Sådan sparer jeg 3.000 kr. mere om måneden

Du har fødselsdag, og selvom det altid er rart at få gaver, er du begyndt at sætte langt større pris på at få et gavekort eller en koncertbillet end et par nye sko. For har du ikke nok i forvejen?

Hvis du mildt sagt er lidt forundret over, at du, som ellers har hyldet "en kvinde kan aldrig få for mange sko"-mantraet, har det sådan, er diagnosen klar. Du lider af tingsforstoppelse, eller "stuffocation", som den engelske trendanalytiker James Wallman kalder det i sin nye bog af samme navn.

Sagt meget enkelt har vi i den vestlige del af verden brugt årtierne efter Anden Verdenskrig på at dyrke materialisme og få udryddet mangel – både i vores indkøbskurve, klædeskabe, stuer og garager og på hver eneste reol. "Vi kan jo nærmest ikke finde et sted at stille en vase", som James Wallman siger et sted i bogen, hvor han beskriver, hvordan vi i stedet for at stoppe, da vi havde en bil – eller måske endda to i garagen – og et skab fyldt med designersko og tasker, bare blev ved med at købe.

Derfor har vi fået nok.

Akkurat ligesom det er sket med vores forhold til mad. Fra at have manglet mad har vi i den vestlige verden nu så meget overflod, at vi smider tonsvis af mad væk, og flere lande har ligefrem problemer med overvægt. Med mere end 10 års erfaring som trendanalytiker for blandt andet firmaer som Absolut Vodka, BMW og Louis Vuitton er James Wallman ikke så overrasket over den overvældende interesse for problemet med overflod.

– Jeg tror, "stuffocation" er et af vor tids mest afgørende emner og bliver det i fremtiden. I det 20. århundrede løste vi problemet med mangel, og det system – materialisme – virkede så godt, at vi nu har for meget. Det er et positivt problem, men det kræver nye løsninger, siger han og peger på oplevelser som afløseren for materialisme.

"Experientialism", kalder han det. Et begreb, som er afledt af det engelske ord for oplevelser.

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du i hverdagen

At vores glæde ved ting lidt groft sagt er blevet erstattet af en slags lede og stress hænger sammen med forandringer på flere fronter. Klimaudfordringer, verdens økonomi og den digitale revolution har givet os nye muligheder og fået os til at rydde op – både i vores dårlige vaner med spild og overforbrug og rent fysisk i vores hjem.

I begyndelsen af "Stuffocation" fortæller James Wallman en historie om et eksperiment med et par, som gerne vil leve helt minimalistisk. De bor i en lille lejlighed med de absolut mest nødvendige ting – resten har de pakket i sorte affaldssække. Hver gang de mangler noget, skal de hente det i sækkene. Efter få uger dør behovet ud trods masser af fyldte sorte sække. Deres forsøg er så vellykket, at de jokende spørger hen over aftensmaden: "Skat, vil du lige række mig vores gaffel?".

Så brutalt sorterer den danske designer Susanne Rützou ikke sine ting, selvom vi fanger hende mellem flyttekasser og med hovedet fyldt med tanker om hendes forhold til ting og forbrug.

Efter en skilsmisse og en konkurs står hun midt i en større livsomvæltning. Hun er ved at flytte fra en stor herskabslejlighed til en godt nok lige så stor villalejlighed, men børnene får den ene halvdel, så det har tvunget hende til at være langt mere kritisk.

– I min gamle lejlighed nød jeg at have en intuitiv og legende tilgang til min indretning. Collager, spejlpyramider, uhøjtidelige stilleben og utallige andre finurligheder har været en fase, jeg har skullet udleve. Nu, hvor jeg har lyst til at bo på en enklere måde, er det befriende at skulle koge tingene ned. Jeg tænker mere og mere over i højere grad at være selektiv og velovervejet i mit forbrug. I første omgang kunne jeg bare selv konstatere, at jeg ikke var opsøgende. Jeg googlede ikke i et væk på indretnings- og auktionssites og gad ikke længere loppemarkeder. Kun få, men optimerede tøjkøb. Og jeg begyndte at luge ud og sætte væk. Men det, der i sidste ende virkelig gjorde mig opmærksom på min trang til nedkog, var min forestående flytning. Der var jeg nødt til at føle efter og tage stilling. Der kunne jeg tyde-ligt mærke, at det var tid til revision.

Og helt på linje med James Wallmans snak om oplevelser, bruger Susanne Rützou flest penge på mad og oplevelser.

– Sund og spændende mad er en vigtig dimension i mit og børnenes liv sammen. Og det er rejser og gode ferier i Tisvilde også. Jeg vil gerne nå at have så mange dejlige rejseoplevelser med dem, som jeg kan, mens de stadig er til at lokke med mortid, siger hun og fortæller, hvordan hun er blevet mindre impulsiv og mere opmærksom på det "bæredygtige" element og i højere grad forsøger at investere i ting, der bevarer værdien.

– Den tanke legaliserer heldigvis argumentet for indimellem at falde pladask for en designklassiker eller skulpturel lampe, siger hun i en kommentar, der understreger, at det her ikke handler om hellig forvandling.

LÆS OGSÅ: Trend: Spar penge som "social forbruger"

Netop den pointe bruger forfatter og journalist Trine Baadsgaard en del tid på at slå fast og forsvare i forbindelse med sin bog "Nøjsom", som meget bevidst har fået et rødt stempel på forsiden, "Få råd til mere af det sjove", står der.

– At være nøjsom handler ikke om at være nærig eller slet ikke bruge penge. Det behøver ikke være noget med at give afkald på alt og leve et kedeligt liv i tranlampens skær. Jeg elsker stadigvæk at købe lækre ting, bruge penge på rejser og ting, som betyder noget for mig. Det handler mere om at være bevidst og bruge penge i overensstemmelse med ens værdier, siger hun og understreger, at de prioriteringer naturligvis er forskellige fra person til person.

Personligt oplevede hun, hvordan hun fik nok af det meningsløse forbrug.

– Uden at være en decideret big spender, købte jeg meget uden at tænke over det. Jo mere jeg købte, jo mere skulle jeg tjene. På et tidspunkt stoppede jeg op og tænkte, at jeg i stedet for at arbejde mere og tjene flere penge, måske kunne købe færre ting. Det faldt også sammen med, at jeg gradvis fik dårligere og dårligere økonomi og dårligere og dårligere smag i munden. Jeg har en begrænset pose penge, og den vil jeg gerne have det bedste ud af.

Det blev begyndelsen på en proces, hvor hun bevidst gennemgik alt. Lige fra tv-abonnementer til madspild. Hun ryddede op i skabe og lugede ud i dårlige vaner og opdagede, at tusindvis af kroner især lå hos en "skidedyr frisør" og i bogstaveligste forstand i bunden af skraldespanden.

– Jeg smed simpelthen for meget mad ud. Alt for ofte tænkte jeg, at der ikke var nok til en familie på fire til endnu en dag, og så købte jeg noget nyt. Så jeg besluttede mig for at give mig selv den udfordring, at jeg ikke ville smide noget mad ud. I begyndelsen var det vildt besværligt, men i dag kan jeg sagtens nøjes med at supplere resterne fra dagen før med en salat eller et spejlæg. Det hjalp selvfølgelig også, at vi fik høns, fortæller hun.

Et godt eksempel på hendes nye livsstil står ved siden af køkkenvasken i form af en hjemmelavet scrub lavet af olie og kaffegrums fra stempelkanden. Sund fornuft kom tilbage i hverdagen hos journalisten, som flere gange bliver mødt med, at der ikke er noget nyt i hendes nøjsomhedsprojekt. Hvilket hun er den første til at medgive.

– Der er noget gammelt i det. I årtier har en del mennesker bare været momentant sindssyge og troet på, at forbrug var lig med lykke, og at mere forbrug var lig med mere lykke. Men hvis vi kigger tilbage, har de fleste af os nogle familiemedlemmer, der kan få alt ud af ingenting, og som var opdraget til, at man da ikke bare smider ting ud. Man finder på noget at bruge det til og køber kun nyt, hvis noget går i stykker. Og ikke kan repareres, vel at mærke. Det er dyder, som de fleste af os har glemt. Jeg havde i hvert fald i de år, hvor økonomien og huspriserne bare gik op og op, siger forfatteren, der har brugt sin egen 70-årige mor som forbillede og inspirator, og på mange måder er hun vendt tilbage til den måde, hun selv er opdraget på.

Hvis man hører til den brede del af befolkningen, som ikke kæmper med at få pengene til at slå til, er der meget at spare ved sådan et bevidst og kreativt eftersyn. Hvor meget overraskede hende.

– Uden at føle at jeg lider afsavn, har jeg fået 2-3.000 kr. mere om måneden. Det er penge, jeg kan bruge på oplevelser, rejser, oplevelser i naturen og alt det, jeg sætter pris på, siger Trine Baads-gaard, der også er drevet af den forskel (uanset om den er lille eller stor), som man kan gøre for miljøet med et mere fornuftigt og bevidst forbrug.

Men vis alle gør som dig, går økonomien så ikke i stå? Det spørgsmål bliver forfatteren ofte mødt med. Igen lyder svaret, at hun ikke er holdt op med at bruge penge. Hun bruger bare ikke længere penge nær så bevidstløst som tidligere. Dermed er hun fuldt ud på linje med den engelske trendanalytiker.

– Jeg taler ikke for antikapitalisme. Men peger på, at vi skal bruge vores penge på oplevelser eller ting, man ikke kan se, siger James Wallman.

– Vi kan allerede se, hvordan mange giver gavekort og oplevelser i gaver. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se, hvad jeg kalder "pre-souvenirs". Så i stedet for bare at forære et gavekort til et flycertifikat, som jeg gav min kone til jul, vil vi fremover give noget, som får dem til at tænke på flytimerne i forvejen. Det kunne være en personlig video, en 3D-printet billede af det fly, hun skal flyve. Eller et pilotjakke lejet gennem et firma som Rent the Runway, der lejer tøj ud. Noget, som også passer med eksisterende trends som 3D-print, deleøkonomi, stigende brug af onlinevideoer og "experientialism". Spørgsmålet er så om, man bliver kureret for "stuffocation" en gang for alle?

– Vi er blevet opdraget til at tro, at lykken, identitet og status ligger i ting – i at jagte, samle og få flere og flere ting, og helst mere end vores naboer. Så det er svært at give slip på den måde at leve på, selvom det har vist sig, at den giver os både angst, stress og depression. Og det er altid svært at ændre vaner. Selv efter alt mit arbejde med emnet, kan jeg stadigvæk gribe mig selv i at gå ind i en butik, når udsalgsskiltene lokker. Men så snart du mærker, hvordan oplevelser gør dig gladere end materielle goder, og at minder lever længere end ting, begynder du at leve mere på den måde. Men hvor hurtigt det kulturelle skift fra materialisme til eksperientialisme sker, er meget forskelligt fra person til person, siger James Wallman.

Bliv klogere på området
"Nøjsom – Hundredevis af genveje til bæredygtighed og mere luft i budgettet" (Gyldendal) af Trine Baadsgaard. Nojsom.dk

"Stuffocation – Living More With Less" (Penguin) Bogen indeholder bl.a. tre trin til "experientialism" og syv vaner fra eksperientialister. Stuffocation.org

LÆS OGSÅ: 17 gode råd når du lejer dit hjem ud på Airbnb

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du sundt på budget

LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I op!