Foto: Deuxième
Eurowoman

Ny webshop: Danske søstre gør op med det skandinaviske indretningssnit

Del på

Hvis det står til de to søstre bag ny interiør-webshop, skal der færre masseproducerede møbler og flere unikke, farvefyldte træk i vores hjem.

Af Emma Ellegaard 30.jan.2016 Mode

Ideen havde egentlig ulmet længe, men det var først på en familieferie i Italien i sommer, at de to søstre Franciska Zahle, 28, og Barbara Le Svarre, 38, besluttede sig for at føre den ud i livet.

De besluttede at åbne en webshop med et udvalg af alle de møbler og tekstiler, de så, når de rejste rundt i verden. Farverige ting til hjemmet, som de manglede i den generelle skandinaviske, minimalistisk indretning derhjemme.

LÆS OGSÅ: Er burgerbilleder på Instagram en syg tendens i tiden?

"Vi synes begge, at det nordiske er vildt flot, men vi er også lidt trætte af, at det er blevet det sikre valg. Derfor vil vi gerne vise, at der er supplementer, og at det ikke er farligt at komme farver ind i ens hjem," siger Barbara Le Svarre.

De små ting skaber identitet i hjemmet
Deres webshop hedder Deuxième, som betyder 'det andet' og indikerer, at det er et passionsprojekt for de to. Ved siden af arbejder Franciska som scenograf og Barbara i forsvarsministeriet. Netbutikken åbnede for lidt over en måned siden, og de endnu ikke et helt reelt overblik over, hvor stor interessen er.

"Ingen revisor ville sige: "hold kæft hvor går det godt," men på grund af vores jobs, kan vi tillade os at gøre det helt stille og roligt. Så det er en opadstigende kurve," siger Barbara Le Svarre.

Nederst til højre hænger en wall-hanging importeret fra USA. De to søstre bag indretningswebshoppen Deuxième ønsker, at flere danskere også vil investere i dem fremover som en alternativ kunstnerisk værdi til væggen.

Hun ved, at fordelen ved det masseproducerede og enkle er, at det er 'et sikkert valg' både indretnings- og produktionsmæssigt. Men de to søstre håber alligevel på, at der vil være et marked for de håndlavede unikavarer, der bringer et mere internationalt spil ind i vores badeværelser, stuer og soveværelser. Eksempelvis puder fra Usbekistan, wall-hangings fra USA og fletkurve fra Mexico.

Disse og andre varer importerer de to søstre direkte fra producenten, der fremstiller varerne i hånden. Derfor ser de ikke helt ens ud.

"Jeg synes, det er ret fedt, at man er den eneste, der sidder med det objekt. Det skaber også en følelse af, at der er noget identitet i hjemmet," siger hun.

Der er en særlig værdi i håndværket
Søstrene har valgt at lægge priserne så lavt, at de selv tjener en meget lille profit, Barbara Le Svarre håber, at de en dag kan få mere ud af det selv. Det vigtigste er dog, at unikavarerne tilgængelige for flest muligt mennesker – selvom de dog koster mere, end hvad du kan finde i IKEA.

"Vi håber, at folk får øjnene lidt mere op for de lidt skæve ting, at der er noget håndværk bag, og at det betyder, at man måske betaler 100 kroner ekstra for det. Det kunne jeg vildt godt tænke mig, at der kom noget mere af. At vi søger tilbage til, at folk kan et håndværk, og det skal vi betale lidt for. Det er for mig lidt det samme som økologi. Håndlavet kan være kikset men også sindssygt smukt. Det samme gælder farver."

 

LÆS OGSÅ: Ny dansk designer: "Jeg elsker more is more"

LÆS OGSÅ: "HIV-diagnosen fik mig til at føle mig mindre ren. At folk stemplede mig som en, der uforsvarligt var sammen med alle mulige"

LÆS OGSÅ: Emily Weiss har skabt de skønhedsprodukter hun selv manglede på toilethylden

Del på
Kommentarer (0)

Henter...