Mig og mit klædeskab Helene Basse
SPONSORERET indhold

Helene Basse: Sådan får du råd til sæsonens musthaves

Hendes look er rå elegance krydret med glamourøs ­femininitet, som når hun mikser et par læderleggings med en cremefarvet silkeskjorte, men for Marketingchef for Dulong Fine Jewelry Helene Basse er det smykkerne, der gør hele forskellen i garderoben, for de fortæller en historie.

Af:: Rikke Agnete Dam Foto: Lea Jessen
01. mar. 2017 | Mode | ALT for damerne

Hvad kendetegner din stil?

– Min stil er rå, klassisk og feminin. Jeg henter ofte min inspiration i herretøj med et feminint touch. Jeg elsker silkeskjorter, som jeg kombinerer med et par læderleggings eller skinny jeans og et par smukke guldsmykker, der tilfører noget feminint og glamourøst.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald: "Dette beauty produkt kan nærmest bruges til ALT"

Et vinterhverdagslook med silkeskjorte fra Joseph, kimono fra Cph-Tokyo ­Vintage, jeans fra Pieszak, solbriller fra Tom Ford og sko fra Zara.

Hvad har du meget af i din garderobe?

– Jeg har en forkærlighed for silkeskjorter, som er fine med et par stramme jeans – og gode om vinteren med en strikcardigan, læderjakke eller kimono over.

Helenes ­vielsesring og s­mykker fra Dulong Fine ­Jewelry. Ringene i æsken symboliserer ­Helenes mand og to døtre.

Hvor shopper du?

– Især hos Karin Winther i Charlottenlund. Hun kender min stil og er desuden god til at mikse billigere mærker som ­Second Female med dyrere som Chloé og 3.1 Phillip Lim. Sko er jeg begyndt at købe i Illums nye flotte skoafdeling. Jeg er mest til mørke og sorte sko med en fin, underspillet detalje. Flade herresko er perfekte til hverdag – og ellers bruger jeg stiletter til alt.

Garderobens absolutte yndling er pelsen fra Kløve & Lønborg. Her med blondetop fra Ganni, taske fra Chanel og støvletter fra Stuart Weitzman.

Helene i skjorte fra Britt Sisseck, ­læderleggings fra By Malene ­Birger, ur fra ­Rolex og ­smykker fra Dulong Fine Jewelry.

Har du en særlig shoppestrategi?

– Jeg sørger for at rydde op og sælge ud af min ­garderobe forud for hver sæson. Jeg skiller mig som regel af med det, jeg ikke har haft på i løbet af seneste sæson og sælger det hos luksusgenbrugsbutikken Twentyninetwenty. Det giver mig overblik over, hvad jeg skal spice min basisgarderobe op med.

Små labre tasker fra ­Missoni, Gucci og Louis Vuitton. Støvletterne er fra Church's.

Hvad er prikken over i’et i dit look?

– Mine smykker. Hvert eneste smykke har en helt særlig betydning for mig. For de er givet i kærlighed eller købt af mig selv, fordi de var helt uimodståelige. Derfor er mine smykker også altid ægte og tidløse. Mit seneste smykkekøb er tre Mushroom-ringe fra Dulong Fine Jewelry i guld, hvidguld og pink guld, som er flotte hver for sig, men fantastiske sammen, og som symboliserer mit private guld: min mand og mine to skønne piger.

Den nye vinterfrakke er fra Pieszak med Chanel-strik under. Frakken bagved er fra ­Bruuns Bazaar, og tørklædet er fra La La Berlin.

Hvilke tendenser vil du opdatere din garderobe med?

– Jeg drømmer om lækker og dekadent velour. Jeg har set mig varm på et par midnatsblå velourpumps med ankelstrop fra Gianvito Rossi, som jeg vil style med et par enkle jeans, blå skjorte og feminine guldsmykker for at tone dem lidt ned.

Favoritter til hverdag er ­ruskindsstiletterne fra Yvonne Kone, ­herreskoene fra ­Chloé og støvletterne fra Toga Pulla.

Helenes 3 bedste tips til din stil:

1. Gå efter en basisgarderobe med klassiske jeans, skjorte og blazere af god kvalitet på tværs af sæsonens trends – så får du råd til at tilføre én eller to af sæsonens musthaves.

2. Smykker med farvede sten er en god måde at tilføre strejf af farve på i en ellers nedtonet garderobe.

3. Glem ikke smilet og en rank skikkelse, der ­signalerer energi og selvsikkerhed.

Hver ny sæson sorterer Helene sin garderobe og sælger det, hun ikke har brugt i løbet af seneste sæson.

Smykker fra Dulong Fine Jewelry, beautyprodukter fra Tom Ford, ­Marianne Tromborg, Ficus Folium, ­Zarkoperfume og Laurier de Cedre.

LÆS OGSÅ: Her er forårets 11 fedeste sneakers

LÆS OGSÅ: Mød den nye direktør for den københavnske modeuge

LÆS OGSÅ: 7 favoritter du altid skal have i dit skab - på to budgetter