'
Marie Lodberg
Marie Lodberg er tilfreds med solen. Ikke med fliserne på terrassen. De bliver skiftet ud i løbet af sommeren
Eurowoman

Marie Lodberg: Her er mine skønhedsfavoritter

Marie Lodberg: “Jeg har fundet verdensmesteren i fugt”

Toilettasken bliver pakket med omhu, når Eurowoman-redaktionen skilles og drager afsted på sommerferie. Se, hvilke produkter, journalist Marie Lodberg ikke kan undvære, når turen går til Gilleleje.

Af Redaktionen 11.jul.2017 Mode

– Til sommer rykker min mand Sune og jeg for alvor ind i det sommerhus, vi købte ved Gilleleje sidste sommer, og som vi har sat i stand indvendigt hele vinteren. Jeg skal plante blomster og lægge fliser og male skur og havemøbler og være vildt træt af at være så praktisk. Men også virkelig godt tilfreds med mig selv og alt det arbejde, jeg har udført, når dagen er omme, og jeg smider mig i den stribede havestol. Bed om et glas prosecco til den ene hånd og en rejemad til den anden!

Marie skal bruge disse produkter denne sommer

– Det er, som om min hud ikke kan blive mæt af fugt. Den suger alt serum, olie og creme til sig, og alligevel har jeg ofte fornemmelsen af en knitrende ørken på kinderne, også om sommeren. Den gode nyhed er, at jeg har fundet verdensmesteren i fugt. Den flydende formel, som jeg giver huden et par dråber af efter rens og inden creme, binder fugten. Et ekstra plus er, at den varer i evigheder.

Dual Moisture Emulsion, Ling, 599 kr.

LÆS OGSÅ: Mette Størum Krogh: “Jeg bruger ikke så meget makeup i min sommerferie, men dette multiprodukt giver glød til både læber, kinder og øjne”

– Selvfølgelig bliver det 30 grader til sommer, også i Nordsjælland. ­Bioderma har gjort solfaktorlivet nemt med sprayen her, der både sørger for salig nedkøling og en hurtig omgang faktor 30. Og så er det nemt at finde plads til den lille fætter i tasken, når turen går til ­jordbærplantagen, hvor der skal plukkes igennem... Eller hvert fald købes jordbær.

Hydrabio Eau de Soin SPF 30, Bioderma, 149 kr.

– Når nu jeg ikke skal til Santorini, må Santorini komme til mig. ­Showergelen er fed og fluffy og dufter af kilometerbrede citronlunde. Man skal ikke undervurdere en showergel, der dufter af sol og sommer, og som kan skubbe energi i kroppen fra morgenstunden. Jeg vil lade badeværelsesdøren stå åben, så hele hytten kan komme til at dufte af Middelhavet.

Showergel Santorini, Korres, 99 kr.

– Makeup? Ikke i sommerhuset. Jeg kan allerbedst lide, når huden kan få lov til at ånde, få en naturlig eksfoliering af sandkornene fra stranden og mine fregner få mest mulig opmærksomhed. Men når vennerne kigger forbi til frankfurtere på grillen, vil jeg nu nok give kinderne en omgang cremeblush, som blender fint ind i huden.

Chubby Stick Cheek Colour Balm i farven Roly Poly Rosy, Clinique, 215 kr.


Henter...