Stephania Potalivo
SPONSORERET indhold

Hvis Stephania Potalivo kun har fem minutter til at gøre sig klar, er der én særlig ting, hun prioriterer

Tag et kig indenfor i Stephania Potalivos klædeskab og få svar på, hvordan hun gør sig klar på fem minutter.

Af:: Rikke Jung Larsen Foto: Luka Roné
07. mar. 2017 | Mode | ALT for damerne

STIL – Casual, sporty, feminin, klassisk og street. Jeg elsker at mikse stilarter og varierer tit mit tøj efter mit humør. For mig er den perfekte kombination en feminin kjole med en bomber eller jeans sat sammen med en fin og klassisk skjorte og sneakers.

Samlingen af bomberjakker er stor. Her et lille udvalg.

INSPIRATION – Jeg elsker Instagram! Det er bare det perfekte sted for inspiration, nye tricks og sjove farvekombinationer. Jeg følger alle de brands, jeg holder af og holder på den måde øje med spændende nyheder, som jeg skal have fat i, når de lander i butikkerne. Det er ret smart, synes jeg.

Stephania i sæt fra Gestuz og sko fra C. A. Cph.

HVERDAG – Jeg hopper for det meste i en skjorte eller en T-shirt, jeans, en bomber eller en læderjakke og sneakers – lidt kedeligt, men det fungerer bare altid.

Feminine skønheds-favoritter og finurlige fund.

LÆS OGSÅ: Emma Leth: "Jeg har overhovedet ikke fundet ud af, hvad jeg vil"

FEST – Jeg elsker at gøre mig fin med en flot kjole, høje sko og alt det, der hører til, men jeg kan faktisk ikke så godt lide, hvis det bliver alt for galla og går derfor meget sjældent i lange kjoler. Jeg synes, at sko gør rigtig meget – de kan gøre et hverdagsoutfit fint og festligt.

Sko fra Agent Provocateur, tasker fra Louis Vuitton og Versace og sneakers fra Billi Bi.

FAVORITDESIGNER – Jeg elsker simpelthen danske brands og holder især af Gestuz, Samsøe & Samsøe og Designers Remix. Men der er jo så mange gode, og de kan alle sammen så meget forskelligt. Designers Remix er perfekte til fine arrangementer. De har kjoler med sjove og feminine detaljer, der gør det muligt at være festlig, uden at det bliver alt for fint. Gestuz og Samsøe & Samsøe er basic men med et tvist. Deres ting er virkelig pæne, har gode snit, og så er de begge feminine og rå på samme tid – og det er jo perfekt for mig.

Stephanias seneste køb: Kjole fra Designers Remix og taske fra Gucci.

YNDLINGSSKO – Mine Valentino-stiletter, helt klart. De var lidt dyre, men jeg skulle til en masse bryllupper, og de har virkelig været alle pengene værd.

Loafers fra Uterqüe, stiletter fra Valentino og sneakers fra Adidas.

LÆS OGSÅ: Elise Gug: ”Jeg kan godt finde på at købe noget tosset på budget”

SMYKKER – Jeg er faktisk ikke den store smykkepige, men jeg har dog altid mit ur på og føler mig nøgen uden. Jeg købte det til mig selv sidste sommer efter en periode med rigtig meget arbejde – det var en vild sejt fornemmelse, og uret har virkelig en helt speciel betydning for mig, fordi det var første gang, hvor jeg rent faktisk havde penge til at give mig selv sådan en stor ting.

Ur fra Rolex, halskæder fra Halberstadt, vedhæng fra Jane König, mens øreringe samt ringe er vintage og arvestykker.

FORÅRSHIT – Jeg elsker blomsterprint og hvidt tøj, også selvom det måske ikke altid forbliver hvidt – men det er vel bare et godt tegn ikke? Mit forår skal være fuld af feminine kjole, skjorter og sneakers med bare fødder. Det er bare det bedste.

Feminine skjorter fra Baum und Pferdgarten, Gina Tricot og 2ndday.

FAVORITTENDENS – Jeg elsker simple og klassiske snit men vil også gerne have lidt gang i den, og her er blomsterprintet perfekt. Jeg elsker faktisk print i alle afskygninger, både til sæt, kjoler og bluser.

Taske og solbriller fra Céline, cover fra Gucci, blush fra Tromborg og lipgloss fra Clarins.

LÆS OGSÅ: Sille Henning: ”Bare fordi det er fest, er jeans ikke dømt ude”

SAMLEROBJEKT – Jeg elsker tasker, jakker og sneakers! Sneakers køber jeg billigt, da jeg godt kan lide at skifte dem ud, når de bliver slidte. Hvis jeg skal investere, er det i jakker og tasker, da de holder længe.

"Jeg køber hvide sneakers igen og igen – mine favoritter er fra Reebok."

STILRÅD – Et let og enkelt råd til god stil er at sørge for, at syninger ikke er gået op, og at dit tøj ikke er fnulleret eller krøllet. Allervigtigst er det dog, om du føler dig tilpas i tøjet eller ej, for din udstråling betyder nemlig alt – med den rigtige udstråling kan man se lækker ud i joggingtøj.

Stephania i rødt sæt fra The Sophie. Smykkerne er fra Jane König.

KLAR I EN FART – Hvis jeg kun havde fem minutter til at blive klar, ville jeg helt klart prioritere al personlig pleje, så creme i ansigtet, parfume, lidt makeup og en tandbørste. Jeg ville tage et sikkert valg i form af nogle klassiske sorte bukser, en T-shirt, læderjakke og et par sneakers – jeg ville aldrig gå ud med en krøllet skjorte. 

3 på ønskelisten

1. "Denne ring er så smuk og kan pifte ethvert outfit op – og så symboliserer den beskyttelse, held og styrke."
Ring, Julie Sandlau og Swarovski, 3.200 kr.

2. "Jeg er vild med sko med runde snuder og chuncky hæle, og farven er for skøn!"
Sko, Billi Bi, 999 kr.

3. "Jeg elsker blomster, og så synes jeg bare, at slå om-kjoler er perfekte, når det bliver forår og sommer."
Kjole, Gestuz, 999 kr.

LÆS OGSÅ: Sara Jin Smidt: Her er den bedste tørshampoo til mørkt hår

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald: “Dette beauty produkt kan nærmest bruges til ALT”

LÆS OGSÅ: Mød ALT for damernes nye skønne læsermodeller