Katrine Ravnsborg Yde
Foto: Aksel Nok Leth, PR
ALT for damerne

Katrine Ravnsborg Yde

“Dette produkt lindrer sensitivitet og reducerer små ar og pigmentforandringer”

Del på

For Katrine Ravnborg Yde, 29, tekst- og publikationsansvarlig hos Karmameju, er hudpleje en naturlig del af hendes arbejde, men også mindst en lige så stor del af hendes fritid. Hun ser det som en daglig timeout.

Af Julie Kraase Brandt 10.feb.2017 Mode

1. Blød start

Jeg starter hver morgen med blid morgengymnastik af ansigtet med denne ­lille børste. Den reducerer ­hævelser, mørke rande under øjnene og mindsker fine linjer. Det er den dejligste måde at starte dagen på, og jeg kan mærke, ­hvordan huden straks begynder at arbejde.

Renew ­Age-Defence Face Brush, ­Karmameju, 299 kr.

2. Min svaghed

Jeg har svaghed for ansigtsmasker, som jeg bruger 2-3 gange om ugen og gerne flere masker i træk. En af mine favoritter er Whitening Mask, der lindrer sensitivitet og reducerer små ar og ­pigmentforandringer takket være lakridsrod, som har en naturlig blegende effekt.

Whitening Mask, Mario Badescu, 340 kr.

3. Hud som ­cashmere

I flere år har jeg ledt efter den perfekte ansigtscreme, der både fugter, beroliger og efterlader min sarte hud blød med en sund glød. Alt det indeholder Cashmere 02, og derfor bliver den min trofaste følgesvend i mange år frem.

Cashmere Face Cream 02,­ ­Karmameju, 445 kr.

4. Limesouffle

Dette økologiske stylingprodukt giver mit glatte skandinaviske hår en fin tekstur og en diskret duft af citrusfrugter. Konsistensen er som en cremet voks og er meget nem at ­arbejde med.

Limesouffle, Less Is More, 200 kr.

5. Sund glød

Jeg kan ikke undvære en highlighter og er altid på udkig efter nye, spændende versioner. Jeg har prøvet ­mange efterhånden, og en klar ­favorit er denne stick, som er let at fordele og har den helt rigtige mængde shine. Jeg bruger den på kindben, under brynene, på amorbuen og i øjenkrogen, som snyder mig til en sund glød.

Watt's Up! Cream Highlighter, Benefit, 250 kr.

6. Indefra

Jeg tager dagligt kosttilskud fra Vitaviva, som laver utrolig effektive produkter i den bedste kvalitet. Hver morgen tager jeg Vitamax, der er en multivitaminpille, som indeholder naturlige antioxidanter, ­mineraler, urter, aminosyrer og Q10.

­Vitamax, ­Vitaviva, 240 stk., 430 kr.

7. Min næste skønhedsinvestering

Jeg har flere produkter på listen over mine næste skønhedsinvesteringer, men særligt den luksuriøse ansigtsskrub fra Gaelle Organic, vil jeg gerne have fingrene i. Den ­eksfolierer mildt og genopfrisker huden med nøje udvalgte økologiske ingredienser. 

Exfoliant ­Supérieure ­Refining ­Treatment, Gaelle ­Organic, 495 kr.

LÆS OGSÅ: “Denne creme gør min hud ubeskriveligt blød”

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du din tørshampoo

LÆS OGSÅ: 9 tips til vinterblød hud

Del på
Kommentarer (0)
Henter...