Designer tasker udsalg
SPONSORERET indhold

Nyt koncept: Nu kan du støtte velgørenhed, når du køber og sælger dit designer-genbrug

17 af de største danske og internationale velgørenhedsorganisationer er gået sammen om en ny app, hvor du kan støtte gode formål, når du køber eller sælger secondhand.

Af: Amalie Holm Foto: All over
04. jan. 2017 | Mode | ALT.dk

Var det noget med en ny Christian Louboutin-taske, Louis Vuitton-taske eller måske et Georg Jensen-ur?

Det er blot nogle af de genbrugsvarer, der for tiden er til salg på appen DoGood, hvor danskere landet over sætter bl.a. deres brugte tøj, møbler og porcelæn til salg for at støtte gode formål.

Den nye app DoGood giver mulighed for nemt og hurtigt at købe eller sælge genbrugssager, men modsat eksempelvis Trendsales går pengene fra salget ikke til køberen, men direkte til en velgørenhedsorganisation. Det er sælgeren selv, der vælger, hvilken af de 17 organisationer bag projektet, der skal modtage pengene fra salget. 


To af de tasker, du lige nu kan byde på via DoGood. Til venstre en Louis Vuitton-taske og til højre en Christian Louboutin-taske.

Designertasker med god samvittighed

Foruden den gode samvittighed får du som sælger automatisk skattefradrag for det donerede beløb, hvis du indtaster dit CPR-nummer i appen.

"Med DoGood gør vi det muligt for almindelige mennesker at sælge til hinanden, som vi fx ser det på Den Blå Avis, men samtidig går salgsprisen ubeskåret til et godt formål. Køber får en vare, som vedkommende gerne vil have, og sælger får lejlighed til at rydde ud i sine gemmer plus et skattefradrag for sin donation. Begge hjælper nogen, som har behov for det," forklarer stifter af DoGood, Frederik Sjørslev Søgaard, der til dagligt er en del af direktionen i Tryg Privat, i en pressemeddelelse.

Projektet har været i luften siden november, og ambitionen er, at der hver måned skal rejses 1 mio. kr. via DoGood app'en til velgørenhed. Bl.a. også ved at give landets secondhand-butikker mulighed for at digitalisere udvalg og tiltrække nye kunder.

LÆS OGSÅ: Her finder du de bedste januar-udsalg

LÆS OGSÅ: Stor guide: 25 sko til din vinter

LÆS OGSÅ: Shop luksus second hand online