Få inspiration til dit nye sommerhår
SPONSORERET indhold

Få inspiration til dit nye sommerhår

28. apr. 2012 | Mode | Eurowoman

Ved modeugerne bliver der ikke kun vist masser af nye design på de internationale catwalks, men også nye frisurer.
Og når det gælder sommerens hår, er der fokus på simple opsætninger og skødesløst hår, som er super nemt at lave selv.

Vi har fundet 6 af de lækreste look fra bl.a. Stella McCartney og Givenchy. og giver dig tips til, hvordan du kan skabe dem selv.

Carolina Herrera: Twist din hestehale

Saml håret løst i nakken i en hestehale, og lad en lille tot pandehår hænge løst. Buk derefter håret, så der dannes en lykke og sæt det fast med en hårelastik. Brug den lille tot pandehår til at skjule elastikken ved at sno den rundt et par gange, og sæt den fast med en hårnål.Emilio Pucci: Boho-inspireret

Toupér dit hår tilfældigt i hårrødderne for at give det det lidt 'rodede' og tilfældige look, og gør frisuren personlig ved at vælge et fint bånd eller et stykke snor i din ynglingsfarve til at samle håret langt nede.D&G: Frem med rundbørsten

Hos D&G blev modellernes hår føntørret med en stor rundbørste for at få de store bløde krøller frem. Husk altid at slutte af med at føntørre dit hår koldt, da det lukker frisuren og gør, at den holder længere.Givenchy: Strandhår

Få det lækre strandhår fra Givenchy-showet ved at bruge en saltvandspray. Du kan fordele saltvandsprayen i enten vådt eller tørt hår, og vil du have ekstra spil i håret, kan du sno små totter af håret og sætte det fast med hårnåle, mens det tørrer. Det efterlader håret med en tilfældig struktur.Stella McCartney: Stramt og chikt

Den klassiske knold holder stadig, og det kan være rart med en opsætning, hvor håret er helt væk fra ansigtet. Brug hårlak til at skrabe håret tilbage, og elastik og hårnåle til at fæstne knolden ekstra godt.Derek Lam: Klassisk sideskilning

Gør lidt ekstra ud af hestehalen ved redde håret helt glat i en sideskilning, og lav frisuren helt stram, så intet sidder tilfældigt. Chikt og super flot.

Se også: Få inspiration til lækker ny forårs-makeup »