Distortion x Pieces
SPONSORERET indhold

Distortion bliver til tøj: Her er den nye kollektion

Pieces er gået sammen med københavner-festivalen Distortion om en lille kollektion, som henter inspiration fra gademoden.Her fortæller Stine Hurup Christensen fra Pieces om samarbejdet.

Foto: PR foto
04. maj. 2016 | Mode | Eurowoman

Distortion er på få år vokset fra at være et par på hinanden følgende gadefester i Københavns brokvarterer til at være en stor, flerdages festival med internationale kunstnere, campingområde og tilrejsende gæster fra hele landet.

I disse år er modebranchen ved at få øjnene op for potentialet i branding gennem netop festivaler og det ud til, at Distortion også er kommet på listen over events, som har kommerciel interesse for modefolket. I hvert fald har Pieces i år designet en limited edition merchandise-kollektion for byfestivalen, som bliver tilgængelig fra 9. maj.
Udover at klæde festivalgængerne smart på er ambitionen, at kollektionen skal give et overskud, som skal gå ubeskåret til oprydningsarbejdet efter festivalen – et emne, som år efter år har været genstand for følelsesladet debat. 

LÆS OGSÅ: Derfor er festivalen den nye modeuge

– Det er første gang, vi indgår i et merchandise-samarbejde, hvor vi producerer varer til et andet brand. Men vi er vilde med Distortion som koncept, og vi har også observeret, hvordan det bare vokser og vokser. Målgruppen passer rigtig godt til os. Vi er selv i gang med at repositionere os en smule, vi skifter visuel identitet og logo, og det, syntes vi, var rigtig fint at gå ud og gøre i samarbejde med Distortion, siger Stine Hurup Christensen, som er marketingansvarlig hos Pieces om samarbejdet.

Hvad mener du med, at I er ved at repositionere jer som brand?

– Da vi startede op, lavede vi jo primært accessories, men nu er vi efterhånden i højere grad blevet et fuldendt fast fashion brand. Vi laver jo meget tøj også. Så nu synes vi, at tiden er til at skifte logoet og den visuelle identitet, så det bliver mere tidsvarende, skandinavisk og enkelt.

Hvad er det for en målgruppe, som I tænker, at I har tilfælles med Distortion?

– Det er unge kvinder i starten af 20'erne, som vi tænker, at vi virkelig kan noget i forhold til. Vi har mange trend items og basisvarer af god kvalitet. Og den målgruppe, tror vi, at vi kan nå på Distortion. Men på en meget subtil måde, hvor vi ikke har vores eget logo klistret ud over det hele.

LÆS OGSÅ: Nyt, dansk brand sætter tempoet... helt......ned

Hvad håber I at få ud af samarbejdet?

– Vi håber da, at folk får øjnene op for de gode varer, vi har. Jeg synes, at de nye stykker tøj er rigtig fine, og jeg håber, at folk vil blive positivt overraskede over, at det er os, der har lavet dem.

Hvad karakteriserer i dine øjne kollektionen?

– Først og fremmest er den karakteriseret ved, at den er nem at kombinere med andre stykker tøj. Man kan bruge de forskellige items i mange sammenhænge og typer af outfits. Og så er det en meget street-præget stil, som er inspireret af den street style, man ser på Distortion.

Kollektionen vil kunne købes i Veras, på Pieces' onlineshop og på Distortions hjemmeside fra 9. maj. Derudover vil den blive solgt i Distortion-boder under festivalen 1.-5. juni.

Distortions merchandise er i år designet i samarbejde med Pieces. Foto: PR foto. 

LÆS OGSÅ: Her er vores favoritter fra Beyoncés Ivy Park-kollektion

LÆS OGSÅ: Stor guide: 24 bud på forårsjakken over dem alle

LÆS OGSÅ:  Filminstruktør: Danske kvinder kæmper ikke nogen fælles kamp for ligestilling længere