Anne-Mette Rasmussen
SPONSORERET indhold

Et godt køb er ikke nødvendigvis billigt

Se Nato-generalsekretærfrue og danseinstruktør Anne-Mette Rasmussens klædeskab i ugens ALT for damerne og få hendes bedste shoppingtips lige her.

Af:: Camilla Larsson Foto: Anitta Behrendt
21. dec. 2011 | Mode | ALT for damerne

Hvad skiller du dig aldrig af med?
Jeg vil aldrig skille mig af med mine lange kjoler. Det nænner jeg ikke. Og hver kjole siger som regel noget om en bestemt begivenhed.
 
Hvor kan du godt lide at shoppe?
Det meste af mit tøj køber jeg i København og omegn. Men eftersom jeg for tiden er bosat i Bruxelles, har jeg da også fundet nogle favoritbutikker dér og finder i det hele taget ofte ting, når jeg rejser.
 
Hvem er din favoritdesigner?
Malene Birger, Munthe plus Simonsen og i festkjoleafdelingen Jesper Høvring. Alle sammen danske designere, som jeg synes er langt fremme modemæssigt, og som afspejler min todelte stil: De første to giver det afslappede og hverdagsagtige, mens Høvring er fantastisk til det elegante look.
 
Hvad er et godt køb?
Et godt køb er nødvendigvis ikke, at man har fundet noget billigt. Et godt køb er, hvis man er super tilfreds med det, man har valgt. Og bliver ved at bruge det. Så har man i mine øjne fået noget for pengene. Det hjælper ikke at købe hverken dyrt eller billigt, hvis man kun bruger det én gang.

Et godt køb er ifølge Anne-Mette noget, der bliver brugt mere end en gang, som f.eks. hendes klassiske Marguerit-øringe fra Georg Jensen, som er både moderne og tidløse.



Se mere på Georg Jensens hjemmeside.




Læs også om indehaveren af boligfirmaet, FermLiving, og hendes shoppingtips her


Nøgleord: Anne-Mette Rasmussen, mode, Georg Jensen, shopping