Lagersalg
Foto: All Over Press
Eurowoman

Lagersalg

Her er forårets bedste lagersalg

Del på

Tag veninden under armen og gør et designkup.

Af Anne Nørkjær Bang 08.mar.2016 Mode

Årets første måneder er kronede dage for tilbudshajer. Det er nemlig her, designerne sælger ud fra det forgangne år for at gøre plads til nye kollektioner og varer i butikkerne. Og er man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, kan man virkelig gøre sig nogle fund til prisen.

Her er 12 lagersalg, som er værd at slå et smut forbi i foråret 2016:

Berg: Berg-butikkerne holder lagersalg 9.-11. marts på Østerbro. Butikkerne sælger normalt varer fra designere og mærker som for eksempel Stine Goya, Valentine Gauthier og Nué Notes. Lagersalget foregår på Carl Johans Gade 4-6 på Østerbro, og de tager både kort, kontanter og MobilePay. Læs mere her.

Lightyears: Går du og mangler en ny lampe til at hænge over spisebordet eller en læselampe til sengen, kan det være, at du skal svinge forbi Nordhavn i København d. 9. eller 10. marts mellem kl. 12 og 20. Her sælger Lightyears nemlig ud af udstillings- og 2. sorteringslamper samt udgåede modeller. Der vil være klassisk, skandinavisk design, og Lightyears reklamerer selv med hele 40-80% rabat på lagersalgets lamper. Læs mere her.

Gardenia og Shoe Biz Copenhagen: Gardenia og Shoe Biz, som vi kender og elsker for deres moderne tilgang til klassiske skodesigns, holder lager- og kollektionssalg i Nørrebrohallen lørdag og søndag den 12.-13. marts, og der vil i den anledning være op til 70% at spare på tidligere kollektioner og kollektionsprøver. Læs mere her.

 

Foto: Gardenia og Shoe Biz Copenhagen.

Luksus tøjbazar: Bloggere, stylister, butiksindehavere og ande modefolk har ryddet ud i garderoberne, og sælger deres aflagte klæder til billige penge i SOHO i Kødbyen på Vesterbro den 13. marts kl. kl. 11-16. Der vil være tøj fra mærker som Acne, Alexander Wang, Balenciaga, Bottega Veneta, By Malene Birger, Céline, Designers Remix, Ganni, Helmut Lang, Isabel Marant, Kenzo, Marc Jacobs, Phillip Lim, Proenza Schouler, Rick Owens, Stella McCartney, Theyskens Theory, Vanessa Bruno, Weekdays, Won Hundred og mange flere, skriver folkene bag eventet. Læs mere her.

Baum und Pferdgarten: 12.-14.marts holder det anerkendte danske brand Baum und Pferdgarten lagersalg i Glostrup, hvor de sælger ud af tidligere kollektioner. De tager både kort og kontant. Læs mere her.


Foto: Baum und Pferdgarten.

Lucie Kaas: Den 15. og 16. marts kl. 12-18 på Rentemestervej 80 i København NV sælger interiørvirksomheden Lucie Kaas ud af 2. sorteringsvarer og udgåede kollektioner med op imod 75 % rabat. Lucie Kaas sælger både klassisk design og produkter fra nyere designere, udvalgt med blik for produktets historie og personlighed. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Se mere her.

Libertine-Libertine: Det hypede danske brand Libertine-Libertine holder lager- og flyttesalg den 17.-19. marts kl. 10-14 på Skelbækgade 40B, Kbh. Libertine-Libertine laver kvalitetsdesign til både mænd og kvinder i enkle og moderne snit med referencer til både den vilde, skandinaviske natur og storbyens puls. De tager kun kontanter. Se mere her.

Amazing Living: Amazing Living sælger ud af brugskunst og interiør fra brands som Day Home, Tine K. Home, House Doctor, Nordal og Bloomingville. Det foregår på Engholmvej 10 i Hornbæk 19.-20. marts og 26.-27. marts. Se mere her. 

Bitte Kai Rand: Det efterhånden nærmest legendariske danske modebrand Bitte Kai Rand holder lagersalg 30.-31. marts og 1.-2. april på Skudehavnsvej 34 i København. Der sælges ud af SS15-kollektionen, både i tøj og accessories. Se mere her.

Tommy Hilfiger & Calvin Klein: Der vil være salg af kollektionsprøver på herretøj, dametøj, denim, børnetøj, undertøj og accessories til Tommy Hilfiger og Calvin Klein-lagersalget på Trangravsvej 5 i København K onsdag d. 30. marts og torsdag d. 31. marts 2016. Læs mere her.

The Last Conspiracy: Trænger du til nye sko, sælger The Last Conspiracy ud af deres herre- og damekollektioner fra tidligere sæsoner 1.-2. april. Mærket er kendt for deres mørke, postmoderne designs som er enkle og samtidig eksperimenterende i udtrykket. Lagersalget foregår på Adelgade 17, Kbh. K og man kan betale med kontanter, Swipp eller Dankort. Læs mere her.

Won Hundred: Er du til Won Hundreds kantede og urbane designs, er det Nørrebrohallen, du skal befinde dig i torsdag 7. april, fredag 8. april, lørdag 9. april eller søndag 10. april. Her kan du nemlig spare op til 80% på tidligere kollektioner og kollektionsprøver til mænd og kvinder. Læs mere her.

Foto: Won Hundred

LÆS OGSÅ: Her skal du shoppe, hvis du tager både design og miljø alvorligt

LÆS OGSÅ: Den store guide: Sådan bliver du bedre til at passe på dit tøj, din stil – og på verden

LÆS OGSÅ: Sådan ser Vesterbro ud som vase

Del på
Kommentarer (0)

Henter...