Michael René
SPONSORERET indhold

Pletfrit tøj: Dét gør du, når uheldet sker

Hygiejneekspert Michael René guider til, hvordan du får de irriterende pletter af tøjet.

Af:: Michael René
21. aug. 2013 | Mode | ALT for damerne

Solen skinner, fødderne luftes i lette sandaler, du slentrer smilende af sted, mens du krammer en saftig og dejlig is med hele udstyret: vaffel, iskugler, syltetøj, fløde og chokolade. En dejlig afslutning på en forrygende men travl uge, så er det weekend. Efter 10 minutter sker det, du taber isen og forsøger at undvige, men den rammer din nederdel og is, chokolade og resterende vaffel smøres ind i nederdel, nylonstrømper og sandaler. Heldigt der ikke var mere syltetøj, men hvordan får du løst denne udfordring bedst.

Pletter med chokolade, is og vaffelstøv er heldigvis ikke så svært at reducere eller fjerne. Det er dog altid en anden sag, hvis der er tale om is med kraftig frugt-, bær- eller grøntsagssaft som gulerod, jordbær, rødbede o.lign. læs mere om fjernelse af pletter på Pletvæk.dk.

Hold altid pletten fugtig
Der findes et væld af metoder til at opløse både chokolade og is. Det vigtigste med pletter er oftest at holde dem fugtige, så er det nemmere at få dem opløst.

Pletter med chokolade og is fjernes nemt fra tøj. Sæt pletterne i blød i koncentreret opvaskemiddel og fordel opvaskemidlet med en blød svamp og lad tøjet ligge i blød i 5-6 timer. Gentag gerne denne iblødsætning og forbehandling indtil pletterne er reduceret kraftigt. Skyl sæben af i rindende koldt vand og vask tøjet efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne. Bemærk dog at iblødsætning selvfølgelig ikke må ske med vand varmere end anbefalet på vaskeanvisningen, og husk at varmt vandhanevand godt kan have en temperatur tæt på 50 grader.

På gaden
Er du på gaden, og har du ikke lige opvaskemiddel indenfor rækkevidde, kan du sagtens forbehandle chokolade- eller ispletter med flydende håndsæbe fra en sæbebeholder på et offentligt toilet. Sæben indeholder nemlig ofte mange af de samme kemiske aktive stoffer som opvaskemiddel, der samlet optimerer rengøringseffekten.

Fugt pletterne med flydende håndsæbe og vand, vask grundigt og skyl pletterne efter med koldt vand og skyl al sæbe ud. Gentag behandlingen indtil pletterne er reduceret bedst muligt. Så kan du nå at slappe af med en varm kop kaffe eller frisk kop te, inden du når hjem og kan afslutte behandlingen med en evt. sidste forbehandling af tøjet med iblødsætning i opvaskemiddel i 5 til 6 timer. Vask af tøjet efter anbefalingerne på vaskeanvisningerne.

LÆS OGSÅ: Vasker du dit lingeri korrekt?