Lanvin bruger 82-årige eks-danser i efterårskampagne
SPONSORERET indhold

Lanvin bruger 82-årige eks-danser i efterårskampagne

19. jul. 2012 | Mode | Eurowoman

Alder lader til at være det ”nye sorte” lige nu. Først hyrede American Apparel en 60-årig model, og nu bruger Alber Elbaz der står i spidsen for Lanvin, en 82-årig eks-danser som en af sine modeller i deres ganske smukke efterårskampagne.


Jacquie Murdock på 82 år er eks-danser på Apollo Theater i New York, og har angiveligt altid ønsket at komme til Pairs for at blive model. Og da Alber Elbaz hørte den historie, kunne han ikke stå for den 82-årige. Ganske rørende.


Billedet med Jacquie Murdock i front er et ud af flere i Lanvins omfattende efterårskampagne, der alle viser ikke-modeller i alderen 18 – 80 år. Alber Elbaz udtalte i den sammenhæng, at: ”Jeg ønskede at bringe Lanvins tøj tilbage til gaden, og se hvordan det ser ud på kvinder i forskellige aldre og forskellige størrelser.”

Se også: American Apparel hyrer 60-årig model »