Bella og Gigi Hadid
SPONSORERET indhold

Bella Hadid bryder med tabu indenfor modebranchen

Religion plejer ikke at være et emne, der diskuteres i modeverdenen. Det gjorde Bella Hadid alligevel for nyligt i et personligt interview.

Af:: Frederikke Pontoppidan Foto: All Over Press
04. apr. 2017 | Mode | Eurowoman

Det er svært at tale om modeverdenen lige nu uden at nævne 20-årige Bella Hadids navn. Hun er stadig et nyt ansigt, men har allerede gået det eftertragtede Victoria's Secret Fashionshow, hun ses på de fleste forsider af gigantiske modemagasiner som Vogue og ELLE, og har knap 12 millioner følgere på Instagram.

Hun er dog ikke kun populær på grund af sit smukke ansigt, men også for at være hudærlig, når hun giver interviews. Hun har tidligere fortalt åbent om sit hårde brud med sangeren The Weeknd til Teen Vouge, og i marts måned bragte ELLE et interview med Bella og søsteren Gigi, hvor de talte om Bellas infektionssygdom Borreliose, som både hende og moren Yolanda Hadid har.

Det kommer derfor ikke helt som en overraskelse, at Bella åbner op for et noget delikat emne i modelverdenen: religion.

I den nyeste udgave af Porter Magazine fortæller hun, at hendes far, Mohamed Hadid, var født i Israel og levede i både Syrien og Libanon, før han som 14-årig immigrerede til USA. Det har haft en stor indflydelse på hendes barndom.

– Han har altid været religiøs, og han bad altid sammen med os. Jeg er stolt af at være muslim, siger hun til Porter Magazine.

A post shared by Bella Hadid (@bellahadid) on

I forbindelse med protestmarchen mod Donald Trumps indrejseforbud, var Bella Hadid også ude at nævne sin multikulturelle baggrund, som også inkluderer morens hollandske rødder.

– Jeg har haft fantastiske oplevelser over hele verden... og jeg har lært, at vi bare er mennesker alle sammen, og vi fortjener respekt og venlighed. Vi skal ikke behandle mennesker, som om de ikke fortjener venlighed bare på grund af deres etnicitet. Det er bare forkert. Og det budskab – at have medfølelse hver gang du kan – det er så vigtigt for mig, siger hun til ELLE.

A post shared by Bella Hadid (@bellahadid) on

Der har før været spekulationer omkring både Gigi og Bella Hadids religion, men det er første gang, at det bliver bekræftet, at hvert fald Bella er muslim.

Senest var, da storesøsteren Gigi Hadid var på forsiden Vouge Arabia, hvor hun bar hijab på nogle af billederne i magasinet.

A post shared by Vogue Arabia (@voguearabia) on

Der er meget få modeller, der har talt åbent om deres religion. Men Bella Hadid er alligevel ikke den første. I 2013 fortalte supermodellen Coco Rocha, at hun tilhører Jehovas Vidne.

A post shared by Coco Rocha (@cocorocha) on

I 2012 valgte modellen Kylie Bisutti at droppe Victoria's Secret og fremover kun vælge designere, der ville respektere hendes ønske om at være mere tildækket. Det gjorde hun på grund af sin kristne tro.

Foto: GettyImages

Selvom der er få, er det stadig interessant at bemærke, at flere modeller er begyndt at italesætte religion og politiske standpunkter.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du din tørshampoo

LÆS OGSÅ: Få det fejlfrie look med din Beautyblender

LÆS OGSÅ: 10 uundgåelige forårsfrakker