Derfor skrumper silikonebrysterne
Foto: iStock | Det er blevet umoderne, at få store silikonebryster. Kvinder vælger i dag implantater, der ser naturlige ud.
ALT for damerne

Silikonebryster

Fra Linse til naturligt look: Derfor skrumper silikonebrysterne

I dag går langt de fleste kvinder efter små implantater, der gør brysterne naturlige at se på, frem for store.

Af Mille Collin Flaherty 23.mar.2015 Mode

Nogle mænd synes, det er dejligt, når bryster for eksempel har forskellig størrelse. Og kvinder der har haft silikoneimplantater kan komme frem til, at de foretrækker deres naturlige bryster. Men for de kvinder, der ønsker implantater, er der også ved at ske noget.  

Linse Kessler, Dolly Parton og Pamela Andersson. Kunstige bryster er store. Eller i hvert fald større end udgangspunktet. For hvorfor ellers få dem lavet?

Ifølge speciallæge i plastikkirurgi Benedikte Thuesen er det enkelt at svare på. Hun er medstifter og medejer af Københavns Privathospital, hvor hun hver uge foretager cirka fire såkaldt brystforstørrende operationer, og hvor flere efterspørger et naturligt look.

– De ældre søger et naturligt look, nogle af de yngre vil gerne have mere i, men næsten alle vil gerne have et bryst, der passer til deres højde og drøjde. De kvinder man ser i medierne, som har fået 800 ml i hvert bryst, ser jeg aldrig i virkeligheden. Dem, der kommer, har født og ammet, og vil gerne have lidt fylde tilbage, siger Benedikte Thuesen.

Præcis sådan var det for Line, der for fire år siden fik lagt silikoneimplantater i sin barm. Allerede efter sit andet barn begyndte hun at overveje mulighederne for at få opereret sine bryster, og da hun var færdig med at amme sit tredje barn, var hun ikke i tvivl.

– Jeg var rigtigt ked af, hvordan mine bryster var kommet til at se ud. De har aldrig været store, men nu var de blevet rynkede og posede. De var helt tomme, så det var ligesom bare hud, der hang. Hele vinteren kunne jeg gemme dem bag en trøje, men om sommeren syntes jeg pludselig, jeg blev hæmmet omkring det, jeg havde lyst til at have på. Var det noget, der var udringet, kunne man se den rynkede hud, fortæller Line, der faktisk havde været klar til at tage skridtet længe, men blev stoppet af en veninde, der sagde, at hun bare skulle investere i nogle ordentlige bh´er.

– Sådan ser man ud, når man har ammet tre børn, sagde hun, men det blev ved med at fylde og genere mig og virkelig påvirke den måde, jeg syntes, jeg var nødt til at klæde mig på, fortæller Line, der besluttede at konsultere en plastikkirurg for at undersøge mulighederne.

– Jeg valgte stedet, fordi min veninde, der havde lavet rigtigt meget research omkring det, sagde, at lige det her sted var et af de bedste. Det var virkelig vigtigt for mig, at jeg ikke vågnede op med et par bryster, der var for store. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at få et par bryster, der kom gående med mig i stedet for omvendt. Så jeg sagde til kirurgen, at jeg bare gerne ville have, at de skulle se ud som før, jeg fik børn, siger Line.
Kirurgen fortalte hende, at han ikke ville kunne lave dem præcis, som de så ud dengang, fordi huden havde givet sig i mellemtiden. Han anbefalede, at hun fik 250 ml i hvert bryst, men hun holdt stædigt fast i de 175 ml, som er et af de mindste implantater, der lægges.

– Jeg var enormt bange for, at de ville blive for voldsomme. Jeg ville hellere vågne med et par, der var lidt for små end lidt for store.

Det etiske ansvar
Havde Line fået lavet sine nye bryster hos Benedikte Thuesen, var hun højst sandsynligt ikke blevet rådet til at få lagt større implantater ind. Benedikte Thuesen har netop ry i branchen for at være en kirurg, der tilstræber et naturligt udseende hos sine mange klienter. Hun sammenligner sit fag med frisøren, der er trænet i at vurdere, hvilken klipning der klæder det specifikke ansigt.

– Jeg spørger, hvad kvinden selv har tænkt på. Det er jo hende, der skal bestemme, og så må jeg ud fra det råde og vejlede, men 99 procent af dem siger: Det skal bare se naturligt ud, og det skal passe til min krop. Næsten 90 procent af konsultationstiden bruger man på at finde frem til størrelsen, forklarer Benedikte Thuesen. Hun har gennem årene opbygget et digitalt kartotek med før- og efter-billeder af sine klienter, så hun ret præcist kan vise, hvordan en særlig kropstype kommer til at se ud med forskellige valg af implantater. Kartoteket er bygget op efter mål, så måler man for eksempel 71 centimeter i omkreds under barmen, er det den mappe, man kigger i.

– Det er rigtigt vigtigt, at man kender målene og vurderer, hvordan muskulaturen og vævet er på den individuelle kvinde. På helt unge piger er vævet jo stramt, og hvis de gerne vil have en stor barm, så viser jeg dem nogle billeder og spørger: Synes du, det er kønt? siger Benedikte Thuesen.

For som alle andre læger har hun et etisk ansvar.

– Jeg kunne ikke finde på at lægge 4-500 ml ind hos en spinkel pige. Vil de have det, bliver det ikke hos mig. Der går min grænse. Jeg skal jo lægge navn til det. Jeg er glad for mit ry som hende, man skal gå til, hvis man vil have lavet et naturligt look, siger Benedikte Thuesen og forklarer, at de mindste implantater er på 125 ml, mens de største kan komme på op på knap en liter i hvert bryst. Så store har hun dog aldrig lagt.

Indimellem foreslår hun et brystløft, hvor man fjerner hud og løfter brystvorten, som alternativ til implantater, og enkelte gange har hun direkte frarådet kvinder at få foretaget et indgreb.

– Jeg havde en, der lige var fyldt 18, og som havde begge sine forældre med. Hun havde en superflot barm, så jeg sagde: Jeg nænner ikke at skære i dig. Måske om nogle år. Men ikke nu. Moren begyndte at græde. Det gjorde datteren også. Faren var helt lettet. Jeg sad der som den onde heks, men det var simpelthen for grænseoverskridende. Hun havde en flot barm og var 18 år. Nej. Simpelthen. Det handler om at tage sit rådgivningsansvar seriøst.

Ikke længere et tabu
Da Line vågnede efter operationen og så sine nye bryster, blev hun glad.

– Jeg syntes, de var så flotte. Da min mor så dem, sagde hun: Tænk, at man kan få lavet dem så flotte. Det kan jeg virkelig godt forstå, du gjorde. Hun var virkelig imponeret, fortæller Line, der fik lagt de runde implantater frem for de anatomisk mere korrekte dråbeformede slags.

– Jeg har været lykkelig for dem hver eneste dag, siden jeg fik dem lavet. Men jeg er også glad for, at jeg stod ved min beslutning om, at de skulle være små. De passer til resten af min krop, og hvis jeg havde fået dem lavet større, havde jeg nok haft følelsen af, at det var tydeligt, at de var kunstige, og det ville jeg ikke have, siger hun. Ikke at hun er flov over sine nye bryster, men det er ikke noget, hun som sådan skilter med.

– Hvis folk spurgte mig direkte, ville jeg sige det, men den eneste, der har spurgt, er min søster, og det er jo fordi, hun kender mig så godt. Andre kan ikke se det, tror jeg.

Benedikte Thuesen mener, at der er sket en holdningsændring omkring plastikkirurgi, siden hun selv begyndte som kirurg i 80'erne. Det er ikke noget, man er flov over. Måske fordi det også er blevet sikrere.

– Før i tiden fik op imod 40 procent kapsel-dannelse. Eller stenbryster, hvor de bliver stenhårde. Dengang var det ikke en operation, jeg anbefalede til mine veninder. Det er det nu. De sidste mange år har andelen af kvinder, der har fået kapseldannelse, været lig nul hos mig, blandt andet fordi implantaterne er lavet af en renere silikone, og fordi vores sterile forhold stille og roligt er blevet bedre, mener Benedikte Thuesen.

Små implantater, ingen problemer
Der kan stadig opstå komplikationer, når man får lavet nye bryster. Det er sjældent, men det sker, siger Benedikte Thuesen. De hyppigste følgevirkninger er tab af følelse på huden omkring brystvorten. For langt de fleste kommer følelsen igen, for andre er tabet permanent. Derudover kan der komme blodansamlinger og opstå betændelse, hvilket man som regel kommer i forkøbet ved at give klienterne et penicillinlignende stof under operationen.

– Komplikationer er ekstremt sjældne i dag, siger Benedikte Thuesen og fremhæver størrelsen som en årsag.

– Som jeg plejer at sige: store implantater, store problemer. Små implantater, ingen problemer, siger Benedikte Thuesen, der lige nu ser to tendenser i sin branche: at hendes kolleger, efter en årrække med præference for de dråbeformede implantater, er begyndt at vende tilbage til de runde, og at flere og flere ældre kvinder vælger, sent i livet, at få foretaget en brystoperation. Generelt går kvinder efter noget, der passer til kroppen.
Sådan var det som nævnt også for Line, der er stolt og glad, hver gang hun ser sig selv i spejlet. Hun anbefaler at tale med andre, der har fået lavet bryster, og at vente til efter, man har fået børn.

– Jeg vil også sige: Lad være med at gøre dem for store. Det skal også være pænt, når man er 60. Man kan måske godt blive grebet lidt af stemningen og tænke, at der skal fyldes mere i. Men hold dig til de små. Det er mit bedste råd.


7 trin til den rigtige beslutning
1/ Gå på nettet, og find en masse billeder. Det er vigtigt at konsultere en speciallæge, der ved, hvad han/hun taler om.

2/ Sørg for, at den læge, du går til konsultation hos, også er den, der foretager operationen. Det er ikke nok, at det er en sygeplejerske, der informerer dig. Du skal sikre dig, at lægen er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at foretage operationen.
Information om rettigheder finder man på Sundhedsstyrelsen.dk.

3/ Overvej, hvilke implantater du skal have lagt ind. Der findes op til 600 forskellige implantater, så sæt dig – evt. med kirurgens hjælp – godt ind i udvalget. Gå udelukkende efter FDA-godkendte implantater.

4/ Undersøg pris-erne, og sæt dig godt ind i, hvad de dækker. Er det et godt implantat, er du indlagt til næste dag, og kan du få fat på din kirurg midt om natten, hvis der er noget galt? Og hvem skal betale, hvis noget faktisk går galt? (det skal kirurgen!). Er det en god ide at tegne en kapseldannelsesforsikring, eller er det inkluderet i prisen?

5/ Bed om at få lov til at se billeder af bryster, din kirurg selv har præsteret. Det er ikke nok, at han/hun viser dig billeder af
resultater, andre har opnået.

6/ Find en kirurg, du har tillid til. Spørg eventuelt din egen læge, og besøg et par stykker, før du beslutter dig. Prisen på en forundersøgelse flere forskellige steder kan være penge godt givet ud. Tag din kæreste eller en veninde med.

7/ Tjek Sundhedsstyrelsen.dk, hvor du kan finde vejledning omkring brystforstørrende operationer.
Kilde: Speciallæge i plastikkirurgi, Benedikte Thuesen


Dråbeformede eller runde, saltvand eller silikone?
Silikone-implantater
Overordnet set findes der to former for silikoneimplantater: Det runde og det dråbeformede. Det dråbeformede har form som et naturligt bryst og giver mere fylde i bunden af brystet. Formen kaldes derfor også for anatomiske implantater og blev i sin tid opfundet til kvinder, som havde mistet et bryst. De dråbeformede implantater er såkaldt "skærefaste" med en mere fast form for silikone, der ikke løber ud, hvis implantatet går i stykker. De har været meget populære netop på grund af de naturlige resultater, men man har gentagne gange oplevet, at det er roteret indvendigt, så den "tunge" del pludselig lå øverst i brystet. Af samme grund er mange kirurger, som Benedikte Thuesen, gået tilbage til i stor udstrækning at foretrække de runde implantater, der fås i forskellige højder og med forskellig diameter og med varierende grad af fasthed i silikonen. Den blødeste silikone har konsistens som tyk sirup og er derfor meget naturlig at føle på.

Saltvands- implantater
De har været populære, da de er blev opfattet som mere naturlige. Men man er i stor udstrækning gået helt væk fra dem, da resultatet ofte bliver mere kunstigt at se på, og fordi implantatet kan lække. Herhjemme skal implantater være såkaldt CE-mærkede, som er det europæiske sikkerhedsstempel for medicinske produkter. Ifølge Benedikte Thuesen skal man dog gå efter implantater, som er godkendt af FDA (Food and Drug Administration), som er det amerikanske svar på den danske sundhedsstyrelse.


Fakta om implantater
Pris
36.900 kr. + 6% i patienterstatning for de runde implantater. For de dråbeformede koster det ca. 5.000 kr. mere. Priserne er for operation på Københavns Privathospital. Se mere på Kbhprivat.dk.

Holdbarhed
Minimum i ti år. Højst sandsynligt længere. Hvis implantaterne går i stykker, er det ikke altid, man mærker det. Det kan ses på en ultralydsscanning. Er de gået i stykker, bør de skiftes inden for et år. Det er dog ikke farligt, når et implantat brister.

Statistik
Det anslås, at over to millioner kvinder på verdensplan har fået foretaget en brystforstørrende operation. Der findes ingen eksakte tal på antallet af danske kvinder, der har fået indlagt brystimplantater, men tallet ligger omkring 3000 kvinder årligt og er støt stigende.

Historie
Timmie Jean Lindsey, 30-årig fabriksarbejder og mor til seks, fik i 1962 silikone i brysterne som den første nogensinde. Det var de amerikanske plastikkirurger Frank Gerow og Thomas Cronin, som eksperimenterede med at kapsle flydende silikone ind i en kappe af silikonegummi, og sammen med det kemiske selskab Dow Corning tog de patent på de første kunstige brystimplantater.


LÆS OGSÅ: Derfor er vores interesse for kropsekstremer så... ekstrem!

LÆS OGSÅ: Derfor kan nyt kropsideal give selvhad

LÆS OGSÅ: "Den perfekte barm er den, hvor det ene bryst er lidt større end det andet"

Benedikte Thuesen
Speciallæge i plastikkirurgi med mere end 25 års erfaring i plastikkirurgiske operationer som brystforstørrende operationer, ansigtsløftninger og øjenlågsoperationer. Hun er medstifter og medejer af Københavns Privathospital A/S og forfatter til bogen "Skøn hele livet – din guide til kosmetisk kirurgi", der er udgivet på People's Press. Hun er kendt for en kritisk tilgang til sit fag, og hun navigerer generelt efter et skønhedsideal, der ligger så tæt på det naturlige som muligt. Se Benedikte-thuesen.dk og Kbhprivat.dk.
dupa

Henter...