bund og grund en indføring i, hvordan du skal bruge dermarolleren (som du får med hjem) derhjemme, samt hvordan du dybderenser huden. 

Jeg får foretaget behandlingen en lørdag morgen, og det kan ikke anbefales. Heller ikke af Anita selv, men det var nu, det kunne passe. 

Efterfølgende er jeg rød i ansigtet, og det føles som om, at jeg har fået en slem solskoldning. Ikke så overraskende, når min hud skal hele efter de mange nåle, der er blevet kørt henover huden i forskellige retninger i i alt to minutter. Ikke just det look, man har lyst til at tage med videre ud i verden, men sådan blev det. 

Efter Anita har givet mig en klassisk dybderens, har hun rullet mit ansigt med dermarolleren. For at udnytte hudens modtagelighed overfor produkter, smører hun A-vitaminserum fra dermarolleren i ansigtet på mig. Det sviger et øjeblik, men så er det ovre. Herefter ligger jeg i tyve minutter med en hyaluronsyremaske, som virker kølende og fugtende. Tiltrængt, når hele femøren er rimelig opkogt efter behandlingen. 

Med mig hjem tager jeg selve rullen (som er med i prisen), serum og masker og beskeden om, at jeg skal rulle selv, som Anita har anvist, hver tredje dag ca. - jeg må gerne vælge to faste dage om ugen. Jeg får også en creme og serum af mærket Bioelements med, som skal gennemfugte min lettere udsultede hud, der skriger på fugt. Så lækker og velduftende, at de uden tvivl skal være en ny vane. Og endnu en grund til, at jeg holder mig til ilden.

Første gang kræver en del tilløb at finde rullen (med dens mange nåle!) frem, og der går en uge, før jeg tager mod til mig og giver ansigt og decolletage en tur med nålene. Det stikker som en blanding mellem et kindkys fra en skægstubbet mand og sandpapir korn 180. Av! Og visse områder kræver lidt tilløb. Overlæben! Piv!

Igen er jeg ret rød og dagen efter, da jeg cykler på arbejde, sviger det, da sveden begynder at pible frem: salt i såret. Jeg synes, det er lidt meget at skulle gå rundt med en svigende fornemmelse i hele ansigtet to dage om ugen!? Det er heller ikke usynligt dagen derpå, og mine kolleger kan godt se, at noget er foregået, siden de så mig sidst. Mon det er det værd... 

Men allerede anden gang, jeg ruller, er det blevet bedre. Rødmen er ikke lige så voldsom, og jeg kan tydeligt se, hvad det gør ved min hud. Den får mere glød. Det gør den virkelig. Og mine porer ser mindre ud. Af samme årsag ruller jeg ufortrødent videre, og jeg glæder mig allerede nu til at gøre det næste gang igen. Imens jeg ruller, behøver jeg ikke bruge nogen former for ansigtsmasker ud over den, jeg bruger lige efter. Slut med scrub, peeling, dyberens og fugtgivende masker. Hurra! 

Efter tre måneder siger Anita, at jeg kan nøjes med én gang om ugen. Jeg er totalt hooked på det her! Det er første gang, jeg har prøvet en behandling, jeg føler, jeg kan udføre derhjemme og få samme resultat som på klinik. Det er virkelig optur for sådan én som mig, der ikke sætter penge af til skønhedsvedligeholdelse på månedlig basis - selvom mange i branchen nok vil beskylde mig for at begå en dermatologisk dødssynd. 

Var det pengene værd?

Det er dyrt at komme i gang og måske derfor, at mange tyr til billige kopier. Men nu, hvor jeg selv har prøvet, har jeg tænkt mig at fortsætte og investere i de rette produkter og nye ruller med nåle, når den nuværende skal skiftes ud om tre måneder. 

4. PHformula-kuren - en seriøs foryngelseskur til sart hud, som holder i lang tid! 

Klinik: Clinique Noir, H. C. Andersens Blvd. 39, 1553 København V
Behandling: Hudanalyse og kurforløb med ansigtsbehandling med pHformula*
Pris: 599 kr.
Testperson: Susanne Baden Jensen

Hvad kan den?
Behandlingen virker på celleniveau, hvor den genskaber dine celler i hud, så de stimuleres til at reparere sig selv, og de ødelagte celler bliver erstattet af nye. De forskellige produkter fra pHformula kan hjælpe mod tidlige aldersrynker, problemer med tør hud, solskader, rødmen/karsprængninger og inflammation.

Hvordan var det?
Jeg møder ind til en samtale, inden kuren starter, hvor der bliver foretaget en analyse af min hudtype, og jeg får forklaret, hvordan kuren anvender pHformula-produkter, der nærmer sig medicinske produkter. Modsat de hurtige "quick fix"-velværebehandlinger, der kun behandler overfladen af huden, og hvor resultaterne meget hurtigt forsvinder, er denne kur et længere forløb, som til gengæld giver holdbare resultater i dybden. Kuren vil kunne hjælpe mig med fjerne rødmen ved kinder og næse, få sat en stopper for problemer med meget tør hud og begyndende tegn på aldersrynker.

Første skridt er en pakke med tre produkter, jeg får med hjem. Den består af en cleanser, der exfolierer og beroliger huden. Dernæst en recovery serum med frugtsyre, der går i dybden og gør et eller andet halvmagisk, jeg stadig ikke helt har forstået, men det er muligvis det mest behagelige serum, jeg nogensinde har anvendt. Og endelig en S.O.S. Rescue Creme, der bare fugter igennem. Produkterne skal påføres to gange dagligt, morgen og aften, i to uger – først derefter er min hud klar til den første behandling på klinikken. Og det giver mening, efter jeg kommer i gang. Allerede i løbet af tiden hjemme forandres og styrkes min sarte hud.

Første behandling på klinikken foregår på en briks i rolige omgivelser hos en lægeeksamineret kosmetolog. Vi hyggesnakker, mens jeg først får renset hud og derefter får påført en frugtsyrer i ansigtet, der åbner porerne. Dernæst påføres en anden type frugtsyre, der virker på mine problemer med irriteret hud og rødmen. Og til sidst får jeg en genopbyggende, anti-inflammatorisk creme med solfaktor på. Det hele tager 20 minutter, og så kan jeg tage videre med en frisk glød i ansigtet. Sådan møder jeg ind flere gange over de næste måneder.

Var det pengene værd?
Allerede efter få uger kan jeg se og mærke de første resultater. De tidlige aldersrynker er blevet mindre tydelige, fordi min hud for første gang i årevis er gennemfugtet (yay!). Den er også mindre rød og irriteret – og så ser den frisk ud. Det kan virke lidt uoverskueligt med det relativt lange kurforløb i forhold til at ligge på en briks én enkelt gang, og så tænke, at det løser alle ens hudproblemer - men det lange seje træk var for mig det værd. Jeg har helt sikkert styrket min hud, så den føles og ser yngre ud. Kun prisen trækker ned i antallet stjerner, men hvis man kan finde økonomien til det, er det anbefalingen værd.

Behandlingerne foretages af en lægeeksamineret kosmetolog hos Clinique Noir (Foto: Clinique Noir/model).

*Det er muligt at finde behandlingerne flere steder i landet hos andre klinikker.

Anbefalet til dig