Botox: "I fremtiden vil det blive helt naturligt, at du lige får en allroundbehandling i frokostpausen"

Af Charlotte Wendt Jensen & Christina Bølling

Hun er omkring 35 år. Hun har smilerynker, der vidner om sjove byture og glade dates, og en rynke i panden, der kommer i spil, når børnene spilder havregrød eller rykker hende i håret. Hun ved godt, hvad hun går ind til, og hun ser det ikke som noget særligt odiøst. Det lille stik, der får rynkerne om munden til at løsne op og den i panden til at forsvinde. Flemming Lauridsen, der er speciallæge i plastikkirurgi og virksomhedsansvarlig læge på privatklinikken Akademikliniken, har netop tegnet et billede af den kvinde, som kommer til ham for første gang for at få en behandling med Botox og lidt senere Restylane. Det første fra øjnene og op for at udglatte panderynker og smilerynker omkring øjnene, der skyldes underliggende muskler, der hele tiden trækker sig sammen, det sidste i underansigtet for at udfylde rynker og fordybninger, der skyldes forsvundet fedtvæv.

LÆS OGSÅ: Den bedste læbepomade: Den koster næsten ingenting, men er langt bedre end andre

– De mest almindelige behandlinger er Botox i vredesrynken i panden og i smilerynker ved øjnene og fillers i rynkerne fra næsefløjen ned langs munden samt fordybningerne under øjnene, hvor tårerne løber. Nogen vil også gerne have lidt fyldigere kinder og større læber, siger Flemming Lauridsen om de ønsker, han dagligt konfronteres med.

Botox og Restylane – også kaldet fillers – er verdens mest benyttede behandlinger mod rynker og indsunkne ansigter. I Danmark findes der 174 klinikker, der lovligt må udføre behandlingerne, og for hvert år stiger strømmen af kunder til de hvide brikse. Mange klinikker oplever en fremgang på mellem 10 og 20 procent pr. år til netop denne type behandlinger, og Flemming Lauridsen oplever da også, at det er blevet mere accepteret, at vi snyder os til et yngre udseende. 

– Det hænger sammen med, at vi spiser sundere, ryger mindre og tager mindre solbad, så vi er mere raske og lever længere, men desværre kan man ikke altid se de gode intentioner i spejlet. Vi ældes hurtigere udenpå end indeni, men ved at reducere rynkerne kan vi skabe overensstemmelse mellem den alder, vi føler, vi har og det, vi ser i spejlet, og det har folk en forståelse for. Dem, der kommer til mig, er meget åbne omkring det, og det medfører, at veninderne pludselig også kommer og skal prøve, og på den måde spreder det sig.

LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du en smukkere hud og glød

Samme tendens oplever Bo Jønsson, der er speciallæge i plastikkirurgi og kosmetisk kirurgi på privathospitalet Aleris-Hamlet. Med seks afdelinger fordelt over hele landet, erfarer han, at tabuet omkring kosmetiske behandlinger efterhånden er lige så usynligt som de rynker, de får til at forsvinde.

– Særligt i løbet af de sidste fem år er plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger blevet allemandseje. I gamle dage gik folk ind med tørklæder og store solbriller og forsvandt ud ad bagdøren, når behandlingen var overstået. Det oplever vi ikke længere. Mange af vores unge kunder har veninder med, så for dem er det ikke tabubelagt, og for kvinderne i 50'erne, som startede med behandlinger for ti år siden, er det at få lavet Botox lige så naturligt som at gå til frisøren, siger Bo Jønsson, hvis erfaringer matcher den undersøgelse som analysebureauet YouGov foretog for forsikringsselskabet IF for tre år siden. Den afslørede, at 27 procent af danskerne enten har fået foretaget eller overvejer at få lavet en kosmetisk operation. En stigning på 11 procent sammenlignet med en tidligere lignende undersøgelse.

For eller imod?
Så er det kun vores egen forfængelighed, der sender os mod Botox-land? Fordi vi er trætte af at se trætte ud? Nej, mener Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og medstifter af Future Navigator. Hun påpeger, at det i høj grad også er samfundets forventninger til os, der gør, at vi booker et møde med den lille sprøjte.

– Der ligger en drivkraft i at få lavet de her behandlinger, fordi vi oplever en vis aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. Der er en forventning om, at vi holder os unge og spændstige og ikke ligner en hængt karklud med kinder, der falder ned kl. 15. Det har alle dage været sådan, at folk har smukkeseret deres krop og gerne har villet virke så tiltrækkende som muligt, fordi det er vigtigt i sociale sammenhænge.

Den stigendende accept af Botox er dog ikke lig med, at alle bare får det gjort. Flemming Lauridsen oplever, at der er to lejre, når det kommer til forskønnende behandling. Dem der er med, og dem der er imod.

– Der er en gruppe, der er bange for Botox, fordi de tror, det er giftigt, og fordi de har set eksempler på tv med amerikanske husmødre, som drøner til Doktor Botox og får udtryksløse ansigter. Det skræmmer den halvdel fra at bruge det, siger han.

Liselotte Lyngsø er enig i, at den ene halvdel af befolkningen aldrig ville booke en behandling. Ikke kun fordi de måske ikke har tillid til resultatet, men fordi de værdier, der følger med den flydende masse, ligger så langt fra de værdier, de forbinder sig selv med.

– Der er en gruppe kvinder, der vil dømme dig fuldstændigt ude, fordi Botox ikke er naturligt. Camilla Plum ville smide dig ud af sin julestue, hvis du fik lavet noget. Vi har aldrig talt så meget om økologi og om at komme tilbage til naturen, som vi gør nu, og i forhold til den tendens virker Botox fuldstændig fremmed, siger hun, der modsat Flemming Lauridsen og Bo Jønsson mener, at tabuet omkring behandlingerne derfor stadig eksisterer.

– Kosmetiske behandlinger er kun accepteret til en vis grænse, og der er enormt meget stigma associeret med det, fordi kvinder som Anni Fønsby og Linse har gjort det i ekstrem grad. Fordi nogle kvinder har den holdning, at Botox er forfærdeligt, opstår der et tabu og en masse hykleri, hvor mange økologiske kvinder faktisk får det gjort, men de siger det ikke højt. På det område er kvinder kvinder værst. Det er lidt ligesom at have en au pair. Det er mange ikke åbne omkring, for så snyder man jo, og som perfekte kvinder er det ikke i orden at bruge hjælpemidler, siger hun og henviser til en klassisk skurke- og heltemodel.

– De kunstige fremhæves som de onde, og de ægte som de gode. Og hvem vil vi helst være?

Overforbrug lammer ansigtsmimikken
Der findes ikke tal på, hvor mange kvinder, der får foretaget behandlinger specifikt med Botox og Restylane, eller hvor de kommer fra i landet, da privathospitaler ikke har indberetningspligt, men både Flemming Lauridsen og Bo Jønsson oplever, at kvinderne kommer fra både nord og syd, øst og vest og alt derimellem. Kosmetiske behandlinger er altså ikke et fænomen knyttet til storbyen.

– Vores kunder udgør et bredt udsnit af den danske befolkning. Flest kvinder og en svag stigning af mænd. Ligesom mænd med tiden er begyndt at bruge parfume og nogle endda makeup, er det også blevet vigtigt for mænd at holde sig unge. De vil også udstråle overskud og sundhed, og så går det ikke at ligne en sveske i ansigtet, siger Flemming Lauridsen.

Både hos Akademiklinikken og Aleris-Hamlet er tendensen, at kunderne bliver yngre.

– Unge piger vil gerne have Botox for at forhindre rynker. De bliver bekymrede, når de begynder at få rynker omkring øjnene, men de rynker er helt naturlige, så vi passer på ikke at drive folk ud i vanvid. Jeg oplever, at langt de fleste kunder ikke ønsker at gå over stregen. De ønsker ikke at blive glattet helt ud, så de får et stenansigt, tværtimod vil de gerne bevare deres mimik i ansigtet, fortæller Bo Jønsson.

Botox-effekten holder i tre måneder, så er ønsket en evig flugt fra rynkerne, kræver det fire behandlinger om året. Med tiden vil det dog være nok med to om året, da den muskelaktivitet, som skaber og vedligeholder rynkerne, vil blive svagere og svagere, så der vil gå længere og længere tid imellem, at rynkerne vender tilbage.

– Det er vigtigt, at man ikke får for hyppige behandlinger, for den muskel, som Botox går ind og lammer, har brug for at kunne bevæge sig igen mellem to behandlinger. Får man en ny behandling, inden der igen er kommet muskelaktivitet, kan hjernen ikke længere kommunikere med den, og så er det, man ender med at miste sin mimik. De døde ansigter skyldes ikke brug af Botox, men misbrug af Botox, siger Flemming Lauridsen.

Prisen på Botox- og Restylanebehandlinger starter typisk omkring 2.300 kr., så økonomien spiller ofte ind på de ønsker, som kunderne kommer med. Kirurgerne oplever, at danske kvinder er lidt mere tilbageholdende end andre skandinaviske kvinder. I Sverige og Norge er kunderne mere villige til at ofre det, det koster, hvorimod danske kvinder tit kommer og spørger, hvad de kan få lavet for en milliliter. Det til trods, er der dog ingen tvivl om, at første behandling ofte er startskuddet til flere.

Både på Akademiklinikken og på Aleris-Hamlet oplever kirurgerne, at de samme kvinder kommer igen og igen.

Botox i frokostpausen
Hvordan ser fremtiden så ud for de kosmetiske behandlinger? Vil tallene blot være steget endnu mere, hvis du genlæser den her artikel i ALT for damerne om et par år? Eller vil den gruppe, som fremtidsforsker Liselotte Lyngsø beskriver som kvinder, der tager dyb afstand fra at få injektioner, fylde mere og mere? Både og, hvis man spørger Liselotte Lyngsø.

– Kigger man på de amerikanske tal for kosmetiske behandlinger, har vi kun set overfladen. I fremtiden vil det blive helt naturligt, at du lige får en allroundbehandling i frokostpausen. Vi har kun set starten på behandlinger, der ændrer og forynger os. Ligesom vi altid har skullet drikke fra kilden med evigt liv, er drivkraften til at holde os unge og smukke enormt stærk, og vi bliver alle sammen påvirket af den. Nogle vil miste fornemmelsen for, at lidt rynker og mimik er godt, og at det er perfekt ikke at være perfekt, mens andre har fundet en fin balance, der gør, at de omdefinerer det at være midaldrende. De kommer også til at omdefinere det at være ældre, og det er ikke noget, der stopper foreløbig. Når det er sagt, har vi en nation, som også kan lide sundhed og natur. Der er flere, der kører på cykel, end der har smartphones, så der vil også komme en modtrend. Hvis vi alle sammen kan få lyst hår og glatte ansigter, bliver det normen, og så bliver det mindre interessant, siger Liselotte Lyngsø, der spår, at det i stedet vil blive mere sexet og spændende med nogle skæve rollemodeller, der kan fortælle en historie med deres udseende.

– Vi elsker historier og bliver tiltrukket af ansigter, der kan fortælle dem. At få lavet ting er kommet for at blive, men hvor vi alle sammen lige nu stræber efter at være mainstream, vil det i fremtiden også handle om at fremhæve de særlige ting, der gør os helt specielle som individer.

LÆS OGSÅ: Ny forskning afviser myte om din ansigtscreme

LÆS OGSÅ: Du kan spise dig fra rynker – fup eller fakta?

LÆS OGSÅ: Vil du have balance i din hud og få mere ud af dine hudplejeprodukter?