Filmklassiker
SPONSORERET indhold

Få filmklasikkernes look

Vil du ligne en filmstjerne? Sådan får du Kim Basinger, Julia Roberts, Béatrice Dalle, Faye Dunaway og Penélope Cruzs mest ikoniske looks.

Af:: Marie Lodberg og Bea Fagerholt Foto: All Over Press og PR
02. mar. 2017 | Mode | Eurowoman

Suk. Hvem der bare kunne bære hårdt optegnet kohl som Julia Roberts i Erin Brockovich, havde kysselæber som Béatrice Dalle i Betty Blue eller lagengymnastik-hår som Penélope Cruz i Vicky Cristina Barcelona. Det kan ske. Lige nu. Lige her.

Kim Basinger, L.A. Confidential, 1997

Sikke nogle smukke, bløde, bouncy krøller. Og hidsige røde læber. Og markerede kindben. Og smokey eyes. Kim ­Basingers look i rollen som Lynn Bracken har ikke fået for lidt. Og hvor er det skønt, at less is more er totalt glemt. Skal der være fest, så lad der dog være fest.

Rouge Coco Stylo i farven 206 Histoire fra Chanel, 280 kr. Couture Contouring fra YSL, 380 kr.

Julia Roberts, Erin Brockovich, 2000

Hun har givet krøllerne en ordentlig omgang, vipperne fire lag med mascaraen, så de klumper let sammen, og den sorte kohl har været nyspidset, lige inden hun lagde den rundt om hele øjet. Ja tak til Julia Roberts' lidt slidte, men totalt skarpe look som Erin Brockovich.

Lash Sensational Luscious Black fra ­Maybelline, 115 kr. Love Curl Cream fra Davines, 220 kr.

Béatrice Dalle, Betty Blue, 1986

Bettys buskede øjenbryn og tilfældigt rodede page, som hun samler med et par hårnåle, er ikonisk for Béatrice Dalle i rollen som den utæmmelige Betty, der også er titlen på den franske film, hvis plakat prydede mange pigeværelser i årene, der fulgte. Den røde mund understreger det franske femme fatale-look. Du kan enten bide dig i læberne tilpas mange gange, eller du kan snyde dig til lidt farve.

All-In-Brow 3D Long-Wear Brow Contour Kit fra Dior, 445 kr. Juicy Shaker i farven Apri-Cute fra Lancôme, 175 kr.

Faye Dunaway, Bonnie and Clyde, 1967

Den selvsikre attitude er svær at male på, men du kan stensikkert få lidt Bonnie-selvtillid ind i dit liv, hvis du klipper håret i en skarp page, maler læberne rødbrune og markerer kindbenene med en bronzer. Det er svært at forestille sig, at Bonnie, spillet af Faye Dunaway i filmen fra 1967, nogensinde bliver umoderne.

Rouge Ecstasy Lipstick i farven 202 Beige Red fra Giorgio Armani, 270 kr.
Terracotta No. 02 Blondes fra ­Guerlain, 380 kr.

Penélope Cruz, Vicky Cristina Barcelona, 2008

Man kunne jo godt prøve at få bare en snert af det høje, viltre hår, og så er det i gang med touperingen. Når du synes, du har revet og rodet nok rundt i håret, giver du det lige en ekstra omgang og reder det så en smule ud igen. På med noget smudgy eyeliner, dup en nude læbestift på, og så ud ad døren. Nej, det bliver aldrig helt som den temperamentsfulde og lidenskabelige Penélope Cruz. Men lidt sydlandsk stemning har også ret.

Long-Wear Gel Eyeliner i farven Black Ink fra Bobbi Brown, 195 kr. Volume Powder fra Sachajuan, 135 kr.

LÆS OGSÅ: Sådan lægger du neglelak og fem andre tips med stor effekt

LÆS OGSÅ: 8 trin til den perfekte festmakeup

LÆS OGSÅ: 13 frisurer, der giver os lyst til at få pandehår