Neglelak holdbarhed
Foto: Giphy | Få svaret på, hvor lang holdbarheden er på neglelak.
Hjemmet

Holdbarhed neglelak

Kan neglelak blive for gammel?

Hvor lang er holdbarheden på neglelak, og kan den egentlig blive for gammel? Det får du svaret på her.

Af Julie Svarrer 29.aug.2017 Mode

Jeg har en neglelak, som har delt sig i to farver. Jeg nænner ikke at smide den ud, for det er min yndlingsfarve, og jeg har svært ved at finde den igen. Derfor vil jeg gerne vide, om neglelak kan blive for ­gammelt? Og kan jeg bare smide resterne i skraldespanden, eller indeholder neglelak farlige kemiske stoffer?
Kattie

Kære Kattie
Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller, som jo vedkommer de fleste kvinder. Der er generelt ingen holdbarhedsdato på neglelak, så uåbnede/nye kan de holde sig uendeligt. I åbnet tilstand holder de sig bedst et mørkt, tørt og temperaturstabilt sted – f.eks. i et køligt viktualierum eller soveværelse – men endelig ikke i køleskabet, hvor der kan komme kondens (vand og luftbobler) i flasken, som ødelægger lakken. Hvis neglelakken har delt sig i to farver, hjælper det normalt at give den en ordentlig rystetur, så alle ingredienserne blandes. Er konsistensen blevet for tyk, kan neglelakken fortyndes med et par dråber neglelaksfortynder.

Mange neglelakker indeholder ftalater, benzen, akrylater og UV filteret benzophenon og er dermed farligt affald. Det gælder også for neglelakfjerner. Derfor skal rester af neglelak og neglelakfjerner ikke i den almindelige skraldespand, men i en bøtte til farligt affald. Har du ikke en affaldscontainer til farligt affald derhjemme, må du en tur på genbrugsstationen.

Venlig hilsen
Julie

Skriv til Julie

Har du spørgsmål om forbrug eller et godt tip, du gerne vil dele med læserne?

Skriv til Hjemmets forbrugerjournalist Julie Svarrer på julie@hjemmet.dk eller send et brev til Hjemmet, Strødamvej 46, 2100 København Ø.

Kommer dit læsertip i bladet, får du en gavecheck på 100 kr.


Henter...