Laura Lundsgaard
SPONSORERET indhold

”Den er mest kendt som mirakelmiddel mod strækmærker, men jeg bruger den faktisk i ansigtet”

Du kan endda købe den i supermarkedet.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Privat
17. maj. 2017 | Mode | Eurowoman

Hvis du mener, Laura virker bekendt, så er det sikkert fordi, du har set hende smile til dig fra forsiden af ALT for damerne nede i kiosken. Men den danske model har også gjort sig bemærket for andet end sit ansigt. Bl.a. for sine ærlige tanker på bloggen Lauralundsgaard.dk. Her har hun givet Petra Nagel svar på tiltale, efter hun skrev en klumme her hos ALT.dk om sin holdning til bloggere. Ligesom hun også glædeligt giver sin egen generation en opsang over ikke at kunne overholde aftaler.

I denne omgang er det dog hverken stærke meninger eller løftede pegefingre, vi har bedt Laura Lundsgaard om at uddele. Her får du – i den lidt lettere boldgade – hendes bedste skønhedstips på budget. Den slags, skal der nemlig også være plads til.

- Bio-Oil er nok mest kendt som mirakelmiddel mod strækmærker og ar, men jeg bruger den faktisk i ansigtet om aftenen, inden jeg går i seng. Jeg tager en dråbe eller to og masserer det godt ind i huden, efter jeg har vasket mit ansigt. Det har en virkelig dejlig duft, meget kanelagtigt, der virker beroligende. Jeg var i starten lidt skeptisk over at komme olie i ansigtet, men jeg må sige at være blevet positivt overrasket over oliens effekt. Den giver huden en smuk glød, som jeg ikke har prøvet, at nogen creme har kunnet på samme måde. Jeg kan tydeligt se, at min hud bliver mere ensartet med tiden. Har haft en lille mørk plamage på min kind som følge af en bumseepisode, og jeg har i månedsvis bøvlet med at få skidtet til at blive samme tone som min hud igen. Efter bare tre uger har jeg kunne se resultat, og jeg giver hele æren til Bio-Oil.

Bio-Oil, 100 kr. hos Matas.dk

- Jeg døjer med afsindigt tørre læber. Derfor har jeg i årevis været på jagt efter den ultimative læbepomade, og jeg tror, jeg har fundet en vinder. Carmex har en kølende fornemmelse, når den kommer på, hvilket er dejligt, hvis man har tørre, sprukne og irritable læber. Og så er den drøj i brug. Det største problem med læbepomade generelt er, at så snart du begynder at bruge dem, så er du afhængig af dem. Du tager pomade på, og efter en times tid er læberne igen tilbage til, hvor du startede, og du kan køre en ny omgang på. Carmex holder mine læber fugtige i utroligt lang tid og har faktisk gjort, at jeg i perioder helt kan stoppe med læbepomade, da mine læbers egen fugtbalance er tilbage til normal igen.

Læbepomade fra Carmex, 42 kr. hos Matas.dk

- Evians ansigtsspray er helt bogstaveligt et friskt pust - jeg har den stort set altid med mig. Den fugter huden til perfektion og er med til at give en smuk glød. Jeg påfører den ofte om morgenen, inden min dagcreme, og inden jeg tager makeup på, og jeg synes, at både creme og makeup sidder endnu bedre efter jeg har brugt den. Derudover har det en dejlig forfriskende effekt. Jeg har førhen brugt Tromborgs Rose Water, som jeg også kan anbefale, men den er en del dyrere og tung, da flasken er af glas og ikke så praktisk at have med i tasken, når man er på farten.

Brumisateur Facial Spray fra Evian, 40 kr. hos Matas.dk

Lauras bedste skønhedstip på budget:

- Mit bedste budgetråd er at være virkelig OBS på sin søvn. Jeg tror, mange undervurderer, hvor stor effekt det egentlig har, men vores krop arbejder benhårdt, selvom vi er langt væk i drømmeland. I de perioder, hvor jeg har meget travlt og ikke får søvn nok, kan jeg allerede efter få dage se, at min hud bliver mere grålig. Jeg får rande under øjnene, og jeg er mere tilbøjelig til at få urenheder. For mig fungerer det rigtig godt at få otte timers søvn - ikke mere, ikke mindre. Og så tror jeg også på, at frisk luft gør underværker. Om det så er en løbetur eller en gåtur med hunden rundt i kvarteret.

LÆS OGSÅ: Her er cremen, makeupartisterne sværger til – og den koster sølle 75 kroner

LÆS OGSÅ: Makeupartist: Her er en læbestift, der kan holde til, at du spiser frokost og drikker kaffe

LÆS OGSÅ: "Jeg har prøvet alt for at fjerne urenheder i tidernes løb, men denne olie virker hver gang"