ALT.dk guider dig til, hvilket nytårsforsæt, du skal vælge i år.
SPONSORERET indhold

9 ideer til dit nytårsforsæt

Det nemme, det mellemsvære og det hårde - se hvilket nytårsforsæt, der passer til dig. Skal du fx sove mere, dyrke yoga eller droppe sukker i det nye år?

Af: Tilde Broge-Starck Foto: Alamy
07. dec. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Et nyt år giver lyst til at forandre, forny og forvandle. Det er tid at rydde op i de dårlige vaner – ud med de gamle og ind med de nye! Fyld kalenderen for 2017 op med gode intentioner! Men hvordan laver man et nytårsforsæt, der holder? ALT.dk har fundet 9 idéer til nytårsforsætter, du kan lade dig inspirere af. Der er tre af de helt nemme. Tre af de lidt sværere. Og så tre af de hårde – og dog, så hårde er de nu heller ikke. Det handler bare om at bevare motivationen.

Nytårsforsæt: De tre nemme af slagsen

1. Rens ud hver morgen
Lav en miniudrensning hver morgen ved at drikke et glas kogt vand med saften fra en halv citron. Det hjælper med at skylle din krop igennem og fjerne de affaldsstoffer, der har ophobet sig. Samtidig booster du dit immunsystem, for citron er nemlig rig på C-vitamin, der hjælper mod forkølelse og ascorbinsyre, der gør det nemmere at optage jern, som også er vigtig for et stærkt immunforsvar. Derudover følger der også en pænere hud med, hvis du husker at følge dette råd hver morgen. Læs mere om fordelene ved at drikke kogt vand med citron her.

2. Spis et æble om dagen
Et æble om dag holder doktoren for døren, mener nogen. Om det er sandt, er vi ikke sikre på, men noget gør æbler altså godt for. For ifølge en undersøgelse fortaget ved universitetet i Iowa indeholder skrællen om den runde frugt en særlig syre, der både øger kalorieforbrændingen og skulle være god for muskelmassen. Det skriver fit living. En anden undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i fagbladet Archives of Gynecology and Obstetrics, viste, at kvinder, der spiser æbler, er gladere for deres sexliv. Det kan du læse mere om her. Så derfor: Spis flere æbler i 2017!

3. Spis langsommere
Det her er verdens letteste slanketip, så der er ingen undskyldning for ikke at følge det, hvis du gerne vil af med et par af de konfektkilo, der har sat sig i talje over julen. Mange spiser for hurtigt, når dagens måltider skal indtages. Hvis du i stedet vænner dig til at tygge maden grundigt, vil du få en bedre fordøjelse og opleve, at du bliver hurtigere mæt af mindre mad.

De tre lidt sværere nytårsforsætter

1. Squat i 30 dage
Mange bække små... Måske du drømmer om fastere, rundere baller. Og måske du samtidig ikke er motiveret til at melde dig til et mave-balle-lår-hold i det lokale fitnesscenter. Du kan opnå resultater med en – forholdsvis – lille indsats hver dag i 30 dage, hvor du følger et program, der for hver dag øger antallet af squats du skal udføre. Du kan f.eks. downloade en gratis app her, der fortæller dig, hvor mange gentagelser, du skal lave om dagen. Og bare rolig, der er også indlagt hviledage. Se her, hvordan du udfører dine squats korrekt.

2. Få en god nattesøvn
Det er ikke sikkert, du ved det, men der kan være en sammenhæng mellem dårlig nattesøvn og vægtproblemer. Risikoen for at blive overvægtig er fem gange så stor, hvis du sover for lidt, skriver fit living. Så hvis du vejer lidt for meget, er det måske her, du skal sætte ind. Andre undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem søvn og sygdomme som kræft, demens og depression. Det kan ligefrem være farligt at sove for lidt. Læs mere om det her, og se så at komme i seng i ordentlig tid!

3. Få mere glæde ind i hverdagen
Et dejligt bud på et nytårsforsæt – hvem vil ikke gerne være mere glad? Fit living anbefaler, at du hver dag skriver en takkenote til en ven, husker at give dig selv komplimenter og lytter til en glad sang på vej på arbejde. Læs mere her.

3 hårde nytårsforsætter

1. Træn til ALT for damernes løb
Sæt dig et mål om at deltage i ALT for damernes kvindeløb i 2017. På Alt.dk guider vi dig til, hvordan du bliver klar til løbet. Vi har også gode råd til dig, der er nybegynder, tips til, hvordan du bevarer motivationen og guides til, hvordan du undgår løbeskader.
TILMELD DIG ALT FOR DAMERNES KVINDELØB 2017 LIGE HER

2. 20 minutters Yoga
Sæt dig for at dyrke 20 minutters yoga om dagen. Den langsomme motionsform har mange sundhedsgevinster for både hjernen, lungerne, hjertet og immunforsvaret. Vil du også gerne godt i gang med den hurtigst voksende motionsform på verdensplan, der både styrker krop og sind, finder du forskellige yoga øvelser lige her 

3. Drop sukker
Det kan være svært oven på en december med konfekt og kager, men din krop vil være taknemmelig for, at du kaster dig ud i dette nytårsforsæt. ALT for damernes journalist Majbritt Lacuhr testede sin egen sukkerafhængighed, da hun holdt en pause fra det hvide stads i 3 uger. Resultat: en meget pænere hud. Det er for meget at love dig selv at skulle være sukkerfri for evigt, så sæt dig det mål at holde dig fra de søde sager i et bestemt antal uger, og hold derefter dit indtag nede. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: 4 gode råd til at holde dit nytårsforsæt

LÆS OGSÅ: Nytår: Sådan laver du en børnevenlig nytårsmenu

LÆS OGSÅ: Opskriften på det gode liv: 7 gode vaner